"Miljøstyret affaldspolitik" i PDF format. - Teknologirådet

untitled
tro på at vi altid finder på gode løsninger eller skal vi forebygge. Situationen er ikke akut, men relevant at
overveje. Der er ingen grund til at forvente mangel på ressourcer de første 50-100 år (argument - vi har kun
undersøgt en del af jordens overflade, der er stadigvæk store områder tilbage), men generelt tærer vi på
arvesølvet:
• Fossile brændsler (olie, kul, gas o.lign.) blev skabt under forhold, der næppe kommer igen
(varmt klima, stor biologisk produktion, ingen væsentlig udnyttelse af planteressourcer). Den
nuværende gendannelse er betydningsløs. De skønnede totale ressourcer rækker formodentlig til
100-600 år endnu, afhængig af befolkningstilvæksten og energiforbrugets udvikling i I-lande og
U-lande. Fossile brændsler anvendes til energiformål og petrokemisk industri. Den petrokemiske
industri kan også bruge almindelig biomasse. Til energiformål må der udvikles nye energikilder
(solenergi vil formodentlig blive dominerende).
• Metaller forsvinder ikke, men naturen har gennem millioner af år koncentreret dem for os. Det
er de højt-koncentrerede forekomster, der udnyttes i dag og efter udnyttelse spredes diffust i
miljøet eller placeres på lossepladser. Udnyttelse af lavt-koncentrerede forekomster eller
ekstraktion fra miljøet er muligt, men kræver væsentligt mere energi. Der sker en langsom
gendannelse, som kun kan anslås med stor usikkerhed. For kobber er den geologiske
gendannelse (med manganknolde på havbunden) skønnet til 0,007 kg/person/år.
Med den nuværende udnyttelse vil de totale kendte kobber ressourcer vare i mindre end 300 år. Med det
nuværende tab vil danskere allerede i løbet af ca. 50 år begynde at tære på de kobber ressourcer, der står til
rådighed for udviklingslandene (hvis de altså skal have lov til at bruge lige så meget som os?). Men kobber
kan til de fleste formål erstattes af aluminium, selvom aluminium ikke til alle formål er lige så godt et
materiale. Fx. har aluminium større elektrisk modstand end kobber, hvilket gør, at kobber er bedre til
printplader og lignende elektriske kredsløb.
Et bæredygtigheds problem - tungmetaller og andre kemiske stoffer, som ikke nedbrydes ved
affaldsbehandling, og som ender i depoter og restprodukter, der genanvendes (fx. slagger til vejbygning), vil
med tiden langsomt blive spredt til miljøet. I en række tilfælde (fx. bly) betyder denne spredning, at
koncentrationerne i miljøet langsomt øges. Dette er typisk ikke et akut problem (forstået således, at vi havner
ikke i en miljøkatastrofe, hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret de næste 100 år). På den anden
side, jo før vi ændrer kurs, desto færre påvirkninger skaber vi.
Hvad kan der gøres?
Øget genanvendelse er løsningen på de fleste af problemerne. Principielt handler det om at arbejde hen imod
det lukkede kredsløb, hvor affald altid betragtes som råvarer for en ny produktion og ikke som noget, vi skal
af med. Forudsætningen for det lukkede kredsløb er, at industriprodukter er designet for at fremme
genanvendelse, dvs:
• Produkterne er lette at adskille i forskellige materialer.
• De materialer, der er anvendt, kan genanvendes (udfra et genanvendelsessynspunkt er
komposit materialer fx. glasfiber ikke ønskelige - sådanne materialer kan dog i andre
sammenhænge have miljømæssige fordele fx. godt forhold mellem styrke og vægt).
• De materialer, der anvendes, er så vidt muligt standard materialer med kendt sammensætning
(fx. standard legeringer el. plastmaterialer med veldefineret sammensætning - antallet af
forskellige legeringer burde optimalt reduceres til det antal, som genbrugsindustrien kan
håndtere)
• De materialer, der anvendes, er så vidt muligt genanvendte materialer (for at fremme
efterspørgslen efter genanvendte materialer).
http://www.tekno.dk/udgiv/986/986all.htm (92 of 103) [20-07-2001 18:42:38]