Lokal Historie - HSSO.dk

en arbejdsulykke 2. maj 1934 døde arbejdsmand Carl Sørensen. Med et håndspil
var han ved at hejse en tonstung ståldel op, da håndtaget slog tilbage og
knuste hans hoved.
Professor Anker Engelund fortalte om stålet:
”Ved beregningen har vi taget højde for konstruktionens ligevægt, træk og tryk og
alle de ydre påvirkninger. Tog- og færdselsbelastning, vægt, centrifugalkræfter – og
noget, de færreste tænker på: Bremsekræfterne. Forestil Dem, at ekspressen kommer
kørende over broen, og der trækkes i nødbremsen. Alle bremser slår i, hjulene kurer
over skinnerne. Toget vil da prøve ligesom at skyde broen fremefter under sig. Det er
kolossale kræfter, man her må regne med og dimensionere efter.”
De første ståldele ankom i januar 1932. Underentreprisen med sandblæsning
og maling gik til den lokale malermester Albert N. Hansen. For 430.000
kr. fik de 550.000 kvadratmeter ståldele en gang sandblæsning, blev grundet
og herefter malet fire gange. Datidens sikkerhedsudstyr var ikke tilstrækkeligt,
så flere af de 15 sandblæsere blev enten invalide eller døde af silikose,
stenlunger, en uhelbredelig sygdom. Arbejdet med ståloverbygningen blev
ledet af de to tyske samarbejdspartnere, firmaerne Louis Eilers og Fr. Krupp.
Nazismens sejr i januar 1933 betød, at de danske arbejdere oplevede tysk arbejdsledelse
overgå til nazistisk herrementalitet.
Krupp havde som øverste chef i brokonsortiet ansat overingeniør Johann
Stützer, som var rendyrket nazist. Når den tyske østersøflådes krigsskibe passerede
brolinien, hilste Johann Stützer dem med ”Sieg Heil” fra ståloverbygningen.
Spændingerne mellem arbejdspladsens nazistiske ledelse og de
160 danske arbejdere førte flere gange til arbejdsnedlæggelse. Kulminationen
kom i januar 1934, hvor Stützer forgæves anmeldte alle arbejdere til Statspolitiet
i Middelfart for et antinazistisk anslag. Den latterlige baggrund var, at et
to meter langt bræt faldt i bæltet, lige som et tysk krigsskib passerede.
Mere alvorligt var det dog, at Nazityskland misbrugte Lillebæltsbrobyggeriet
propagandamæssigt ved at kalde det ”helt igennem tysk arbejde”. Især
vakte det harme i Danmark, da Krupp i november 1934 kun havde inviteret
tyske gæster den dag, ståloverbygningen nåede fra kyst til kyst.
Midt på Lillebælt trækker ”Hemse” blankt
Fra det første spadestik blev taget på Snoghøj i maj 1930, og frem til broen
den 14. maj 1935 blev taget i brug, var alle danskeres blik rettet mod Lillebæltsbroen.
Efter broindvielsen tog mange en søndagsudflugt til Lillebælt
120