"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
• De materialer, der anvendes, indeholder ikke giftige stoffer, der kan hæmme genanvendelsen
af materialet eller restprodukter fra affaldsbehandling.
Dette er visionen, som desværre ikke kan realiseres fuldt ud hverken i dag eller i morgen, men formodentlig
først en gang i fremtiden.
Den altdominerende forhindring er, at jomfruelige materialer er billige. Prisen på disse materialer afspejler
den forventede balance mellem udbud og efterspørgsel inden for de næste maksimalt 10-20 år, og giver på
ingen måde udtryk for den mangel situation, der kan opstå for visse materialer om 100 år og derefter. Når vi
tager hensyn til den produktivitetsforbedring, der løbende sker også hos råvareproducenterne, er der er ingen
grund til at forvente væsentlige prisstigninger på jomfruelige materialer de næste 50-100 år. Usikkerheden i
denne vurdering er først og fremmest knyttet til udviklingen i udviklingslandene. Hvornår begynder de at
efterspørge råmaterialer og industriprodukter i væsentligt omfang og kan råvareleverandørerne følge med
efterspørgslen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at markedet for industriprodukter er globalt og produkterne sælges på
deres brugsegenskaber for kunden, og ikke på deres genbrugsegenskaber. Den begrænsede størrelse af det
danske marked kombineret med internationale samarbejder og handelsaftaler betyder, at vores
handlemuligheder er begrænsede. Mange erfaringer fra de sidste 20 år viser dog, at industrien både kan og vil
justere produkterne, så de bliver mere miljøvenlige. Den vigtigste forudsætning er reelt en form for
international enighed om, hvilken retning, der er den rigtige. Hertil kommer, at vi ikke kan forvente, at nogen
producenter vil vælge løsninger, der stiller dem ringere på markedet.
Af succes historier på dette felt skal peges på udfasningen af miljøfarlige stoffer som cadmium i plast,
kviksølv, og freon samt den igangværende indsats med at indføre miljøstyring og udvikle mere miljøvenlige
industriprodukter i Danmark såvel som internationalt.
Det største problem, vi står overfor, er reelt, at det i denne sammenhæng ikke er nok at få danske
virksomheder til at spille med. En stor del af Danmarks forbrug er varer, som importeres fra andre lande. For
at indsatsen skal være effektiv, skal virksomheder i andre lande også være med dvs. indsatsen skal være
global.
Hvad bør der gøres?
Selvom vi ikke skal forvente, at vi indenfor de nærmeste år er istand til at ændre designet af industriprodukter
så radikalt, som der kan være behov for på langt sigt, er det relevant at rejse diskussionen - både i Danmark
og internationalt. Det er relevant at tænke på, at mange industriprodukter har så lang en produktudviklingstid
og levetid, at de ændringer, vi beslutter at indføre i dag først kan forventes at slå fuldt igennem i løbet af 20-
50 år. Det internationale perspektiv er også fundamentalt. Det er fx. meningsløst at forsøge at etablere
ordninger for produktansvar i Danmark alene. Kan dette derimod ske på EU-plan er perspektiverne helt
anderledes lovende.
Herudover kan der satses på at udvikle viden, der kan fremme udviklingen:
• Fx. kan industrien have behov for vejledning om, hvad er genanvendelsesrigtigt materialevalg,
da det ikke kan forventes, at industrien hverken i Danmark eller internationalt har nogen
synderlig viden om, hvad der sker i genanvendelsesbranchen eller affaldssystemet.
• Det kan overvejes, om de nuværende LCA-metoder skal justeres, så betydningen af sekundære
materialer fremhæves. Fx. lægger den dominerende danske metode - UMIP-metoden - nok vægt
på genanvendelse, men det tæller kun lidt om der bruges sekundære materialer fremfor primære
materialer.
• Det kan overvejes, om der er behov for udvikling af standarder for brug af genbrugsmaterialer.
Dette kan fx. være relevant for beton, fordi mængderne af genbrugsbeton i løbet af 10-30 år vil
blive så store, at udnyttelse af genbrugsbeton til nye betonvarer formodentlig vil blive en
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (93 of 103) [20-07-2001 18:42:38]