You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ved Lillebæltsbrobyggeriet. Det skyldtes, at den daværende borgerlige regering<br />
havde afskaffet retten til ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse.<br />
Jordarbejderne havde i de tre år, der da var gået, ofte været hjemsendt. Når<br />
ret til understøttelse var opbrugt, var der kun den kommunale fattigkasse<br />
at søge hjælp hos. Dermed mistede arbejderne deres borgerlige rettigheder<br />
herunder stemmeret, indtil det udbetalte beløb igen var tilbagebetalt til kommunerne.<br />
Fagforeningen holdt fast i, at den kommende Lillebæltsbro ikke<br />
skulle bygges af penge fra fattigkasser i Middelfart og Fredericia.<br />
Dansk Arbejdsmands Forbund fik hele den borgerlige presse på nakken,<br />
da arbejdsmændene strejkede fra 11. maj 1929 til 8. april 1930. Men jordarbejderne<br />
holdt fast i deres krav, så alt arbejde i forbindelse med brobyggeriet<br />
lå stille i 11 måneder. De ønskede timelønnen hævet 25 procent fra 98 øre til<br />
125 øre, der svarede til en ugelønsstigning fra 47,04 kr. til 60 kr. Lønkravet<br />
skyldtes, at jordarbejdernes årsløn i 1928 kun havde været på 1.835 kr., mens<br />
de lokale fabriksarbejdere havde en årsløn fra 2.400 kr. til 2.800 kr. En lønforskel<br />
på ca. 30 procent. Hvis de fik gennemført denne lønstigning, var jordarbejderne<br />
i stand til at opretholde samme anstændige levestandard som områdets<br />
fabriksarbejdere. De var løsarbejdere, ofte hjemsendt uden løn i dårligt<br />
vejr og om vinteren. Årligt kunne de kun opretholde understøttelse i 70 dage<br />
(og højest tre år i træk). Desuden gik de ”karensuge” (seks arbejdsdage), hver<br />
gang de blev fyret og hjemsendt. Det betød, at de ingen indtægt havde.<br />
Alle 190 jordarbejdere havde i perioden december 1928 til marts 1929<br />
været hjemsendt i mere end 100 dage. Langt de fleste havde måttet søge fattighjælp.<br />
Jordarbejdet var fysisk set hårdere end før kendt, på grund af det<br />
meget avancerede maskineri, der skulle anvendes, når broarbejdet for alvor<br />
gik i gang. Maskinerne satte arbejdstempoet, mens arbejdsgiverne forventede<br />
at aflønne med overenskomstens absolutte minimumsbetaling på 98 øre i timen.<br />
Arbejdsmændenes Fagblad skrev:<br />
”Arbejdsmændene er her stillet mellem stålkammerater, hvis tempo de må følge.<br />
Altså strengere arbejde, mindre fortjeneste og håbløshed over hele linjen for vore<br />
medlemmer.”<br />
Monberg & Thorsens byggepladsleder, ingeniør Bjerring Andersen, kom<br />
ikke videre heldig af sted med følgende udtalelse:<br />
”En lokal overenskomst vil skabe ganske uholdbare tilstande og gøre egnen her<br />
til et Klondyke, der hjemsøges af lykkeriddere og løse eksistenser fra alle kanter af<br />
landet.”<br />
Under strejken blev der i hele Danmark samlet penge ind. Det betød, at<br />
111
Change language