"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

untitled - mulighederne for at styrke affaldsminimering og renere teknologi gennem affaldskonsulenter (herunder en model for landsdækkende formidling af viden om affaldsminimering og renere teknologi til tilsynsmedarbejdere og affaldskonsulenter) - affaldskonsulenter som bindeled mellem affaldsselskaber og tilsynsmedar bejdere i kommunerne ● indførelse af muligheder for at affaldsmyndighederne kan kontrollere affaldsbehandlingen på de anlæg, der anvises affald til (eller som kommunen pålægges at give virksomheder fritagelse til at benytte). Samtidig bør der fra dansk side arbejdes for, at EU's affaldspolitik respekterer nærhedsprincippet og ikke forhindrer medlemslandenes arbejde med at undgå affaldsturisme. "Danmark har et velfungerende og effektivt affaldsbortskaffelsessystem baseret på offentlig regulering, styring og kontrol. Systemet har succesfuldt og med lave omkostninger klaret at bortskaffe affald produceret i samfundets virksomheder, husholdninger og institutioner under overholdelse af en i international sammenhæng høj miljøstandard" (<strong>Teknologirådet</strong>s rapport s. 11). Styringsinstrumenter og effekt - Fra en affaldsafgift efter mængder til afgifter efter miljøbelastning Indlæg af Niels Dengsøe, CeSaM (Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning), Aarhus Universitet Introduktion Affalds- og genanvendelsesområdet er reguleret ved hjælp af lang række af styringsmidler som f.eks. regler (danske og internationale), planer, afgifter, tilskud og aftaler. Da det imidlertid ikke er muligt detaljeret at redegøre for udformningen og betydningen af hvert enkelt styringsmiddel her, vil der i det følgende blive taget udgangspunkt i de økonomiske styringsmidler, hovedsageligt affaldsafgiften, og samspillet mellem affaldsafgiften og andre styringsmidler. Da den danske affaldsafgift blev indført i 1987, var det som en af de første miljøafgifter herhjemme, og da afgiften efterfølgende i 1997 blev evalueret, var der ligeledes tale om en af de første undersøgelser af de faktiske virkninger af en dansk miljøafgift (2). Som det fremgår af dette indlæg adskiller de faktiske virkninger sig fra de forventede virkninger af en miljøafgift, som i årtier har været velkendte i den økonomiske teori om miljøafgifter. Sammenfattende viste evalueringen, at affaldsafgiften i perioden 1987-1996 har spillet en vigtig rolle for reduktionen i de affaldsmængder, der deponeres eller forbrændes, men at en afgift af grunde, som er beskrevet nærmere i det følgende, ikke kan stå alene. Selvom affaldsafgiften både nationalt og internationalt er forholdsvis enestående, er det dog ikke ensbetydende med, at afgiften ikke på en række områder kan forbedres ved f.eks. at gøre den mere omfattende eller miljøorienteret. I det følgende beskrives kort styringsmidlerne og de opnåede resultater på affalds- og genanvendelsesområdet, herunder hvilken betydning affaldsafgiften synes at have haft på udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, og der gives en vurdering af, hvordan affaldsafgiften i fremtiden kunne være udformet. Styringsmidler og opnåede resultater på affalds- genanvendelsesområdet Affalds- og genanvendelsesområdet er som allerede nævnt reguleret ved hjælp af lang række af styringsmidler, og selvom de ofte er udformet, så de supplerer hinanden, findes der dog enkelte eksempler på, at det ikke altid er tilfældet. Dette gælder f.eks. for forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald og differentieringen af affaldsafgiften mellem affald til deponering eller forbrænding. Selvom de faktiske virkninger af de enkelte styringsmidler ikke er blevet undersøgt på samme måde, som det er tilfældet med affaldsafgiften, er udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, som er beskrevet nedenfor, imidlertid netop et udtryk for de samlede virkninger af styringsmidlerne. Den del af evalueringen af affaldsafgiften, som vedrører udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, kan http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (82 of 103) [20-07-2001 18:42:38]
untitled derfor opfattes som en generel vurdering af virkningerne af den hidtidige danske affalds- og genanvendelsespolitik. Fra 1987-1996 blev de indvejede restaffaldsmængder til de kommunale anlæg reduceret med netto 26 pct., og de indvejede restaffaldsmængder til fyldpladser m.v., der i 1990 blev omfattet af affaldsafgiften, blev fra 1990-1996 reduceret med 39 pct. Da denne reduktion hovedsageligt er sket i de tunge affaldsfraktioner og -brancher (husholdnings-, bygge- og anlægs- og det blandede affald) peger det på, at den vægtafhængige affaldsafgift har virket. Virkningen af affaldsafgiften på husholdningernes affaldsbortskaffelse er imidlertid sket indirekte, idet afgiften i langt de fleste tilfælde kun har givet kommunerne og ikke husholdningerne et økonomisk incitament til at sortere affaldet, hvorimod der ikke er sket nogen reduktion i erhvervsaffaldet, selvom de fleste virksomheder har haft en sådan direkte tilskyndelse. En måde at forbedre virkningerne af affaldsafgiften i forhold til husholdningerne kunne derfor være at gennemføre en mere vægtbaseret afregning for det indsamlede husholdningsaffald, som det er forsøgt i enkelte kommuner. Da affaldsafgiften blev indført i 1987, udgjorde afgiften 40 kr./ton fast affald. Affaldsafgiften er efterfølgende blevet 4-5 doblet og differentieret, således at den i 1996 udgjorde 160 kr./ton affald til forbrænding og 195 kr./ton affald til deponering (3) . En nærmere undersøgelse af virkningerne af affaldsafgiften på erhvervsaffaldet viste, at virksomhedernes opmærksomhed på omkostningerne til affaldshåndtering og -bortskaffelse (herunder affaldsafgiften) variererede mellem brancher, idet der ikke overraskende var størst opmærksomhed i de affaldsintensive brancher (bryggerierne, jern- og metalindustrien samt bygge og anlæg), hvorimod der var mindre eller næsten ingen opmærksomhed i de affaldsekstensive brancher. Da det konstaterede fald i restaffaldsmængderne fortrinsvist er sket i husholdningsaffaldet, det blandede affald og bygge- og anlægsaffaldet men ikke i erhvervsaffaldet generelt, peger dette derfor på, at affaldsafgiften har fungeret forskelligt i de forskellige sektorer. Resultaterne af en række virksomhedsinterview viste da også, at de fleste af de 16 adspurgte virksomheder ud fra forskellige motiver havde taget initiativ til at reducere affaldsmængderne ved fortrinsvis at sortere jern- og metalaffald (13) og papiraffald (14). Således tillagde blot halvdelen af virksomhederne omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse af affaldet en væsentlig betydning for beslutningen om at reducere affaldsmængderne, og af disse 8 virksomheder tillagde kun 2 virksomheder affaldsafgiften en selvstændig betydning. Virksomhedsundersøgelsen har efterfølgende givet anledning til en række overvejelser, idet både virksomheds-interne som -eksterne forhold kunne tænkes at have en betydning for virkningerne af en affaldsafgift (4). Betydningen af affaldsproducenternes interne og eksterne forhold for virkningerne af en vægtafhængig affaldsafgift: Affaldsproducenternes affalds-forhold / Affaldsproducenternes konkurrence-situation Virksomheder, der konkurrerer på prisen på deres produkter Konkurrence Ingen konkurrence Virksomheder, der konkurrerer på andet end prisen på deres produkter Institutioner Affaldsselskaber Affalds-intensiv Afgiften virker Afgiften virker måske Afgiften virker måske Afgiften virker Affalds-ekstensiv Afgiften virker måske Afgiften virker ikke Afgiften virker ikke Virksomheder er forskellige Ovenstående tabel er et forsøg på en forenklet beskrivelse af de forventede virkninger af en vægtafhængig http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (83 of 103) [20-07-2001 18:42:38]
Page 1 and 2:
untitled Miljøstyret affaldspoliti
Page 3 and 4:
untitled Afrunding Bilag: Program f
Page 5 and 6:
untitled og skattemyndighederne, at
Page 7 and 8:
untitled Der er problemer med salg
Page 9 and 10:
untitled bruges til oplysninger omk
Page 11 and 12:
untitled Vi har heller ikke kunnet
Page 13 and 14:
untitled afgifter, som differentier
Page 15 and 16:
untitled røggasrensning og forbræ
Page 17 and 18:
untitled Danmark pionér med affald
Page 19 and 20:
untitled Et andet lille eksempel er
Page 21 and 22:
untitled Spørge- og debatrunde Hvo
Page 23 and 24:
untitled Lars Mørch Ottosen, du ko
Page 25 and 26:
untitled hovedet igen. I sektoren a
Page 27 and 28:
untitled Myndighedsopbygningen træ
Page 29 and 30:
untitled affald. Dernæst følger d
Page 31 and 32: untitled Derfor er det nok værd at
Page 33 and 34: untitled producentansvar, når man
Page 35 and 36: untitled Så det er en god udviklin
Page 37 and 38: untitled Styringsredskaber Vi skal
Page 39 and 40: untitled Uladsiggørligt at putte a
Page 41 and 42: untitled kræve, at fabrikanterne b
Page 43 and 44: untitled Ja Henriette Færgemann, E
Page 45 and 46: untitled affaldsmaterialer. Hvis vi
Page 47 and 48: untitled Vi må samtidig erkende, a
Page 49 and 50: untitled Spørge- og debatrunde Vi
Page 51 and 52: untitled Emballage kan blive for le
Page 53 and 54: untitled PROGRAM kl. 13.00 Velkomst
Page 55 and 56: untitled Member of the board of the
Page 57 and 58: untitled forskellige tilgange (heru
Page 59 and 60: untitled http://www.tekno.dk/udgiv/
Page 61 and 62: untitled http://www.tekno.dk/udgiv/
Page 63 and 64: untitled Oplægholdernes skriftlige
Page 65 and 66: untitled succes. Men moderne affald
Page 67 and 68: untitled importørleddet må der an
Page 69 and 70: untitled industrien kan tilknytte s
Page 71 and 72: untitled CO 2-emissionen, der bidra
Page 73 and 74: untitled På baggrund af de to genn
Page 75 and 76: untitled generelle regler om bortsk
Page 77 and 78: untitled håndteres (og hvor det sk
Page 79 and 80: untitled ● ● Med revisionen af
Page 81: untitled at det er afgørende, at E
Page 85 and 86: untitled Oversigt over retsakter om
Page 87 and 88: untitled udledning af støv, organi
Page 89 and 90: untitled avfallshantering. Ansvaret
Page 91 and 92: untitled materialer sammen, vi udvi
Page 93 and 94: untitled • De materialer, der anv
Page 95 and 96: untitled Den er navnlig begrænsend
Page 97 and 98: untitled Figur 2 http://www.tekno.d
Page 99 and 100: untitled Udgivelser fra Teknologir
Page 101 and 102: untitled Fremtidens vedvarende ener
Page 103: 14 OJ L 365, 31.12.94, p. 34 15. 15
show all

"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?