Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
lev ændret. Den 16. juli 1927 blev det vedtaget at bygge en kombineret<br />
færdsels- og jernbanebro. Merudgiften blev anslået til 7.525.000 kr. Ekstraudgiften<br />
skulle dækkes med et årligt bidrag på 500.000 kr. De skulle skaffes<br />
gennem motorafgifter, samt enten som bropenge, autogummiafgift eller<br />
benzinafgift. Derfor blev der i 1927 indført såvel en årlig vægtafgift på biler<br />
samt benzinskat på 7 øre pr. liter, heraf 1 øre udelukkende til udgifterne ved<br />
Lillebæltsbrobyggeriet.<br />
Denne særlige ”broskat” blev betegnet som ”broøren”. Loven havde for<br />
1928 budgetteret med en indtægt på 27 millioner kr. - men afgifterne gav 36<br />
millioner kr. To år senere var indtægterne vokset til 50 millioner kr. Dermed<br />
var finansieringen på plads. Folketinget havde gennem afgifter lagt grundlaget<br />
også for betaling af de øvrige 10 store broer, der frem til 1950 blev bygget.<br />
Som da Storstrømsbroen og Oddesundbroen skulle bygges, lagde man<br />
begge gange yderligere en afgift på 1 øre på benzinprisen. Bropengebegrebet<br />
forsvandt sidenhen. Det blev først igen aktuelt i Danmark, da Storebæltsforbindelsen<br />
blev åbnet i 1998.<br />
Lillebæltsbroen projekteret af DSB<br />
Projekteringen af Lillebæltsbroen var først og fremmest en opgave for DSB,<br />
der i forvejen havde et særligt kontor for den slags særlige anlægsopgaver.<br />
Af samme grund tog kontoret i 1918 navneforandring til ”Tegnestuen for<br />
Lillebæltsbroen m.v.”. Det lå i Sølvgade i København med flot udsigt til<br />
Rosenborg Slot. Det var herfra projekteringen af de mange brobyggerier i<br />
1920’erne og 1930’erne foregik, frem til kontorets lukning i 1938. Kontorets<br />
ansatte trak på de erfaringer de gjorde, fra bro til bro. Og for Lillebæltsbroens<br />
ve<strong>dk</strong>ommende var der tale om, at dens bygning var helt ude på grænsen<br />
af tidens tekniske kunnen.<br />
Anker Engelund blev ansat på brokontoret i 1918 og ledede det fra 1924<br />
til 1938. Engelund var elev af professor Ostenfeld, der herhjemme blev den<br />
første ekspert i statik, læren om konstruktioners bæreevne. I korte træk var<br />
forløbet i Engelunds karriere, at han blev færdiguddannet ingeniør 1912, og<br />
i 47 år fra 1914 var han tilknyttet Danmarks tekniske Højskole. Ansat i 1914,<br />
fra 1928 professor. Fra 1941 var han rektor for skolen til sin død i 1961. Selv<br />
vandt Anker Engelund i 1924 en international pris for udvikling af funderingsmetoden<br />
med brug af sænkekasser med arbejdskamre under trykluft.<br />
Engelunds navn blev internationalt først og fremmest knyttet til projekte-<br />
104
Change language