Lokal Historie - HSSO.dk

Luftfoto taget tirsdag den 19. juli 1932. Den sidste sænkekasse skal søsættes og tusindvis af
besøgende havde sammen med kongen fundet vej til Snoghøj.
Der gik mange historier i Middelfart om bådførerne, der alle havde et
øgenavn. Som ”Ein meier” der fik sit øgenavn, fordi han altid i sin båd kunne
finde plads til yderligere en passager. Eller ”Hemse” med den mindste båd
og af skikkelse den største og kraftigste af alle bådførere. Poul Hansen husker
ham således:
”En gang i Snoghøj havn kom ”Hemse” ind med fire damer og et menneske, som
han sagde. Det var hans måde at karakterisere mænd og kvinder. ”Det var nogle
flotte fyre”, sagde han en anden gang om nogle af sine passagerer. ”Fyre, det var sgu
da piger dem der”, sagde en anden. ”Dem der? Tak skal du have. Lige ude midt i
bæltet, der blev jeg sgu pissetrængende. Så trak jeg blankt.” Pigerne havde haft bukser
på, så Hemse havde naturligvis troet, de var mænd.”
Helt ufarligt var brobyggeriet ikke. Flere skibe påsejlede strømpillerne.
Og skipperne på de små både kritiserede i 1932, at alt affald fra brobyggeriet
flød rundt i Lillebælt. I juni 1932 druknede en passager på en motorbåd, da
man påsejlede en wire fra brobyggeriet, og han faldt over bord.
Fra 1897 til sin død i 1938 ejede Ragnhild Meldola ”Snoghøjgård”. Hun
122