"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
affaldsafgift, når virksomhederne i udgangspunktet er forskellige. Dette er i modsætning til den traditionelle
fremstilling af virksomheder, hvor det ofte forudsættes, at alle virksomheder kan beskrives ved, at deres
målsætning er at minimere virksomhedens omkostninger (herunder deres omkostninger til affaldshåndtering
og -bortskaffelse), hvorved det er muligt at opnå en omkostningseffektiv reduktion i miljøbelastningen ved
hjælp af en miljøafgift.
At forudsætningen imidlertid er en udmærket beskrivelse af den situation, som nogle konkurrence-udsatte
virksomheder befinder sig i, fremgår bl.a. af at virksomheder, der hovedsageligt konkurrerer på prisen på
deres produkter, også må forventes at være de virksomheder, som forsøger at minimere deres omkostninger
for derved at forsøge at opnå en konkurrencemæssig fordel. At forvente at dette gælder for alle typer af
virksomheder, dvs. også for de virksomheder, som enten ikke er affalds-intensive, eller for virksomheder som
konkurrerer på andet end prisen på deres produkter (f.eks. på kvalitet eller stabile leverancer) er imidlertid
tvivlsomt. I disse tilfælde vil en yderligere forhøjelse af en vægtafhængig affaldsafgift derfor næppe have
nogen større virkning.
Hvor langt kan man komme med afgifter med sigte på en mere miljøorienteret affaldspolitik?
Den danske affaldsafgift er udformet som et generelt styringsmiddel over for de samlede affaldsmængder,
idet afgiften er baseret på vægten af det affald, der deponeres eller forbrændes. Afgiften er således ikke et
særligt præcist styrringsmiddel, men ved at supplere afgiften med f.eks. afgifter på plast og elektronik kunne
afgiften gøres mere miljøorienteret, idet plast- og elektronikaffald generelt er mere miljøbelastende end
almindeligt husholdningsaffald.
En tredje mulighed kunne være at udvide det afgiftspligtige affald til også at omfatte restprodukter fra
kulfyrede kraftværker (f.eks. flyveaske og slagger) og olie- og kemikalieaffald. Den konkrete udformning af
sådanne afgifter (afgiftssats, undtagelser, anvendelse af provenuet) vil imidlertid være et spørgsmål om en
afvejning af en lang række af forhold som f.eks. hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne, hvilket
imidlertid gælder i forbindelse med valget og udformningen af alle typer af miljøpolitiske styringsmidler.
Andre landes erfaringer med en mere miljøorienteret affaldsafgift
I løbet af de seneste år har flere europæiske lande indført eller overvejet at indføre en eller anden form for
affaldsafgift. Ud fra en miljømæssig betragtning er det særligt den engelske deponeringsafgift, som udover at
være en vægtafhængig afgift som den danske affaldsafgift er differentieret med en lav afgiftssats for inert
affald og en højere afgiftssats for ikke-inert affald, der sammen med et forslag om en norsk affaldsafgift, som
ligeledes er differentieret efter, hvorvidt deponierne udnytter udslippet af methangas eller ej, som
forekommer interessant. Erfaringerne med disse afgifter, som i højere grad end den danske affaldsafgift er i
overenstemmelse med anbefalingerne i de teoretiske lærebøger, ved at afgiften afspejler affaldets
miljøbelastning, er imidlertid af gode grunde begrænsede, da den engelske afgift først er blevet indført med
virkning fra 1996.
Afgifters rolle i en mere miljø-orienteret affaldspolitik?
Sammenfattende kan man sige, at der som udgangspunkt ikke synes at være nogen modsætning mellem
anvendelsen af nye mere præcise miljøafgifter på f.eks. plast og elektronik i en mere miljøorienteret
affaldspolitik, som kan supplere den nuværende regulering med den vægtafhængige affaldsafgift. Hvis
formålet med afgifterne endvidere udtrykkeligt er en mindsket miljøbelastning kunne det derfor være en
mulighed at overveje at lade provenuet fra afgifterne være øremærkedede til miljøformål, som vedrører disse
områder.
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (84 of 103) [20-07-2001 18:42:38]