en bevægende pædagogik - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen © indflydelse på i kraft af hvilke kropsfortællinger, der bliver fremhævet i de iscenesatte rammer i institutionerne. Det er vigtigt med de gode kropsfortællinger om, hvem vi er. De eksisterer gennem kropslige fortællinger om det, vi oplever, når vi bruger kroppen og er bundet op på, at krop imiterer krop, ved at pædagogen bevæger sig i alle planer med den igangsættende krop og får øje på, hvad der optager mennesket rent kropsligt, og på hvilke bevægelser der er tilladt i den pædagogiske kontekst. Kropsfortællingerne har stor betydning i forhold til, hvordan pædagogerne har iscenesat begreberne: ”Kropsfortælling”, ”kropslig rettethed” og ”kropslig rækken ud efter mening”. På hvordan pædagogerne og de forskellige målgrupper er i stand til at sanse verden igennem handling/bevægelse – og omvendt. Sansning, bevægelse og handling, som foregår med kroppen som omdrejningspunkt, betinger hinanden. Nogle af overvejelser omkring kropsfortælling kan altså være: • Hvilke kropsfortællinger er det, pædagogen som kropskulturel formidler iscenesætter i det formelle rum? • Læringsværdien i de iscenesatte rammer • Hvordan er kropsfortællingen organiseret i forhold til muligheder for læring via kroppen. Kropslig læring I en søgen efter indsigt i kropslig læring kan man reflektere over, hvad der er en god måde at lære på. Læring kan foregå på mange måder, men selve læreprocessen kan deles i to. I den ene del knytter læring sig til en bevidsthed og en refleksivitet om det, der læres. Her er vi med andre ord opmærksomme på, at vi lærer. I den anden del knytter læring sig til vores mere eller mindre rutinemæssige deltagelse i hverdagens praktiske liv. Vi gør det, vi skal gøre – men bliver ind imellem opmærksomme på, at vi har lært noget nyt. Denne rutinemæssige deltagelse gør også, at vi ikke behøver at forklare hinanden alting forfra hver dag. Vi ved, hvad kollegaen mener, når han eller hun forklarer sig med få ord. Det ligger så at sige på rygraden – og ofte vil snakken dreje sig om noget helt andet end det arbejdsfaglige. Merleau-Ponty satte kroppen i centrum i forståelsen af det menneskelige livsgrundlag. Grundlaget for erfaring er en tavs kropslig viden. Vi sanser omverdenen gennem kroppen, hvis vi ikke kunne det, ville vi ikke være reflekterende mennesker. Refleksion forudsætter sansning og erfaringer. Kroppen er den primære forståelsesinstans, da erfaringerne kommer før analysen af erfaringerne. Man er nødt til at have oplevet noget, før end man kan tænke over oplevelsen. Merleau-Ponty mente ikke, at man kan adskille krop og bevidsthed, men de kan dog analytisk kan deles op. Mennesket erfarer verden gennem 24
Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen © sanser og perception, hvilket ligger til grund for refleksioner. En bevægelse er lært, når kroppen har lært den, det vil sige, når kroppen har indoptaget den i sin verden, og at bevæge sin krop er at rette sig imod tingene gennem den, at lade den besvare den udfordring, de uden nogen forestilling udsætter den for (Merleau-Ponty, 2000). Handling og tankevirksomhed kombineres, når man udfolder sig fysisk. Når man gennemfører bevægelser eller aktiviteter, udvikler man færdigheder og kundskab. Via ny handling skaber man nye kundskaber. Det er ikke bare kroppen, som handler, men hele mennesket. Udvikling af nye færdigheder sker, når barnet har mulighed for at imitere den voksne, og når barnet har afprøvet det, udvikler det færdigheden på sin egen måde. Krop og bevidsthed tilsammen udgør et menneske, at mennesker både bliver set og ser, gør, at de er både objekter og subjekter gennem forholdet mellem den fysiske/objektive og den levende/subjektive krop, som forholder sig til hinanden. På den måde er mennesket både et objekt og et subjekt i forhold til sig selv og til andre. Når man møder et andet menneske, kan man enten se det som et objekt, eller man kan se det hele menneske og derved et subjekt. Det er vigtigt at skabe gode bevægelsesmiljøer og en bevægelseskultur, som accepterer kroppens egenværdi, tilgodeser kropslig viden og inkluderer viden skabt gennem sanserne og bevægelse, da det, som tidligere nævnt, er fundamentalt vigtigt i menneskers tilværelse. Vi sætter i denne bog fokus på pædagogen som kropslig formidler og på, hvordan pædagoger opstiller rum og rammer for kropslige bevægelser. Det gør vi ved at arbejde med pædagogers krop og professionens krop ud fra det synspunkt, at pædagogiske udfordringer også sidder i kroppen, nøgleordet for os er her ”det autentiske”. I dette begreb ligger de ægte følelser og læringsaspekter gemt. Når ikke blot hovedet, men også kroppen deltager i det, børn eller voksne udfordrer sig med, eksempelvis i bevægelsesrummet, er potentialet for læring optimeret betydeligt. Og hvis det til og med foregår i en sammenhæng, som opleves ægte og meningsskabende, er forudsætningen for at huske og forstå budskabet absolut optimalt. 25
Page 1 and 2: Pædagogisk Idræt - en bevægende
Page 23: Pædagogisk Idræt - en bevægende
Page 61: Pædagogisk Idræt - en bevægende

en bevægende pædagogik - Forside - slbupl-fond.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?