Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den 6. marts 1932 begyndte tre hold arbejdsmænd hver på 9 mand i døgndrift<br />
at udgrave det første arbejdskammer. De fire sænkekasser blev anbragt<br />
fra 23 meter til 31 meter under Lillebælts vandspejl. Ved ingen af dem anvendte<br />
man trykluft, og det var tilstrækkeligt at få frisk luft ned gennem trappeskakten,<br />
et luftrør samt elevatorskakten. Jorden blev skovlet op i tipvogne<br />
og med elevator blev leret hældt direkte ud i Lillebælt. Der blev ikke spildt<br />
penge på en miljøundersøgelse. Strømmen i Lillebælt afgjorde, hvor de store<br />
lermængder blev aflejret. Leret blev udgravet i 4,2 meters dybde, indtil man<br />
nåede ned til det helt rene Lillebæltsler.<br />
Hele arbejdskammeret blev derefter udstøbt massivt i blokke. Nedsynkningen<br />
i arbejdskamrene under udgravningen var op til 12 cm i døgnet og<br />
sammenlagt på mellem 2 meter og 2,5 meter. Lofterne i arbejdskamrene blev<br />
På forhånd mente man fejlagtigt, at Lillebæltsleret var næsten stenfrit. Foto af den størst optagne<br />
sten på 110 cm. i diameter, der blev fundet 3 meter under bæltbunden under nedboring<br />
af rør 30 i sænkekasse 1 (nærmest Fynssiden).<br />
derfor understøttet med stål- og træsøjler. Under udgravning af strømpille 3<br />
fik man et nyt problem, opskydning nedefra af ler på op til 30 cm i døgnet.<br />
Gunnar Andersen husker sin særegne arbejdsplads således:<br />
”Luften var ikke god, for den lugtede af rådne muslinger. Temperaturen var ens<br />
118
Change language