Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
de fleste arbejdere under strejken ikke fik nogen væsentlig indtægtsnedgang.<br />
Til gengæld så det sort ud for de mange arbejdssøgende i lokalområdet, for<br />
i Middelfart var der langt flere arbejdssøgende end arbejdspladser. Som arbejdsmand<br />
Gunnar Andersen, der i april 1929 læste om de mange kommende<br />
arbejdspladser i en sjællandsk avis. Han sagde op som karl og rejste til Snoghøj,<br />
hvor han blev afvist, da der var varslet strejke. Gunner fortæller om sin<br />
situation dengang:<br />
”Man kendte jo næsten ikke til andet end fattigdom. Det var hårde tider for den<br />
arbejdende befolkning.”<br />
Ved landsoverenskomsten i foråret 1930 blev timelønnen hævet til 105 øre,<br />
og der blev åbnet mulighed for akkord. Den 8. april 1930 gik de strejkende i<br />
arbejde igen. Det havde stor symbolværdi for arbejdsmændene, at timelønnen<br />
igen kom over 1 krone. Men strejken betød et års forsinkelse for broen.<br />
Broen, et evigt minde om brobissernes arbejde<br />
Landfagene er betegnelsen for de jernbetonkonstruktioner, som fører trafikken<br />
fra dæmningen op til Lillebæltsbroens ståloverbygning. Støbearbejdet<br />
varede fra juni 1930 til april 1934, først på Jyllandssiden og derefter på Fynssiden.<br />
Ved betonstøbningen blev der taget ny teknologi i brug i et hidtil ukendt<br />
omfang. Det manuelle arbejde blev indskrænket til det mindst mulige. Det<br />
var elektrisk drevne kraner og elevatorer, blandemaskiner og bukkemaskiner,<br />
noget hidtil ukendt på byggepladser. Datidens ingeniører valfartede til Lillebælt<br />
for at se det ”tekniske slaraffenland”, hvoraf det meste for første gang<br />
blev taget i brug i Danmark.<br />
Cement og byggematerialer ankom med skib direkte til byggepladsen,<br />
hvor det blev losset fra skibene, opankrede ved det interimistiske kajanlæg. Et<br />
transportbånd førte byggematerialer op til blandeanlæg. Betonen blev hejst<br />
op med en elevator i det 54 meter høje støbetårn. Det blev kippet ud i en<br />
silo og gled gennem ophængte, skråtstillede render hen til det sted, hvor den<br />
aktuelle støbning foregik. Renderne kunne forlænges og forkortes, vendes<br />
og drejes som ønsket. Jernbindere klippede og bøjede rundjern på elektrisk<br />
drevne klippere, hvorefter det blev bundet i de ønskede længder og former.<br />
Ved selve støbearbejdet var der en arbejdsproces, som endnu ikke kunne<br />
mekaniseres, nemlig betonvibration. Med kæppe udstak jord- og betonarbejderne<br />
alle støbninger, så de blev massive.<br />
112
Change language