Regionplan 2001

Retningslinie 5.3.8 - Barrierer for dyre- og plantelivet
I de økologiske forbindelser, der er vist på kort 7, skal barrierer for spredningen af dyr og planter så vidt
muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest
muligt.
Barrierer for planters og dyrs
spredning kan være vidt forskellige.
Mens planters udbredelse kan
bremses af bebyggede eller dyrkede
arealer, virker tekniske anlæg
som veje, jernbaner og visse ledningsanlæg
som barrierer for mange
dyr. Barrierer for spredning er et
væsentligt problem, for isolerede
bestande af dyr og planter har dårlige
betingelser for langsigtet udvikling.
For sårbare dyrearter kan
trafi kdrab også være et problem
ved direkte at reducere bestanden.
Anbefalinger
En indsamling af oplysninger om
trafi kdrab af dyr viser, at infrastrukturanlæg
spiller en betydelig rolle
som barrierer for dyrs spredning.
Amtsrådet anbefaler, at alle vejmyndigheder
i forbindelse med vejplanlægning
og lignende generelt
er opmærksomme på at nedbringe
anlæggenes barrierevirkning og risikoen
for påkørsel af vildtlevende
176
Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis
må passere en økologisk forbindelse,
er det et krav, at barrierevirkningen
bliver mindst mulig,
f.eks. ved at der etableres effektive
faunapassager. I visse tilfælde kan
der også være behov for hegning af
vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede
passagemuligheder, og trafi kdrab
undgås.
De økologiske forbindelser kan
mindske barriereeffekten af vejanlæg
ved at understøtte etablerede
og kommende faunapassager og
lignende. For at sikre, at dyrene benytter
de ønskede ruter i landskabet,
kan anlæggelsen af faunapassager
efter behov ledsages af forbedringer
af de økologiske forbindelser
i tilknytning til passagerne.
dyr. Skema 5.3.2 sammenfatter nogle af de vigtige »sorte pletter« i Nordjylland, hvor der hyppigt
sker ulykker med vildtlevende dyr.
Retningslinie 5.3.9 - Lavbundsarealer
Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, hvis de rummer mulighed for genskabelse
af områder af stor værdi for naturen.
Denne retningslinie gælder for lavbundsarealer
generelt. Der er i forbindelse
med Vandmiljøplan II udpeget
særlige lavbundsarealer, hvor
en indsats for genskabelse af vådområder
prioriteres særlig højt. Disse
arealer er behandlet i afsnit 6.2.
Ved planlægningen af bebyggelse
og anlæg skal muligheden for genopretning
af den oprindelige, udrænede
tilstand vurderes. Hvis en
genopretning på et senere tidspunkt
kan blive aktuel i et område, skal
ny bebyggelse og tekniske anlæg
undgås eller udformes under hen-
Lokalitet Dyrearter Mulige løsninger
Vejnr. 477 ved Ryå Odder, mår m.fl. Faunapassage
Vejnr. 477 ved Nørreå Krondyr Vildtspejle
Råbjergvej, især den vestlige del Rådyr (flere steder) Skiltning, nedsættelse af
hastighed samt vildtspejle
Vejnr. 620 ved Stubdrup Bæk Odder, rådyr m.fl. En sammensat løsning, der tilgodeser
forskellige arter
Vejnr. 463 ved Høgholt Rådyr, grævling Vildthegn og -spejle
Vejnr. 70 ved Hørby Plantage Rådyr, grævling Indspring i hegn
Vejnr. 70 ved Onsild Å Rådyr, grævling Ledende hegn/beplantning
syn til mulighederne for en genetablering
af hævet vandstand og
lignende i lavbundsområdet.
Lavbundsarealer omfatter f.eks.
kunstigt afvandede og drænede arealer,
som tidligere var enge, moser,
lavvandede søer og fjordarealer.
Mange af disse områder kan
udvikle sig til områder af stor betydning
for naturen og miljøtilstanden.
Ved planlægningen må
muligheden for genopretning af
denne tilstand afvejes i forhold til
øvrige interesser. Blandt disse interesser
tæller blandt andet kulturhi-
storiske værdier forbundet med afvandingen
eller opstået efter denne,
som ville blive ødelagt ved en
tilbagevenden til den oprindelige
tilstand.
Nogle tekniske anlæg optaget i regionplanen
ligger i lavbundsområder.
Det skyldes ønsket om at placere
store tekniske anlæg lavt i
landskabet. Ved planlægningen af
disse anlæg er der sket en konkret
afvejning, hvor lokaliseringen af
de tekniske anlæg er prioriteret højest.