Lokal Historie - HSSO.dk

der kun var petroleumslygter og stearinlys til rådighed. Som årene gik, blev
det dog mere og mere mærkbart, at jævnstrøm ikke var fremtiden. Den blev
godt nok produceret billigt ved Turbinesøen, men var kun en dråbe i det stadig
stigende forbrug. Samtidig blev flere og flere maskiner nu fremstillet til
vekselstrøm. Derfor begyndte forbrugerne hos Andelsselskabet Egtved Elektricitetsværk
at kræve en anden ordning, og Kolding Omegns Højspænding,
i daglig tale KOH, overtog elektricitets-leverancen i 1964.
Elværkets bygninger var da allerede blevet udlejet med forkøbsret til det
nystiftede andels-fjernvarmeværk i Egtved, som endelig købte bygningerne i
1966 for godt 73.000 kr. Siden er disse bygninger og anlæg udvidet betydeligt
til et moderne naturgasfyret kraft-varmeværk, som forsyner det meste af Egtved.
Men den nye vekselstrøm, der kom først i 60’erne, krævede helt andre
installationer og luftledninger og var en ret dyr affære for den enkelte, men
det havde været endnu dyrere at vente meget længere med at skifte de gamle
jævnstrømsanlæg ud.
Dermed var Turbineanlægget blevet overflødigt, og det startede et bittert
slagsmål blandt sognets beboere om salg af Turbinegården i 1966. En generalforsamling
om et eventuelt salg til private højestbydende eller til kommunen
blev den mest bevægede i årevis i Egtved Sogn, står der i et avisreferat.
Med 142 stemmer for og 50 imod blev det vedtaget at sælge til kommunen
for 125.000 kr. De 50 stemte for at sælge til højestbydende, som var P. Klaaborg,
der da boede i Grønland, og som havde budt 140.000 kr.
Såvel Elværkets formand Tage Kristiansen som sognerådsformand Jens
Møller blev stærkt kritiseret for deres håndtering af opgaven, især af Axel Vilhelmsen.
Men mange støttede også Sognerådets beslutning om køb til gavn
for alle beboere, der således kunne benytte arealet til rekreative formål, som
det blev fremhævet. Også Turistforeningen og Borgerforeningen ville have
kommunen til at erhverve ejendommen.
Dambrugerne derimod var meget betænkelige og ville helst have Turbinesøen
nedlagt, nu der ikke mere blev produceret strøm- De var bange for
konsekvenserne ved et dæmningsbrud. Efter referatet havde et utal ønsket
ordet på generalforsamlingen, men resultatet var der ingen usikkerhed om.
Kommunen skulle købe. Men sådan gik det jo ikke!
Der ligger på lokalarkivet et brev dateret 12. juni 1968 fra advokaterne
Hove i Kolding, hvori det kraftigt frarådes sognerådet at lade skødet tinglyse.
Grunden er, at Vilhelmsen truede med retssag om gyldigheden af generalforsamlingens
beslutning, idet han bl.a. fremhæver, at der har deltaget personer
89