"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
Myndighedsopbygningen trænger til revision
Myndighedsstrukturen trænger til at blive revideret og set i sammenhæng med lovgivningen.
Lovgivningen og lovgiveren forlanger allerede, at myndighederne skal anlægge en helhedsbetragtning, og der
er allerede i dag efter lovgivning hjemmel til at anlægge helhedsbetragtninger og til at påbyde krav om renere
teknologi o.s.v. og regulere de samlede affaldsstrømme. Det er altså ikke, fordi man er uduelig og ikke kan
finde ud af det ude hos de eksisterende myndigheder, men hele systemet er overhovedet ikke gearet til at
kunne tage sig af den opgave.
Så i arbejdsgruppen har vi i virkeligheden forsøgt - hvad nogle måske betvivler - at imødegå en kritik allerede
på forhånd. Vi kunne godt have valgt i arbejdsgruppen at sige "det og det synes vi, og så må man igen hos
myndighederne finde ud af at indrette sig".
Det synes vi ikke var rigtigt. Vi synes - med al den risiko og alt det, det kunne koste os - at det var rigtigere at
pege på det problem, som er eksisterende i dag.
Færre enheder og koordinering
Hvad er det så, vi peger på? De gode kræfter, som findes i de mindst fire forskellige overordnede enheder
skal samles, de skal koordineres. Der kan jeg svare Bodil Thrane, som spurgte om, hvorfor er det 10 til 15
enheder?
Der står altså eksempelvis 10 til 15, d.v.s. det behøver det ikke at være. Det kan være fem enheder, det kan
være 18-20. Vi siger bare: Det bliver nødt til at blive koordineret!
Det er en af grundene til, at der ikke er sket så meget endnu. Ingen har rigtig villet se på, at der skal gøres
noget ved det. Hvis man gør noget ved det, vil man også kunne hægte det forbedrede datagrundlag op på
disse enheder, og vi vil kunne sørge for, at tilsyn og kontrol bliver koordineret på tværs af de eksisterende
myndigheder. I rapporten (arbejdsgruppens rapport, red.) foreslår vi også et analysecenter, hvor det
forbedrede datagrundlag skal behandles og kanaliseres ind i de overordnede enheder.
Vi har klogt nok ikke taget stilling til, hvor det skal hægtes op henne. Det kan være statsligt, det kan være
kommunalt, og det vil vi helt trygt overlade til politikerne at beslutte.
Retstraditioner uden helhed
Birgitte Egelund Olsen, Århus Universitet: Jeg vil i mit oplæg forsøge at gøre rede for de retlige traditioner,
som ligger bagved miljølovgivningen, og som ofte er styrende for miljømyndighederne, uden at man direkte
kan læse det ud af loven.
Miljølovgivningen har til formål at fremme en langsigtet og helhedsorienteret udvikling, og det giver den en
række særpræg i forhold til anden lovgivning.
Miljølovgivningen er adfærdsregulerende i modsætning til konfliktløsende, og den er forebyggende frem for
reparerende. Når man som lovgiver regulerer miljøproblemer eller affaldsproblemer, må man være
opmærksom på, at miljø- eller affaldsreguleringen kommer til at indgå i et eksisterende retssystem.
Retlig tradition uden helhedssyn
Der er tale om et retssystem, der er præget af retlige traditioner, som ikke har til formål at fremme en
helhedsorienteret tankegang, men som derimod tager udgangspunkt i en regulering af fast ejendom.
F.eks. har vi specialitetsprincipperne, som forudsætter, at en offentlig myndighed ikke inddrager hensyn, som
skal varetages efter andre love, og den inddrager heller ikke hensyn, som skal varetages af andre
myndigheder. Det betyder, at en konkurrencemyndighed vil ikke kunne inddrage miljøhensyn og omvendt.
Derudover må man også som lovgiver åbne øjnene op for de ændrede roller, som de offentlige myndigheder,
herunder kommunerne, har påtaget sig.
Kommuner er også forurenere
Affaldssektoren er karakteriseret ved, at kommuner ikke bare er myndigheder, de er samtidig også udøvere af
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (27 of 103) [20-07-2001 18:42:37]