"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
succes.
Men moderne affaldsbehandling koster altså penge og jeg tror også at virksomheder og borgere har forståelse
for fortsat store omkostninger til affaldsbehandling, hvis man virkelig kan se at vor indsats gavner miljøet.
Derfor kan vi i branchen bestemt anbefale yderligere bestræbelser på at genanvende eller destruere
miljøproblematisk affald.
Det er godt, at vi har fået kølemøbler ud af den almindelige affaldsstrøm. Jern og metal genanvendes og CFC
gasserne og isoleringsmaterialet destrueres behørigt.
Det også godt, at vi nu er på vej til at få fjernet elektriske og elektroniske apparater fra det almindelige affald
og vi skal fortsætte.
Med lidt hjælp, den rigtige lovgivning og respekt for at de valgte løsninger binder over en vis tidshorisont, så
skal vi praktiske grise nok få yderligere gang i genanvendelse eller miljømæssig korrekt behandling af
- store landbrugs- og entreprenørdæk
- PVC og øvrigt plast
- imprægneret træ
- nikkelcadmium og øvrige batterier
- spildevandsslam
- og naturligvis hele det brede spektre af olie- og kemikalieaffald
Og lad mig så slutte med at fastslå, at når jeg siger "vi" mener jeg ikke kun de fælleskommunale
affaldsselskaber eller de private aktører.
Affaldsområdet er efter min mening en oplagt tumleplads for nye samarbejdsformer offentligt/privat.
Etablering af sådanne virksomheder, hvor eksempelvis fælleskommunale affaldsselskaber engagerer sig med
private partnere og udnytter den bedste viden og erfaring fra såvel den offentlige som private sektor indenfor
de affaldsområder jeg har beskrevet her til sidst, kan give en samfundsøkonomisk god løsning på et
affaldsproblem og det kan føre til en god forretning baseret på sunde miljømæssige holdninger.
Det er mit håb, at den måde affaldsbranchen fremover organiseres på og de krav I vil stille til
affaldsbehandlingen vil sikre vore borgere - vore kunder mest miljø for pengene.
Datagrundlaget som miljømæssigt styringsværktøj
Indlæg af Birgit Holmboe, Rambøll
Tidligt i 90'erne valgte Danmark at tilgodese det statslige behov for løbende at følge affaldsstrømmene, ved
at sikre indberetning af data fra landets affaldsbehandlingsanlæg.
Valget stod dengang mellem at opsamle data ved affaldsproducenterne (flere hundredetusinde)- ved
affaldstransportørerne (omkring 10.000) - eller på landets omkring 500 affaldsbehandlingsanlæg.
Det vurderes som overordentlig væsentligt at opnå en høj datakvalitet samtidigt med at man ved kun at
henvende sig til relativt få dataleverandører kunne opnå den fordel at følge affaldsstrømmen løbende.
Samtidigt fik man samlet data om affaldet på vægtbasis.
Datagrundlaget i dag
Hvert år udkommer den landsdækkende statistik om affald og genanvendelse i Danmark.
Danmark er et af de få lande i Europa, der offentliggør en samlet affaldsstatistik, der giver et overblik over
affaldsstrømmene. Den årlige affaldsstatistik her i landet er den eneste, der baserer sig på vejede mængder.
Affaldsstatistikken fortæller noget om affaldsstrømmen, det vil sige statistikken siger noget om. hvorfra
affaldet kommer, hvordan det håndteres, hvordan og hvor mange tons, der genanvendes, forbrændes,
specialbehandles og deponeres.
Danmark har en række erklærede målsætninger på affaldsområdet. Opmærksomheden har samlet sig om de
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (65 of 103) [20-07-2001 18:42:38]