"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
- mulighederne for at styrke affaldsminimering og renere teknologi gennem affaldskonsulenter (herunder en
model for landsdækkende formidling af viden om affaldsminimering og renere teknologi til
tilsynsmedarbejdere og affaldskonsulenter)
- affaldskonsulenter som bindeled mellem affaldsselskaber og tilsynsmedar bejdere i kommunerne
● indførelse af muligheder for at affaldsmyndighederne kan kontrollere affaldsbehandlingen på de anlæg,
der anvises affald til (eller som kommunen pålægges at give virksomheder fritagelse til at benytte).
Samtidig bør der fra dansk side arbejdes for, at EU's affaldspolitik respekterer nærhedsprincippet og ikke
forhindrer medlemslandenes arbejde med at undgå affaldsturisme.
"Danmark har et velfungerende og effektivt affaldsbortskaffelsessystem baseret på offentlig regulering,
styring og kontrol. Systemet har succesfuldt og med lave omkostninger klaret at bortskaffe affald produceret i
samfundets virksomheder, husholdninger og institutioner under overholdelse af en i international
sammenhæng høj miljøstandard" (Teknologirådets rapport s. 11).
Styringsinstrumenter og effekt
- Fra en affaldsafgift efter mængder til afgifter efter miljøbelastning
Indlæg af Niels Dengsøe, CeSaM (Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning), Aarhus Universitet
Introduktion
Affalds- og genanvendelsesområdet er reguleret ved hjælp af lang række af styringsmidler som f.eks. regler
(danske og internationale), planer, afgifter, tilskud og aftaler. Da det imidlertid ikke er muligt detaljeret at
redegøre for udformningen og betydningen af hvert enkelt styringsmiddel her, vil der i det følgende blive
taget udgangspunkt i de økonomiske styringsmidler, hovedsageligt affaldsafgiften, og samspillet mellem
affaldsafgiften og andre styringsmidler.
Da den danske affaldsafgift blev indført i 1987, var det som en af de første miljøafgifter herhjemme, og da
afgiften efterfølgende i 1997 blev evalueret, var der ligeledes tale om en af de første undersøgelser af de
faktiske virkninger af en dansk miljøafgift (2). Som det fremgår af dette indlæg adskiller de faktiske virkninger
sig fra de forventede virkninger af en miljøafgift, som i årtier har været velkendte i den økonomiske teori om
miljøafgifter.
Sammenfattende viste evalueringen, at affaldsafgiften i perioden 1987-1996 har spillet en vigtig rolle for
reduktionen i de affaldsmængder, der deponeres eller forbrændes, men at en afgift af grunde, som er
beskrevet nærmere i det følgende, ikke kan stå alene.
Selvom affaldsafgiften både nationalt og internationalt er forholdsvis enestående, er det dog ikke
ensbetydende med, at afgiften ikke på en række områder kan forbedres ved f.eks. at gøre den mere
omfattende eller miljøorienteret. I det følgende beskrives kort styringsmidlerne og de opnåede resultater på
affalds- og genanvendelsesområdet, herunder hvilken betydning affaldsafgiften synes at have haft på
udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, og der gives en vurdering af, hvordan affaldsafgiften i
fremtiden kunne være udformet.
Styringsmidler og opnåede resultater på affalds- genanvendelsesområdet
Affalds- og genanvendelsesområdet er som allerede nævnt reguleret ved hjælp af lang række af
styringsmidler, og selvom de ofte er udformet, så de supplerer hinanden, findes der dog enkelte eksempler på,
at det ikke altid er tilfældet. Dette gælder f.eks. for forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald og
differentieringen af affaldsafgiften mellem affald til deponering eller forbrænding. Selvom de faktiske
virkninger af de enkelte styringsmidler ikke er blevet undersøgt på samme måde, som det er tilfældet med
affaldsafgiften, er udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, som er beskrevet nedenfor, imidlertid
netop et udtryk for de samlede virkninger af styringsmidlerne.
Den del af evalueringen af affaldsafgiften, som vedrører udviklingen i de afgiftspligtige affaldsmængder, kan
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (82 of 103) [20-07-2001 18:42:38]