Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier Jordbrug 5.2.1 Generelle hensyn til jordbrug 5.2.2 Regionale jordbrugsområder 5.2.3 Råstofi nteresser i regionale jordbrugsområder 5.2.4 Jordbrugsområder Skovbrug 5.2.5 Skovrejsningsområder 5.2.6 Områder hvor skovrejsning er uønsket Råstof 5.2.7 Miljøhensyn ved råstofudnyttelse 5.2.8 Råstofi ndvinding og drikkevandsinteresser 5.2.9 Regionale råstofi nteresser 5.2.10 Råstofi ndvinding Lovgrundlag Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 6, 7 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier for de jorbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområderne samt udnyttelsen af råstofi nteresserne i amtet. Retningslinie 5.2.1 - Generelle hensyn til jordbrug Ved anvendelse af jordbrugsarealer til andet formål end jordbrug skal generne for jordbrugserhvervene begrænses mest muligt. Generne for jordbruget begrænses ved at tage hensyn til jordbrugets produktionsinteresser. Det er hensynet til jordens dyrkningssikkerhed, arealbesparelse, ejendommenes struktur- og arronderingsforhold og investeringsniveau samt hensynet til at forebygge miljøkonfl ikter. Der skal lægges stor vægt på at fastholde områder med de bedste jordtyper (lerjorde), da det er en blivende produktionsfaktor, der er sjælden i Nordjylland. På de mellemgode jordtyper afhænger jordbrugsinteresserne i høj grad af strukturforholdene. På den ringeste jord (grovsand) afhænger interessen af, om der er en væsentlig husdyrproduktion. F.eks. må et område med velafvandet lerjord og tidssvarende harmonisk landbrugsproduktion tillægges størst vægt, mens et kuperet område med grovsandet Mange landskabs- og naturværdier er kulturskabte. jord og små, ældre landbrug vil have mindre betydning for jordbruget. I landbrugsplanen er angivet en metode til at belyse og vurdere disse forhold. Der er i visse områder en koncentration af husdyrbrug, hvilket kan føre til stor konkurrence om jord for at skabe den nødvendige harmoni mellem areal og husdyrhold. I sådanne områder vil inddragelse af arealer til andre formål være i strid med hensynet til landbrugets interesser. Hensynet til landbrugsinteresserne kan påvirke byudviklingens retning og afgrænsning eller lokalisering af anlæg i det åbne land. I visse tilfælde kan en jordfordeling løse de problemer, den ændrede arealanvendelse kan medføre. De miljøkonfl ikter, der kan være tale om, vedrører typisk forholdet mellem byudvikling og animalsk landbrugsproduktion. Der er mange eksempler, hvor landbrug med husdyrhold er kommet i klemme som følge af byudviklingen. Der skal tages højde for disse problemer, f.eks. ved at sikre tilstrækkelig afstand mellem boliger og eksisterende landbrug eller pelsdyrfarme. Hvis en byudvikling i eller i nærheden af miljøbelastende landbrugsproduktioner er uundgåelig, må der sikres erstatningsarealer til disse, og byudviklingen må tilrettelægges, så en gradvis udfl ytning bliver mulig. Hensynet til eksisterende væksthusgartnerier, planteskoler og frugtplantager bør også indgå. Det skyldes, at produktionsapparatet for disse virksomheder ikke uden videre kan fl yttes til andre arealer. 5. Landskab, natur- og kulturværdier 5.2 Benyttelse af det åbne land 163
Retningslinie 5.2.2 - Regionale jordbrugsområder Inden for de regionale jordbrugsområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der på væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift. Retningslinien præciserer hensynet til den fortsatte landbrugsdrift på de bedste dyrkningsjorde. Modsætningsvis åbner retningslinien mulighed for, at et anlæg eller lignende kan planlægges i et regionalt jordbrugsområde, hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes anvendelse som dyrkningsjord. Det vil sige, at anlæg, der optager 164 og påvirker et meget lille areal, som f.eks. vindmøller og transformerstationer, godt kan placeres inden for de regionale jordbrugsområder, hvis der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift, jf. afsnit 3.6. Retningslinien er dog ikke til hinder for, at der kan udarbejdes og gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet i de regionale jordbrugsområder. Der vil dermed kunne indføres begrænsninger for anvendelsen af gødning m.v. i de områder, hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det. I løbet af de næste 10 år vil der blive lavet indsatsplaner i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker, jf. afsnit 6.1.Vandværker og boringer er også anlæg, der kan etableres inden for de regionale jordbrugsområder. Retningslinie 5.2.3 - Råstofi nteresser i regionale jordbrugsområder Inden for de regionale jordbrugsområder må der ikke etableres nye råstofgrave eller foretages udvidelser af bestående grave, medmindre forsyningsovervejelser taler herfor. Det gælder også, hvis det kan dokumenteres, at der er tale om råstoffer af ekstraordinær høj kvalitet, og hvis indvindingen ikke forringer muligheden for den efterfølgende jordbrugsmæssige anvendelse. Retningslinien skal især sikre, at indvinding af råstoffer, som udelukker eller forringer en senere jordbrugsdrift, ikke fi nder sted i de regionale jordbrugsområder. Hvis der er tale om særlige råstofkvaliteter, som f.eks. rødbrændende ler, åbner retningslinien en mulighed for, at Amtsrådet kan tillade indvinding i områderne. Retningslinie 5.2.4 - Jordbrugsområder I jordbrugsområderne skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land-interesser og byudviklingsinteresser. Inden for jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne. I sektorplanerne fi ndes kortlægning og metoder til at bedømme de enkelte interesser. Interesserne skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra princippet om fl ersidig arealanvendel- Retningslinie 5.2.5 - Skovrejsningsområder På kort 2 angives områder, der er udpeget til skovrejsningsområder. Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til privat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. se. Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige jordbrugsinteresser. Vandindvinding til markvanding er omtalt i afsnit 6.1. Skovrejsningsområderne er ikke forbeholdt skovbrug. Ønsket om inddragelse af disse arealer til anden anvendelse skal behandles ud
Page 1 and 2:
Regionplan 2001
Page 4:
Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8:
I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10:
1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12:
ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14:
turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16:
akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18:
1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20:
væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22:
Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24:
Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26:
Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28:
2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30:
et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32:
Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34:
Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36:
2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38:
del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40:
muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42:
Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44:
2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46:
kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48:
Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50:
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52:
Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56:
stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58:
Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63:
Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115: udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117: Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119: 4. Ferie og fritid
Page 120 and 121: Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123: tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 126 and 127: 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129: lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131: Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 134 and 135: Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137: 4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139: Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141: ... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143: afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145: og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147: Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149: ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151: af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153: 5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155: Centrale problemstillinger Det åbn
Page 158 and 159: Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161: Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163: Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 166 and 167: fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169: uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171: Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173: af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175: Mange former for friluftsaktivitete
Page 180 and 181: Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183: Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 190 and 191: Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193: Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195: se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197: teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199: COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201: Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203: ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209: ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211: Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213: ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215:
gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217:
Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219:
ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221:
ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223:
6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225:
Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227:
og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229:
-fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231:
Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233:
Bilag
Page 234 and 235:
1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237:
1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241:
Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245:
Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247:
Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249:
Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251:
Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253:
Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255:
Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257:
- I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259:
* På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?