Lokal Historie - HSSO.dk

valgsposterne, så mødet blev kort. Inden mødets start blev de nye medlemmer
”og ikke mindst de fire kvindelige Medlemmer” budt velkommen. Der
var få tilskuere, og de kvindelige medlemmer nåede ikke at tage ordet på
deres første møde.
I Fredericia foregik det konstituerende møde 7. april. Her blev Martine
Christoffersen budt velkommen bl.a. med ordene ”Man siger jo, at en Svale
gør ingen Sommer, men jeg føler mig dog overbevist om, at de Forventninger,
som man har haft til Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv, i dette
Tilfælde ikke vil blive skuffede.” Aviserne er ikke enige om antallet af tilhørere
til mødet. Fredericia Dagblad skrev, at der var få, mens Fredericia Avis
noterede sig, at der var en del bl.a. en dame, mens Fredericia Socialdemokrat
skrev, at der var fire tilhørere – fire gange så mange som der plejer.
I byerne satte sognerådenes første møder ikke spor i aviserne, men to
af kvinderne Margrethe Vest fra Tamdrup Sogneråd og Cecilia Petersen
fra Nebsager-Bjerre Sogneråd var aktive i henholdsvis Landsforbundet for
Kvinders Valgret og Dansk Kvindesamfund og fortalte om deres første tid
som sognerådsmedlemmer til foreningernes medlemsblade Kvindevalgret og
Kvinden og Samfundet. Margrethe Vest fortalte, at hun blev budt velkommen
i sognerådet med en lille tale, hvori sognerådsformanden sagde, at han
regnede med, at hun ”særlig ville varetage Kvindernes Interesser i Sognet”.
Margrethe Vest svarede, at hun ønskede at blive set som et sognerådsmedlem,
”der var villig til at gøre et hvilket som helst Arbejde i Sognets Tjeneste.” Om
møderne skrev hun, at de mindede om ”hyggelige Diskussionsmøder”, hvor
hun kunne ”fristes til at strikke paa en Strømpe”. Nebsager-Bjerre Sogneråd
holdt sit første møde 31. marts, og Cecilia Petersen skrev et år efter ganske
kort, at hun havde arbejdet i fattig- og forsørgelsesudvalget og skolekommissionen
og særligt været glad for arbejdet med skolerne.
Uden svaler ingen sommer
Lige så forskellig som kvindernes start blev i by- og sognerådene, lige så
forskellig blev udviklingen efter 1909. Ved de følgende ni kommunalvalg fra
1913 til 1950 var det kun i Vejle og Horsens, at der ved samtlige valg kom
kvindelige repræsentanter i byrådene. I Fredericia var der tre og i Kolding
to valgperioder uden kvindelige byrådsmedlemmer, og i de fem sogneråd var
kvinderepræsentationen bestemt ikke kommet for at blive. Nebsager-Bjerre
og Ølsted Sogneråd fik ikke indvalgt kvinder ved nogen af de efterfølgende
80