"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
Spørge- og debatrunde
Hvorfor ved vi så lidt?
Henriette Kjær: Jeg vil gerne sige tak for fem gode og inspirerende indlæg. Hans Erik Jensen sagde, at vi skal
se på den samlede miljøgevinst og om det kan betale sig at brænde eller genanvende. Så tænkte jeg; ja, men
sig mig, ved vi ikke det? Der fik jeg så svaret i Henrik Wenzel Christensens oplæg, at det ved vi faktisk ikke
ret meget om, at der er lavet sådan fire livscyklusanalyser på udvalgte produkter eller udvalgt affald. Til sidst
Lars Mørck Ottosens indlæg, hvor der kun er to, som man er gået grundigere ind i.
Hvorfor ved vi ikke mere om det? Hvor ligger stopklodsen? Det er helt oplagt, at det er noget, man burde
have undersøgt mere, og det kommer virkelig bag på mig, at vi ikke har et bedre beslutningsgrundlag.
Den produktorienterede miljøstrategi er ny
Henrik Wenzel Christensen, Danmarks Tekniske Universitet: Det er relativt store systemer, man skal ud og
kigge på. Det kan være få ting, som afgør, om det i den ene situation kan betale sig at brænde eller lave
biogas.
Man kunne se ved det organiske affald i Avedøre kommune og omegn, at der var det en fordel at køre det til
forbrænding - med den energiudnyttelse der er på forbrændingsanlæg - i forhold til at lave biogas og
kompostere, og der kom også lidt ind med metanudslippet fra biogasmotoren på rådnetanken og sådan noget,
som alt sammen spiller ind.
Men med papir og genbrug kontra forbrænding var der ingen tvivl om, at genbrug var bedre end forbrænding.
Så i hver enkelt situation er der altså et svar, der er rigtigt. Sådan hænger verden altså bare sammen.
Der er ikke lavet mange af den slags undersøgelser. Den produktorienterede miljøstrategi er først lige
kommet på banen, og hidtil har vi simpelt hen fokuseret mest på at sige: når vi forbrænder, hvordan gør vi det
bedst muligt? når vi laver biogas, hvordan gør vi det bedst muligt?
Hvor lang tid vil det tage at udvikle måleredskaber?
Anni Svanholt: Vagn Isaksen og Birgit Holmboe, det er jo helt åbenlyst og åbenbart, at vi ikke har
tilstrækkelig gode redskaber til at måle det, vi sætter som politiske mål. Det har I sagt til os i dag.
Skal vi nu til at udvikle et helt nyt redskab? Eller hvor meget kan man raffinere ISAG-systemet? Kan vi f.eks.
skabe oplysninger, sådan at de myndigheder, der har nogle handlemuligheder, også bliver i besiddelse af den
information og også ny information?
Jeg tænker på de måske nye systemer, som kan udvikles i forhold til viden om, hvad man har af muligheder
for renere teknologi i relation til de myndigheder, der har mulighed for i miljøbeskyttelsesloven at påbyde
sådan og sådan. Kan vi udvikle et redskab, som kan tages i anvendelse på flere forskellige niveauer både
centralt og decentralt, sådan at dem, der har beslutningskompetencen, også kan få et nyttigt redskab? Hvor
lang tid vil det tage at udvikle sådanne redskaber?
Henrik Wenzel Christensen siger om produktorienteret miljøpolitik, der er jo udgivet en pris, og folk, som
har udviklet sådan et instrument, som man kunne bruge i sin produktudvikling og hele processen. I hvilket
omfang er det system taget i anvendelse? Det er jo den vej, man skal gå for overhovedet at kunne stille nogle
krav om renere teknologi i producentleddet.
Brug de kommunale affaldsplaner som grundlag
Birgit Holmboe, Rambøll A/S: Hvor lang tid det tager om at udvikle de redskaber og om man kan udnytte det
både på nationalt og decentralt plan? ISAG bliver stadig væk udbygget, men det kan ikke bruges til
oplysninger omkring affaldets farlighed og hvad man skal skille ad af elektroniske produkter.
Der skal man bruge andre specialundersøgelser, og det gør man faktisk allerede i dag. De
specialundersøgelser skal så supplere ISAG, så det er et samlet videngrundlag på baggrund af mange
metoder. Men det skal så koordineres helt klart i forhold til den forebyggende instans.
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (21 of 103) [20-07-2001 18:42:37]