Regionplan 2001

Nordjylland har et veludbygget,
overordnet vejnet, der kan afvikle
den nuværende trafi k uden væsent-
lige kapacitetsproblemer. Det for-
ventes også at være tilfældet ved
slutningen af regionplanperioden.
En væsentlig undtagelse herfra er
imidlertid trafi kken over Limfjor-
den i Aalborg, der forudses at sti-
ge til et omfang, som medfører
væsentlige kapacitetsproblemer for
både Limfjordsbroen og tunnelen
efter 2010-15.
Disse trafi kale »fl askehalsproble-
mer« for den fjordkrydsende trafi k
kan blive en byrde for udviklingen
i Vendsyssel både erhvervsmæssigt
og i forhold til folks lyst til at bo-
sætte sig i området.
Desuden er Aalborgs udvikling som
attraktivt landsdelscenter afhængig
af en langsigtet løsning for den
fjordkrydsende trafi k, der samtidigt
afl aster midtbyen for uvedkommende,
gennemkørende trafi k.
Trafi kken mellem omegnskommunerne
og Aalborg stiger mere end
gennemsnittet. Det betyder begyndende
kapacitetsproblemer på Aalborgs
indfaldsveje.
Udbygningen af motorvejene i
Vendsyssel ændrer trafi kmønstret
i landsdelen. Det forventes, at de
øst-vestgående regionale veje får
større betydning på bekostning af
de nord-sydgående og diagonalve-
jene. I takt med færdiggørelsen af
motorvejene i Vendsyssel nedklassifi
cerer staten de hidtidige hoved-
landeveje til amts- og kommuneve
je. Når motorvejsbyggeriet er fær-
digt, vil kommunerne og Amtsrå-
det stå med ansvaret for vedlige-
holdelsen og
udbygningen af hele
det øvrige vejnet.
Med den stigende trafi k bliver
dens sikkerheds- og miljømæssige
konsekvenser stadigt mere påtræn-
gende. Sikkerheden behandles i af-
snit 3.2. Miljøproblemerne mær-
62
kes først og fremmest i de større
byer, hvor trængslen, folks utryg-
hed, støjgenerne og luftforurenin-
gen er mest koncentreret.
Miljøkonsekvenser
Vejanlægsarbejder indebærer indgreb
i naturen og kan medføre væsentlige
forringelser af den æsteti-
ske landskabsoplevelse. Anlægsar
bejder er endvidere forbundet med
forbrug af råstoffer og energi til de
anvendte maskiner og til transport
af materialer.
Trafi kkens miljøkonsekvenser overstiger
langt konsekvenserne af anlægsarbejderne.
Trafi kkens omfang
afhænger hovedsageligt af forhold
uden for regionplanen, men der er
en vis sammenhæng i forhold til
udbygning af vejnettet: Jo bedre
vejnet, jo lettere får den enkelte
bilist ved at realisere sine trans
portønsker, og jo fl ere ture foreta-
ger bilisten. Hvor nye veje afhjælper
omvejskørsel, kapacitetsproble-
mer eller andre betydelige tidstab i
transportmulighederne, kan effekten
blive særlig markant, og der
tales om såkaldte »trafi kspring«.
Den ekstra trafi ks miljøbelastning
må i så fald ses som konsekvens af
vejanlægget. Et eksempel er åbningen
af Storebæltsbroen, der har udløst
et trafi kspring over Storebælt.
Regionplanens nye veje og vejud
bygninger er ikke begrundet i ka-
pacitetsproblemer i et omfang, som
undertrykker folks transportønsker.
Derfor forventes en realisering af
planerne ikke at resultere i en væsentligt
forøget trafi k, ud over hvad
der alligevel ville ske uden udbyg-
ning af vejnettet. En undtagelse
herfra er muligvis en realisering af
den 3. Limfjordsforbindelse.
Vejplanen
Amtsrådets aktiviteter med ud-
bygning og vedligeholdelse af
det regionale vej- og stinet ko
ordineres og prioriteres i vej-
planen. Planen er udarbejdet
i 2000 og revideres i hver
regionplanperiode.
Vejplanen sammenfatter føl-
gende delplaner:
-Plan for fremkommelighed og
serviceniveau, hvor vejforbed-
ringer prioriteres.
-Cykelstiplan, der udgør grund-
laget for Amtsrådets priorite-
ring af nye cykelstier langs
landevejene.
-Plan for cykelruter, som udgør
grundlaget for etablering af re-
kreative stiruter.
-Trafi k- og miljøhandlingsplan
for landevejsbyer
indeholder
projekter for etablering af ha-
stighedsdæmpende foranstalt-
ninger.
-Plan for vedligeholdelse af
vejbelægninger.
-Projektkatalog for større an
læg.