"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
hovedet igen.
I sektoren arbejder vi på at lave et center, hvor vi kan fremkomme med modelbetragtninger og
fremskrivninger, det jeg vil kalde prognoser, som kan være oplæg også til politikere, hvor I kan se, hvis I
ikke gør noget eller hvis I gør det, hvad sker så?
Det er noget affaldssektoren i Danmark er gået sammen om at forsøge at etablere sådan et center, så derfor er
det et helt relevant spørgsmål. Hvis vi ellers får det op at stå, håber vi også at kunne melde nogle ting ud, som
netop også over for jer som politikere kan danne grundlag for diskussion og beslutninger.
Analyser af materialestrøm skal suppleres med indholdsanalyser
Birgit Holmboe, Rambøll A/S: Om der var mulighed for at få et overblik over, hvor meget der umiddelbart er
af fornybare og kompostérbare materialer? I forbindelse med materialestrømsanalyse laver man netop
sådanne, men i fremtiden vil der også være behov for at finde ud af noget om indholdet - farligheden i det
affald vi skaber. Her er der behov for undersøgelser, som endnu ikke er lavet.
Politiske valg skal være tydelige. Internationalt samarbejde om livscyklusvurderinger
Henrik Wenzel Christensen, Danmarks Tekniske Universitet: Til Søren Kolstrup, hvordan kan man lave
gennemskuelige miljøvurderinger, som ikke tager ansvaret fra politikerne, eksperterne-siger-problemet, og så
kan man altid fraskrive sig ansvaret?
Det er der jo nok en af de største udfordringer ved at lave disse ting, at de skal være så gennemskuelige som
muligt. Det er også noget af det, der sættes aller højest, når man i ISO og andre
standardiseringsorganisationer snakker om kravet til at lave den slags ting - gennemskuelighed hele vejen
igennem!
Der ligger også politiske prioriteringer, også i sådant noget her. Hvad betyder mest, når man skal lave en
optimering af en affaldshåndtering. Er det drivhuseffekten, lugten fra forbrændingsanlægget, støvet eller hvad
er det?
De politisk orienterede prioriteringer skal man gøre alt for er helt up front, så enhver kan se, hvilke
prioriteringer er lagt ned over det. Jeg kan ikke give et svar for, hvordan det præcist løses, blot sige at noget
af det aller vigtigste er ikke at skjule de subjektive og politiske ting, der ligger i det.
Til Pernille Blach Hansen, om vi kun laver LCA på danske produkter, om der kan være noget skævvridning i
det? Der er et stort internationalt samarbejde omkring livscyklusvurderinger, og der er også international
standardisering.
De databaser, man bruger i de lande der arbejder med dette - det meste af Vesteuropa, USA, Canada, Japan -
er internationale. Vi bruger hinandens data. Vi laver også livcyklusvurderinger på hinandens produkter
jævnfør dåsesagen; hvor megen rom skal der være i colaen, før dåsen er lovlig? Livscyklusvurderinger som
sådan respekterer ikke landegrænser som sådan eller handelshindringer. Man tager det hele med, også det der
ligger uden for landets grænser.
Både miljø og økonomi
Lars Mørck Ottosen, DTI Miljø: Pernille Blach Hansen, når man laver en miljøøkonomisk analyse, laver man
både den miljømæssige og den økonomiske del.
Hvis man laver en sammenligning mellem forbrænding og genanvendelse, og begge dele viser store både
økonomiske og miljømæssige fordele, er der vel ikke så megen diskussion. Viser begge negative, er der
heller ikke så megen diskussion. Viser det sig at have store miljømæssige fordele, men nogle negative
økonomiske, kunne man jo begynde at kigge på det økonomiske, for så ved man, hvad man skal udvikle efter.
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (25 of 103) [20-07-2001 18:42:37]