Høringsnotat S-tog til Roskilde

More documents

Recommendations

Info

Det indgår ikke i Banestyrelsens projekt at ændre eksisterende passagerinformationensfaciliteter. DSB S-tog har endnu ikke afgjort, om man de vil opsætte togviserudstyr, som det kendes fra S-banen i øvrigt. Synspunkter vedr. S-togsstandard vil blive viderebragt til DSB S-tog, der skal indkøbe de nye to-system S-tog. IND- OG UDSTIGNINGSFORHOLD Køretider: DSB (51V) mener, at rejsetiden bliver lidt kortere end angivet i Miljøredegørelsens høringsudgave, hvis ind- og udstigningsforhold fra S-banen kan adopteres til fjernbanen. Bedre ind- og udstigning/handicapforhold: Sydvestkvarterets Lokalråd (36F) mener, at ind- og udstigningsforholdene til de forskellige perronhøjder ikke er tilstrækkeligt brugervenligt for de bevægelseshæmmede. Sydvestkvarterets Lokalråd finder løsningen med klaptrin på S-togene dårlig og lægger vægt på muligheden for niveaufri indstigning. Også en borger (26B) ønsker høje perroner med niveaufri indstigning i Hedehusene, Trekroner og Roskilde i stedet for trin DSB (51V) nævner, at der muligvis bør foretages mindre perronforbedringer, som tilgodeser behovene for kørestolsbrugere. Banestyrelsens kommentarer Køretider: For ind- og udstigningsforholdene vil der blive tilstræbt løsninger, som ikke forlænger opholdstiden i forhold til normale S-togsstationer. Det er derfor rigtigt, at rejsetiden København-Roskilde bliver 28 minutter – og ikke 30 som køreplanseksemplerne viser. Bedre ind- og udstigning/handicapforhold: I projektets indledende faser har der været arbejdet med forudsætningen om, at ind- og udstigningsforholdene håndteres ved tilpasning af to-systemtogene, som får et stilbart trin. Metoden, som er vist i Miljøredegørelsens høringsudgave, er set fra et brugersynspunkt ikke væsentlig ringere end ind- og udstigning fra almindelige regionaltogsperroner til gamle og nye regionaltog. Når de nye to-system S-tog udvikles, vil DSB S-tog undersøge, om det – i hvert fald ved en dør – er muligt at lave et rampesystem, som gør det muligt for kørestolsbrugere at komme ind i toget ved egen hjælp eller med mindre støtte af personalet. Det overvejes også, om et alternativ med faste ramper på perronerne kan supplere eller erstatte en mekanisk installation i toget, så kørestolsbrugernes behov bliver tilgodeset. Banestyrelsen er ikke afvisende overfor en sådan løsning, hvis den ud fra et helhedsmæssigt synspunkt anses for den bedste. 32
På nuværende tidspunkt er det ikke afgjort, om forholdene for kørestolsbrugere bliver forbedret i forhold til i dag med regionaltog. Valg af løsning beror på, hvilke tekniske muligheder, der findes, i hvilken grad de forbedrer forholdene, og hvad de økonomiske konsekvenser er. Det indgår ikke i Banestyrelsens projekt at ændre eksisterende perroner eller passagerinformationensfaciliteter. REGIONALTOGENES LÆNGDE Nogle borgere (38B, 47B) bemærker, at den forudsatte begrænsede overflytning af passagerer fra regional- til S-tog næppe gør det realistisk at afkorte regionaltogene, idet der allerede nu er trængsel og brug for længere/flere tog. DSB (51V) supplerer med, at den generelle vækst i passagertallet næppe vil gøre afkortningen af regionaltog realistisk i 2006. Roskilde Amt (58K) nævner, at S-tog til Roskilde ikke må forringe regionaltogsbetjeningen, herunder antallet af siddepladser. En borger (38B) udtrykker frygt for komfortforringelser for passagerer fra Roskilde til København, hvis regionaltogene skal forkortes, når der kommer S-tog til Roskilde. Socialdemokratiet i Roskilde (44F) og Roskilde Amt (58K) betoner vigtigheden af, at betjeningen med IC- og regionaltog i Roskilde ikke forringes som følge af S-togsprojektet. Banestyrelsens kommentarer Projektets beregninger viser, at 7 % af de passagerer, som i dag benytter regionaltog, vil blive overflyttet til S-tog. Det er især regionaltog, som betjener de mindre stationer til Ringsted, som mærker forskellen, fordi de ikke længere skal betjene Hedehusene og Trekroner og dermed kan forkortes. Men også enkelte andre tog mellem Roskilde og København H kan forkortes, fordi passagerer søger over til S-tog. Hvis der i fremtiden sker en generel vækst i passagertallet ud over det forventede, kan visse regionaltog forlænges, bl.a. de tog, som på grund af S-tog til Roskilde, er blevet forkortede. Men det kræver yderligere investeringer til indkøb af tog. Med gennemførelse af 1. etape vil de kortere regionaltog derfor være et udtryk for større potentiel mulighed for forøgelse af antal siddepladser, og med 2. etape vil også den frigivne kapacitet kunne benyttes til flere tog, så det samlede antal sæder mellem Roskilde og København samt mellemstationerne forøges. 33
Page 1 and 2: Høringsnotat om S-tog til Roskilde
Page 3 and 4: 7. STØJ OG VIBRATIONER Roskilde H
Page 5 and 6: I 2000 blev det besluttet at unders
Page 7 and 8: Mødet bar præg af, at projektet h
Page 9 and 10: Også placering af depot- og vendes
Page 11 and 12: 3. TRAFIKALE FORHOLD En del henvend
Page 13 and 14: DSB (51V) fremhæver, at der allere
Page 15 and 16: vikling i anlægsperioden så vidt
Page 17 and 18: Banestyrelsens kommentarer Andre tr
Page 19 and 20: føres det, at en vestlig placering
Page 21 and 22: Banestyrelsens kommentarer Bro elle
Page 23 and 24: Det er ikke som ved vestlig skærin
Page 25 and 26: Nogle borgere (27B, 37B) er imod 2.
Page 27 and 28: København-Køge-Ringsted: En borge
Page 29 and 30: nering mest muligt. Banestyrelsen e
Page 31: tiv end regionaltog. Da rejsetiden
Page 35 and 36: Dæmning dominerer: Det vil i både
Page 37 and 38: 7. STØJ OG VIBRATIONER Mange henve
Page 39 and 40: Støj ved Lille Syd: Med hensyn til
Page 41 and 42: Banestyrelsens kommentarer Støj fr
Page 43 and 44: STØJBEREGNING OG -MÅLING Støjber
Page 45 and 46: Støjskærmenes udformning: Valby B
Page 47 and 48: Erstatning for indgreb i ejendomsre
Page 49 and 50: hensigtsmæssig udformning af det k
Page 51 and 52: Banestyrelsens kommentarer Spørgsm
Page 53 and 54: 32. M Miljøministeriet, Skov- og N
Page 55 and 56: BILAG 3 (2) Oversigt over indkomne
Page 63 and 64: B: Borger M: Myndighed F: Forening

Høringsnotat S-tog til Roskilde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?