"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
overordnede mål - at genanvende 54% og kun deponere 21% af det affald der frembringes. Endvidere er der
opstillet en række specifikke mål for specifikke affaldsproducent-typer.
Affaldsstatistikken kan løbende følge, om målene nås, og der kan foretages en overordnet analyse af
kommende års indsats, dels i forbindelse med en generel styring af affaldsstrømmene, dels i forbindelse med
fastlæggelse af nødvendig anlægskapacitet.
Statistikken bygger på indberetning af ind- og udvejede mængder fra alle landets affaldsanlæg (489 i 1996,
470 i 1995, 454 i 1994) til det centrale ISAG (1) - system.
Som datagrundlag for at følge affaldsstrømmen giver ISAG-systemet en god og robust statistik med en meget
stor dækningsgrad og med en høj grad af datakvalitet. Hvert affaldslæs der kører ind på et
affaldsbehandlingsanlæg bliver vejet, - oplysningerne bliver registreret og indberettet via disketter til
Miljøstyrelsen.
Affaldet kan følges, fra det opstår i kommunen, til det slutbehandles. Dette gælder dog ikke for affald, der
føres til genanvendelse, idet kravet om at få fordelt de mængder, der går til genanvendelse på kommuner,
bortfaldt efter forslag fra genvindingsindustrien og kommunerne, dengang systemet blev vedtaget. Dette har
begrænset kommunernes anvendelsesmuligheder af ISAG systemet på genanvendelsesområdet.
ISAG-systemet er designet, så det kan udbygges efter behov. Der sker løbende en udvidelse med mere
detaljerede oplysninger. Seneste ændring medfører, at der i indberetningerne fra 1998 sikres meget
detaljerede oplysninger om farligt affald.
For at kunne belyse affaldsproblematikkens forebyggende indsats gennemføres udover ISAG en lang række
specialundersøgelser, der fremskaffer detaljeret viden om affaldsprodukternes karakter , genanvendelighed
og/eller farlighed.
Der vil i de kommende år være stor fornuft i at arbejde på at koordinere og målrette de specialundersøgelser,
der gennemføres.
Affaldsområdet under forandring
Udover de statslige udmeldinger på området er det vigtigt at der kommer et fornuftigt samspil mellem de
statslige behov for data og de kommunale behov.
Der stilles store forventninger til kommunernes tilpasningsevne i forbindelse med forandringerne på
affaldsområdet i de kommende år.
Udfordringen for kommunen ligger i evnen til, som ansvarlig myndighed for affaldsbortskaffelsen, at kunne
realisere de opgaver, de pålægges.
Der skal tilvejebringes et tilstrækkeligt detaljeret og systematisk datagrundlag, således at kommunen kan tage
nødvendige beslutninger for regulering af og tilsyn med affaldsområdet.
Der er igangsat et større udviklingsarbejde, som har til formål at sikre, at såvel de centrale som de decentrale
myndigheder og affaldsproducenterne får et bedre datagrundlag at agere ud fra.
Den kommende EU forordning om affaldsstatistik vil endvidere få betydelig indflydelse på
udviklingsarbejdet.
Der arbejdes i øjeblikket med en model, hvor der lægges meget stor vægt på, at de detaljerede oplysninger
om affaldsproducent og affaldsfraktion, der ønskes, tilvejebringes i samme format. Det er afgørende, at der
udelukkende indberettes sammenlignelige og veldefinerede data.
Derudover tilstræbes i udviklingsarbejdet at finde balancen mellem at fremskaffe den nødvendige og
tilstrækkelige viden om affaldet, samtidigt med at erhvervslivet belastes mindst muligt med administrative
opgaver.
En sammenhængende strategi for måling af de miljøpolitiske udmeldinger på affaldsområdet skal skabes.
Et udbygget ISAG-system vil, på et mere detaljeret niveau kunne overvåge affaldsstrømmene og følge, om
man bortskaffer affaldet i overensstemmelse med den fastlagte strategi for udsortering af affaldet.
Vil man igangsætte initiativer, der betyder at man skal gribe ind før affaldet dannes - i produktionsleddet, - i
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (66 of 103) [20-07-2001 18:42:38]