"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
Vi har heller ikke kunnet sidde overhørig, at der rundt omkring i samfundet og sådan set også i
arbejdsgruppen selv har været sat spørgsmålstegn ved, om de opnåede resultater på genanvendelsesområdet
nu også er så strålende, som man måske kunne tro på basis af de aggregerede, de overordnede procenter, især
når man kan konstatere, at de højeste genanvendelsesprocenter opnås på områder, hvor den miljømæssige
gevinst kan siges at være tvivlsom.
Vi har brugt ganske lang tid og mange møder på at diskutere os frem til en fælles holdning til, hvad der er de
væsentligste problemer på affaldsområdet, og som forårsager, at affaldet fortsætter med at stige i mængde og
vel også i giftighed.
Vi er vel ikke nået frem til en fuld enighed, og det er nok for komplekst et område til, at man kan forvente, at
så sammensat en gruppe som vores ville kunne nå frem til fuld enighed. Men vi er i hvert fald enige om, at de
problemer, som er nævnt på overhead 3 (se overheads i bilag side 113, red.), er medvirkende til, at
affaldsmængderne fortsætter med at stige.
For lidt tilskyndelse til at undgå affald
Der er nogle stærke affaldsfremmende kræfter i vores kultur, i den måde vores produktion og
forbrugsmønster er blevet skruet sammen på historisk. Det kan vi nok ikke på kort sigt gøre meget ved, men
på kort sigt mener vi også at kunne konstatere, at der mangler incitamenter. Incitamenterne er utilstrækkelige
i systemet til at stimulere en affaldsforebyggende indsats.
Vi har også haft en diskussion om uhensigtsmæssigheder i den måde, lovgivningen er blevet administreret og
håndhævet på. Vi mener også, at det vidensgrundlag på dette område - som der i Danmark forsøges udviklet
politik på - ikke er tilstrækkeligt. Det er nogle af de væsentlige barrierer, som skal overvindes for at komme
videre og få vendt væksten i affaldets mængde og i affaldets giftighed.
Statistik, myndighedsstruktur og styringsmidler
Vi har på grundlag af den vurdering valgt at koncentrere analysearbejdet om tre hovedområder, nemlig (1)
datagrundlaget, som relaterer til den manglende viden, (2) organiseringen inden for affaldsområdet (det
relaterer til den uhensigtsmæssige administration og håndhævelse) og (3) styringsinstrumenter, som relaterer
til spørgsmålet om den utilstrækkelige incitamentstruktur.
Vi tror, at det er på disse tre områder, der er de mest akutte behov for ændringer. Vi er også klare over, at de
ændringer, vi foreslår i de afsnit, måske stadig væk kan vurderes at være en kradsen i overfladen, hvor at vi
ikke får fat måske i de væsentligste og mest dybtliggende strukturelle problemer i vores samfund, som
forårsager disse problemer på affaldsområdet.
Det skriver vi en lille smule om i epilogen, hvor vi nævner nogle af de affaldsfremmende kræfter, der
eksisterer i samfundet.
Mangler data
Kapitel 2 i vores rapport giver en kort beskrivelse og en kritik af det datagrundlag, som reguleringen på
affaldsområdet hviler på. I et bilag i rapporten er vist eksempler på de informationer, som man kan få ud af
dataene. I kapitlet bliver der nævnt en række kilder til usikkerheder i opgørelsen af genanvendelsens omfang.
Hvad vi opfatter som endnu mere alvorligt end de usikkerheder er, at vi helt mangler data til vurdering af
potentialet af en affaldsforebyggende indsats på produktniveau.
Vi mener heller ikke, at det foreliggende datagrundlag tillader en beregning af de samfundsøkonomiske
fordele og omkostninger ved alternative politikker.
Nogle af de væsentligste forslag i dette afsnit er at sige, at hvis datagrundlaget skal kunne fungere som et
miljø- og ressourcemæssigt styringsværktøj, forudsættes det blandt andet, at det udbygges med en database
over nogle standardiserede livscyklusanalyser eventuelt koblet til produktregistrets kemikaliedatabase.
Derudover er der behov for databaser på branche- og produktgruppeniveau i forhold til ressourceforbrug og
miljøbelastninger, og der er behov for koblinger til national regnskabsstatistik.
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (11 of 103) [20-07-2001 18:42:37]