"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
for indsamling af dagrenovation, der i særlig grad er præget af lave genanvendelsesprocenter. Ifølge
handlingsplanen er målet i år 2000, at 49% af husholdningsaffaldet går til genanvendelse, 44% til
forbrænding og 7% til deponering. Denne målsætning skal ses i lyset af, at fordelingen i 1996 var, at 28%
blev genanvendt, 56% blev forbrændt og 15% deponeret. Den lave genanvendelsesprocent skyldes ikke, at
det ikke er teknisk muligt at genanvende så store dele af husholdningsaffaldet. Det dokumenteres ved, at flere
kommuner har genanvendelsesprocenter på 46 og derover.
1.2. Reguleringsbehov og -hensyn på affaldsområdet
Håndtering af affald er en forudsætning for at begrænse de miljømæssige problemer ved affald som
retsprodukt. Men håndtering som sådan medfører en række miljøproblemer, hvor de vigtigste er forurening af
vand, jord og luft. Miljøproblemerne er bestemt dels af den affaldstype, der konkret er tale om, dels af den
behandlingsform der vælges. Affaldsdeponering påvirker landskabet og skaber miljømæssige problemer i
form af nedsivning til grundvandet, forurenet drikkevand mv. Forbrænding af affald skaber risiko for
luftforurening, mens genanvendelse kan indebære, at affaldet ændrer karakter og f.eks. får en højere
koncentration af farlige stoffer.
Affaldsprodukter kan på den ene side betragtes som en potentiel forureningskilde, der blot bør bortskaffes. I
dette perspektiv udgør affald en miljøfare, hvilket medfører, at miljøhensyn bør prioriteres højt i en afvejning
over for samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske hensyn. Affaldsprodukter kan på den anden side
betragtes som en sekundær naturressource eller en vare, der bør genanvendes. Hvor affald kan genanvendes,
vil muligheden for en traditionel regulering være begænset af principper om fri konkurrence. Der kan således
være tale om, at konkurrencehensynet udgør en barriere for en traditionel regulering af de faktorer, der har
betydning for miljøet.
2. Den organisatoriske opbygning - tidligere og i dag
Den danske administration af miljøbeskyttelse blev udformet i begyndelsen af 1970'erne. På det centrale plan
var de væsentligste miljøbeskyttelsesopgaver overdraget til Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, der blev
oprettet i oktober 1971. Opgaverne på det lokale plan blev ved gennemførelsen af 1973-loven om
miljøbeskyttelse henlagt til kommunalbestyrelserne, amtsrådene og Hovedstadsrådet. Baggrunden herfor må
antages at være dels kommunalreformen i 1970, herunder at Miljøministeriet udsprang af
Indenrigsministeriet, dels opgavernes karakter. Ved 1973-lovens gennemførelse blev miljøproblemer anskuet
som lokale problemer, der skulle løses ved fortynding eller rensning. De kommunale myndigheders
hovedopgave var at sikre en afbalanceret varetagelse af hensyn til virksomhedsinteresser henholdsvis
nabointeresser.
Den primære miljømyndighed var allerede i 1973-loven kommunerne. Dette skyldtes, at kommunerne i
starten havde de bedste forudsætninger, bl.a. som følge af deres tekniske erfaringer med forsyningsdrift. Man
antog endvidere, at kommunerne selv burde afgøre, hvilke miljømæssige forhold, der var ønskelige inden for
kommunegrænserne. Amternes rolle som miljømyndighed vedrørte primært det åbne land, vand og store
virksomheder. De havde endvidere en rolle som ansvarlige for recipient- og affaldsplanlægningen. Deres
detagelse var begrundet i et krav om dels en mere specialiseret viden, dels i det forhold at miljøproblemer
ikke altid respekterer kommunegrænser.
I den siden 1992 gældende miljøbeskyttelseslov tilsigtes en mere langsigtet og helhedsorienteret indsats, bl.a.
under hensyntagen til principper om bæredygtighed og renere-teknologi. Der fokuseres i langt højere grad på
en grænseoverskridende forurening samt på en større grad af selvforvaltning på virksomhedsniveau. Som det
fremgår af det følgende afspejler den nuværende organisatoriske opbygning stadig den struktur, der blev
fastlagt ved 1973-loven.
2.1. Miljø- og Energiministeriets kompetence
Med støtte i den kompetence, som miljø- og energiministeren er tillagt ved miljøbeskyttelsesloven, udstedes
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (74 of 103) [20-07-2001 18:42:38]