Lokal Historie - HSSO.dk

Den mest spændende udgravning i 2008 har dog været en stor udgravning
af første etape af udstykningen ved Viuf Vesterby. Her er der undersøgt
anlæg fra en lang, nogenlunde sammenhængende periode gennem vikingetid
og middelalder. Fra den ældste del af vikingetiden 700-800 tallet er der
udgravet en enkeltgård i to faser med et hovedhus, en økonomibygning, to
grubehuse og en brønd til hver. De to brønde var utroligt velbevarede og
har dendrokronologisk kunnet dateres til henholdsvis vinteren 785/86 samt
vinteren 898/99. Disse årstal kan samtidigt være dateringen på gårdens to
faser, selvom tidsspandet er vel langt og måske antyder, at den første datering
kan stamme fra et stykke ældre, genanvendt tømmer. Fra en af brøndene
stammer desuden et sjældent fund, nemlig en tilspidset, tvejet vognstang
samt flere stykker bygningstømmer. Fra samme periode stammer et par meget
fornemme smykker, fundet med detektor. Desuden er der undersøgt to
lange bygninger, der delvist overlapper hinanden og derfor ikke kan have
stået samtidigt. Bygningerne, der måler ca. 35 x 6 meter, må opfattes som
hovedhuset (i to faser) i en meget stor middelalderlig gård, hvortil knytter sig
adskillige mindre økonomibygninger, der lå spredt over hele området. Keramik
og teglstensrester i stolpehuller og gruber daterer gården til 1200-tallet.
Både størrelse og tilstedeværelsen af tegl antyder, at det drejer sig om en stormandsgård.
Muligvis er vi her på sporet af den stormandsslægt, der opførte
Viuf kirke, der kun ligger små 200 meter øst for gården. I det samme område
undersøgtes flere hustomter fra 1500- og 1600-tallet, der alle er opført med
jordgravede stolper og ikke på syldsten, som det ellers var sædvane på dette
tidspunkt. På feltets højeste punkt udgravedes en lille teglovn, der må dateres
til 1700-årene. Det drejer sig sandsynligvis om et lille lokalt teglværk, opført
i forbindelse med at en af gårdene i landsbyen skulle have nyt stuehus. I teglværket
har man både lavet mursten og brændt kalk. Fra samme tid stammer
et næsten komplet bevaret hornbemalet fad, dateret til 1726.
Efterårsudstillingen ”Ruiner - fascination og fantasi” (23. august-11. januar
2009) var som andre udstillinger affødt af brandjubilæet.
Uffe Christoffersens udstilling ”Tigerens glød” (13. januar-30.marts) var
etableret i samarbejde med Nivaagaard Malerisamling.
Tre udstillinger tog udgangspunkt i sølvsamlingen.
Med en bevilling fra Augustinus Fonden er planlægning af en ny permanent
udstilling om dansk sølv påbegyndt. Som partner i projektet er valgt
Haastrup Arkitekterne. Et skitseprojekt, der skal danne grundlag for fondsansøgninger,
forelå lige efter nytår. Måske kan det realiseres 2009-10.
177