"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
Spørge- og debatrunde
Vi skal forstå, at bortskaffelse og håndtering af affaldet er en del af varens pris
Ebbe Kalnæs: Hvis man skal kigge enkelt, ideologisk på det - for det er vi jo startet på i et eller andet omfang,
og det må vi heller ikke på noget tidspunkt prøve at skubbe til side - har vi nogle yderpunkter i tekniske
løsninger og gulerødder. Vi har noget omkring straf, det hænger jo ofte sammen med afgift. Vi kunne ende
helt ude i livsstilspoliti for den sags skyld. Det er jo inden for det råderum, vi skal forsøge at finde et eller
andet fornuftigt, som stadig væk giver et frit forbrugsvalg. Det hænger sammen med et demokrati for den
sags skyld.
Når vi taler om afgift, har vi netop lavet en bevidstløshed. Det er gået over til, at vi starter med at
argumentere over for befolkningen, at det skal være adfærdsregulerende o.s.v. De fleste mennesker har i dag
den opfattelse, at det ender med at være en skat, som egentlig ret bevidstløst skal opkræves. Det er egentlig et
problem, fordi der er det folkelige engagement ved at være væk; der ødelægger vi gang på gang den
mulighed.
Vi skal prøve i bredt plan at forstå, at når vi forbruger eller køber en vare, er bortskaffelse og håndtering af
affaldet en del af prisen. D.v.s. at vi på en eller anden måde må prøve, om ikke vi er i stand til at gøre op, at
varen bliver dyrere, hvis varen er giftig, hvis varen er ganske dyr at skaffe væk eller at håndtere. Når nogen
taler om designtiden og det lange forbrug, vil jeg love for, at den omkostning, der er ved at skaffe væk, ikke
har så stor betydning på en ordentlig vare, men den har en utrolig stor betydning på en dårlig og en hurtigt
forbrugt vare.
Jeg er lidt bange for de der kg (henvisning til den nuværende statistiks opgørelse på vægt, red.), fordi de siger
jo ikke noget om, hvad vi skal bruge. Industri og tekniske løsninger tror jeg utroligt på, men jeg har også den
erfaring, at hvis ikke de er skubbet meget hårdt ud over kanten, så er deres kreativitet ikke ret stor.
Det afgørende i denne sammenhæng er, at hvis de skal finde materialer, der er omsættelige, der er til at
håndtere, der er til at holde ud at leve med bagefter, så finder de løsningen og laver den slags varer. Det
forudsætningen for at få drejet udviklingen, at det hænger med prisen og deres varer bliver meget dyrere af
dyr bortskaffelse.
Helt generelt vil jeg stadig væk sige "Pas nu på, når man sidder gravet ned i dette, at det bliver videnskab
hver gang og ikke lidenskab", fordi der er altså meget tro i dette område. Med Søren Kolstrup kan vi for min
skyld godt lave nogle økologiske zoner ovre i Den Gamle By i Århus og sådan noget lignende. Det afgørende
er, at den form for liv kommer vi ikke til at have mere. Ingen vil have det. Det skal stadig væk være
behageligt, men derfor kan vi godt bære os fornuftigt ad.
Hvilken forurener skal betale?
Bodil Thrane: Jesper Jespersen, du siger forureneren skal betale. Det er sød musik i mine ører. Når vi taler
om plasticposer, taler du så om producenten eller om den forbruger, der henter 10 plasticposer hver gang, han
går i supermarkedet og slæber hjem og smider i skraldespanden?
Er Wuppertal-systemet afprøvet?
Anni Svanholt: Jesper Jespersen, er der nogen steder, man har afprøvet dit system med den vægtafgift eller
punktafgift, og har du gjort dig overvejelser, hvilke produkter eller hvor man skulle sætte ind, og hvor man
kan få størst effekt? Hvad er det for typer, du kunne forestille dig, man skulle i gang med?
Afgiftsoptimist?
Søren Kolstrup: Jesper Jespersen, i hvilket omfang er du afgiftsoptimist? Kan vi løse problemerne gennem de
smarte hensigtsmæssige afgifter og ligesom slappe af på alle de andre løsningssider, eller er der nogle aber
dabei'er derved?
Holdninger og levevis skal ændres
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (49 of 103) [20-07-2001 18:42:38]