Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

Centrale problemstillinger Landbrug De regionale jordbrugsområder er udpeget ud fra jordens dyrkningssikkerhed og arealets anvendelse. De består af større sammenhængende omdriftsarealer med lerjord eller velafvandet humusjord. Landbrugserhvervet er en af Nordjyllands styrkepositioner. Der er sket en kraftig strukturudvikling, der vil fortsætte i de kommende år. Erhvervet tilpasser sig løbende ændrede internationale produktionsvilkår, ændringer i EU´s landbrugsordninger, skærpede miljømæssige krav til arealernes udnyttelse, skærpede krav til dyrevelfærd samt skærpede krav til kvaliteten af vores fødevarer. Antallet af landbrugsbedrifter i Nordjylland er siden 1970 faldet med ca. 13.000 fra ca. 22.000 til ca. 9.000 i 1998, og det vil fortsat falde. Udviklingen har vist, at landbruget har evnet at tilpasse sig gennem en udvikling mod større og mere effektive brug. Konsekvensen har været, at en række mellemstore ejendomme er blevet nedlagt, og der er opstået mange fritidsbrug. Jorden er overtaget af de større gårde, som herved er blevet mere effektive og målrettede med specialiseret drift. Centraliseringen på større husdyrbrug har betydet, at der er blevet større efterspørgsel efter landbrugsjord. Amtet vil i den kommende regionplanperiode udarbejde en ny landbrugsredegørelse som grundlag for den videre regionplanlægning i det åbne land. Skovrejsning Skovens positive virkning som drikkevandsbeskyttelse er godt dokumenteret. Der er derfor god samfundsøkonomi i at kanalisere støtten til skovrejsningen i retning af arealer, hvor der kan være behov for driftsændringer for at undgå forurening af drikkevandsressourcerne. Det betyder dog, at det i mindre grad er muligt at imødekomme lodsejerønsker om udpegning af skovrejsningsområder uden for drikkevandsområderne. Friluftslivets interesser har høj prioritet, men så længe skovrejsningen i mange tilfælde sker på små og svært tilgængelige landbrugsarealer, kan der gå lang tid, inden nye skove med rekreative kvaliteter er skabt. At opbygge disse skove er primært en opgave for den offentlige skovrejsning. Den statslige indsats i Nordjyllands Amt har hidtil ikke været så omfattende i forhold til amtets areal, men målet om fl ere rekreative og bynære skove kan også fremmes ved en fælles indsats fra kommuner, foreninger, fonde m.v. Omfanget af den samlede offentlige og private skovrejsning er ikke kendt, da en del tilplantning sker uden tilskud og derfor ikke registreres. Der er med Vandmiljøplan II sket en forbedring af tilskuddene til privat skovrejsning, og dette har ført til større aktivitet også i Nordjylland. Der kan ikke gives tilskud til alle ansøgere med den nuværende størrelse af de statslige bevillinger. Råstofindvinding I takt med at vi bruger råstoffer fra jorden til byggeri, anlægsopgaver og jordforbedring i landbruget, vokser problemerne med at fi nde nye forekomster med tilsvarende kvaliteter, som dem vi kender og anvender i dag. I stedet for at tillade indvinding i områder med store naturværdier skal de teknologiske muligheder for at anvende de kendte forekomster optimalt kortlægges og forbedres. Råstofi ndvindingen i Nordjyllands Amt har generelt været stigende i de senere år. Med hensyn til ler og Midler Amtsrådet administrerer ordningen om tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ-ordningen), planlægger for skovrejsningsområder, udarbejder regionplantillæg og miljøvurderinger for store husdyrproduktioner samt planlægger genetablering af vådområder på baggrund af Folketingets Vandmiljøplan II. Desuden forestår Amtsrådet Jordkøbsnævnet og varetager sekretariatsbetjeningen af Jordbrugskommissionen. 5. Landskab, natur- og kulturværdier 5.2 Benyttelse af det åbne land Jordkøbsnævnet for Nordjyllands Amt Amtsrådet har i juni 1999 vedtaget at etablere et regionalt jordkøbsnævn. Nævnet har til formål at skabe mulighed for strukturforbedringer for landbruget i amtet. Jordkøbsnævnet kan via opkøb af landbrugsjord være med til at skabe grundlaget for jordfordeling og forbedring af strukturen i et konkret område. Jordkøbsnævnet kan dermed være med til at understøtte regionplanens mål for landbrugserhvervet. Landbrugets betydning for Nordjylland er fortsat stor. Kvægbruget er dog i tilbagegang, mens andre driftsformer går frem. 159
kalk er det udtryk for de gode konjunkturer for byggeriet nationalt og internationalt, mens motorvejsbyggerierne og stigningen i byggeriet har haft stor betydning for indvindingen af sand/grus/sten. Motorvejsbyggeriet har betydet et stort indhug i de kendte forekomster i Vendsyssel - det skønnes, at der til det samlede anlæg vil blive anvendt 5 til 6 mio. m³ sand og grus. Derfor vil der også være behov for at gøre status over forekomsterne i de regionale råstofområder, når anlægget er afsluttet omkring 2004. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i amtet, hvilket kan betyde store og krævende transportafstande. De bedste kvaliteter af sand/grus/sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gælder forekomsterne af ler, kalk/kridt og tørv/sphagnum. For at minimere transporten med de forskellige råstoffer skal det i planlægningen tilstræbes, at der bliver udlagt regionale råstofområder med en jævn geografi sk fordeling. Råstofarterne teglværksler og kalk/ kridt indgår i en landsdækkende forsyningsstruktur. Forarbejdningen af disse råstoffer kræver store investeringer i produktionsanlæg. Der er derfor behov for, at der udlægges regionale råstofområder, så de virksomheder, der ligger i Nordjyllands Amt, er sikret så langt frem i tiden, at de har rimelige muligheder for at foretage investeringer i vedligeholdelse og udvikling af produktionsapparatet. Tørv indvindes i Nordjyllands Amt specielt i de to regionale råstofområder i Store og Lille Vildmose. Produktionen af sphagnum fra disse to områder er den altdominerende i forhold til tørveindvindingen i hele landet. Det forventes, at ressourcerne i disse områder vil ræk- 160 ke til en indvinding i den nuværende takt 25-30 år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Nordjyllands Amt, når disse ressourcer er bortgravet. Amtsrådets holdninger Landbrug Amtsrådet vil gennem regionplanen arbejde for at friholde de bedste dyrkningsjorde for anden anvendelse, der er uforenelig med landbrugsinteresserne. Det er Amtsrådets holdning, at arealer til jordbrugsdrift i størst muligt omfang bør friholdes for andre aktiviteter. Ved nødvendig inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål såsom byvækst, tekniske anlæg eller ferie- og fritidsformål, vil Amtsrådet arbejde for, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt. Men det er af lige så stor betydning, at nødvendige arealinddragelser ikke forringer driftsstrukturen og hindrer ejendomsarronderinger. Jordbrugsområderne indeholder mange områder af værdi for landskab, kulturhistorie og natur. Jordbrugsdriften er ofte med til at opretholde disse værdier. Ved ændret arealanvendelse eller landbrugsdrift skal disse hensyn søges tilgodeset, og mulighederne for forbedring af disse kvaliteter understøttes. I den kommende regionplanperiode vil Amtsrådet udarbejde en landbrugsanalyse for Nordjylland Amt med redegørelse for blandt andet udviklingen i landbruget Skovrejsning Amtsrådet vil arbejde for, at skovrejsningen samordnes med den øvrige planlægning, herunder især planlægningen for drikkevandsressourcerne, jordbrugets interesser, byernes udvikling, vindmøller og råstofi ndvinding. Allerde få år efter plantning kan ny skov være spændende at færdes i. Nordjylland rummer mange gode råstofforekomster. Hovedparten af Danmarks kridt- og tørveindvinding sker her.
Page 1 and 2:
Regionplan 2001
Page 4:
Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8:
I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10:
1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12:
ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14:
turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16:
akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18:
1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20:
væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22:
Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24:
Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26:
Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28:
2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30:
et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32:
Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34:
Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36:
2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38:
del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40:
muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42:
Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44:
2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46:
kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48:
Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50:
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52:
Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56:
stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58:
Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63:
Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111: De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113: Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115: udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117: Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119: 4. Ferie og fritid
Page 120 and 121: Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123: tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 126 and 127: 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129: lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131: Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 134 and 135: Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137: 4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139: Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141: ... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143: afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145: og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147: Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149: ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151: af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153: 5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155: Centrale problemstillinger Det åbn
Page 158 and 159: Det er især beskyttede naturtyper
Page 162 and 163: Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 166 and 167: fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169: uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171: Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173: af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175: Mange former for friluftsaktivitete
Page 180 and 181: Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183: Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 190 and 191: Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193: Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195: se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197: teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199: COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201: Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203: ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209: ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211:
Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213:
ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215:
gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217:
Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219:
ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221:
ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223:
6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225:
Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227:
og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229:
-fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231:
Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233:
Bilag
Page 234 and 235:
1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237:
1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241:
Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245:
Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247:
Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249:
Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251:
Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253:
Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255:
Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257:
- I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259:
* På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?