Lokal Historie - HSSO.dk

Genbrug af justerbare stilladskonstruktioner var også nyt. To stilladskonstruktioner
blev anvendt til støbning af alle otte buefag, flyttet med en kørende
tårnkran. Det var inddelt i elementer, der hver for sig dannede en stabil
konstruktion. Støbeformene var justerbare, således at de var anvendelige,
uanset forskellene i de enkelte fag.
Landbuernes spændvidde varierer fra 40 meter til 32 meter, mens pillehøjderne
varierer fra 24,5 meter til 15 meter. Tryk og træk fra tog og vejfærdsel
overføres til konstruktionen gennem fire adskilte buer; én for hvert spor med
en bredde på 3 m og én for hver kørebane med en bredde på 1,5 meter.
På begge sider af bæltet er landpillerne anbragt på strandbredderne. De
hviler på 192 jernbetonpæle. Lillebælt har stejle undersøiske skrænter, mest
på Fynssiden. Derfor er der på begge kyster nedrammet en jernspunsvæg på
hhv. 4,5 meter og 17 meter.
Da man i maj 1932 var færdig på Jyllandssiden, blev de to buestilladser
med en flydende kran fragtet til den fynske kyst. Jordbundforholdene var her
langt sværere, for skrænten bestod af sandsten og skifer. To jernspunsvægge
blev i en oval rammet 18 meter ned med tre meters mellemrum, udstøbt massivt
med beton. Med luftspader blev der boret 16 meter ned under Lillebælts
vandspejl og landpillens fundament derefter massivt udstøbt som en 28 meter
høj betonblok. Dermed var hele betonkonstruktionen sikret, uanset alle påvirkninger
på land eller i bæltet.
Den 23. februar 1932 indtraf på landfaget broens første dødsulykke. På
Jyllandssiden styrtede tømrer Niels Christensen 17 meter ned fra landfag J3
og fik brud på rygsøjlen. Efter et langt og strengt sygeleje døde tømreren i
foråret 1934.
Tømrer Hagbard Pedersen søgte i november 1930 med held arbejde, for
han var lige kommet hjem fra valsen i Frankrig:
”Da vi lavede landpillen, var den inddelt i 36 rum, som stadig fulgte med op.
Vi var fire på det udvendige stillads, som flyttede forskallingen op, efterhånden som
støbningen hærdedes. Vi skulle passe på, at hjørnerne var i lod. Hver gang jeg nu
kommer forbi broen, tænker jeg på, at den stadig står der, når vi brobisser er borte,
som et minde om vor tid.”
Sænkekasser på kanten af tidens tekniske kunnen
Den under vandet bærende del af en strømpille kaldes en sænkekasse. Det er
en jernbetonkonstruktion, der i land blev støbt på en bedding. Som færdig
113