Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

Centrale problemstillinger Tekniske anlæg kan påvirke både landskabsoplevelsen og dyrelivet. Det gælder blandt andet mange vejanlæg, sendemaster, højspændingsledninger og uheldigt placerede vindmøller. Vejtrafi kkens fremgang medfører, at fl ere dyr bliver dræbt, og den fører også til bygning af nye vejanlæg, der virker som barrierer for dyrelivet. Kystsikringsanlæg kan virke som fremmedelementer i landskabet, og kystsikringen medfører ofte tilgroning af spændende geologiske profi ler og samtidig en øget nedbrydning af kysten andre steder. Råstofgravning er et alvorligt indgreb i naturen, men kan også skabe nye naturområder og spændende geologiske lokaliteter. Landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter. Derved bliver gamle markveje og -skel, hegn og grøfter overfl ødige og sløjfes. Hensynet til en rationel drift med store maskiner står dog ikke alene. Nye læhegn og vildtplantninger etableres og gavner i nogle områder det naturlige plante- og dyreliv, mens de andre steder kan fortrænge vigtige arter, der især lever i åbne, træløse landskaber. Moser og enge påvirkes af landbrugets behov for afvanding, der kan medføre varige ændringer af jordstruktur og plantesamfund i disse beskyttede naturtyper. Den nuværende landbrugsdrift medfører udvaskning af gødnings- og andre hjælpestoffer, der påvirker en række våde naturtyper fra mindre vandløb til havområder. Kvælstoftilførslen fra luften har betydning for meget sårbare naturtyper som næringsfattige moser og søer. Tilførslen kan medføre indvandring af nye arter, der fortrænger sjældne arter, der hører til naturtypen. Hvor afgræsning med husdyr ophører i enge og på overdrev, vil den efterfølgende tilgroning med træer og buske ofte føre til et tab af artsrigdom og landskabsindtryk. Problemet med værdifulde naturtyper, der er afhængige af en bestemt udnyttelse som græsning eller høslæt, er også mærkbart i de fredede områder. Her udfører Amtsrådet naturpleje på en lang række arealer, men fl ere har brug for pleje for at opretholde de naturværdier, der var grundlaget for fredningen. Udbygning af byer, erhvervsområder og større rekreative anlæg kan ændre værdifulde landskaber og sløre kulturspor i landskabet. I nogle tilfælde betyder byudviklingen, at der gøres store indhug i byens rekreative områder og grønne kiler. Det er til skade for beboernes friluftsliv og for deres oplevelse af naturområder og dyrkede landskaber. Befolkningens brug af naturen til rekreative formål kan medføre slid på vegetationen eller skadelige forstyrrelser for dyrelivet. Enkelte sårbare naturtyper kan kun tåle ganske lidt færdsel, og hvis de ødelægges, er der ringe muligheder for genskabelse. Amtsrådets holdning Større indgreb i det åbne land f.eks i form af tekniske anlæg bør undgås i værdifulde naturområder, i større uforstyrrede landskaber og i bevaringsværdige kulturlandskaber. I robuste landskaber kan der efter konkret vurdering placeres forskellige tekniske anlæg, der tilpasses de landskabelige forhold og hensynet til naturinteresser som biologisk spredning. Amtsrådet vil fremme genskabelsen af større uforstyrrede landskaber. En række landskaber er i dag påvirket af nogle få anlæg, så de ikke kan betegnes som uforstyrrede. Der kan især opnås resultater på dette område ved at inddrage hensynet til sammenhængende landskaber fri for tekniske anlæg, når 5. Landskab, natur- og kulturværdier 5.3 Naturværdier Dele af den bedste og mest sårbare nordjyske natur indgår i de internationale naturbeskyttelsesområder. Det gælder også disse kilder i Rold Skov. International natur Selv i internationalt perspektiv har Nordjylland en storslået natur med imponerende klitområder, højmoser og udstrakte lavvandede havområder. I Nordjylland fi ndes helt naturlige dynamiske klitlandskaber (f.eks. Råbjerg Mile), store aktive højmoser (f.eks. Lille Vildmose), lavvandede havområder med mere end 3 mio. fugle om vinteren (syd for Læsø) og afgræssede skrænter på kalkholdig jord, der giver grobund for en række meget sjældne planter. Disse naturtyper er enten helt fraværende eller sjældne i resten af Danmark Det er heller ikke så få nordjyske dyre- og plantearter, der enten slet ikke fi ndes i resten af landet eller forekommer med meget vigtige bestande i Nordjylland. Det gælder både for dyr og planter, f.eks. Damfl agermus, Gråsæl, Natravn, Fruesko, Bitter Mælkeurt, Engblomme og Sne-Kruslav. 169
der foretages sanering af vindmøller eller elledninger. Landskabets variation og karakteristiske træk skal bevares og skal om fornødent kunne genoprettes. Der skal lægges vægt på de særlige nordjyske landskabstyper som rimmer-dobber og hævet havbund, klit- og andre kystlandskaber samt ådale. Amtsrådet fi nder, at landskabet skal afspejle oprindelighed og ægthed, og at beskyttelsen af den eksisterende natur og de uforstyrrede landskaber bør fastholdes som mål. Samtidig vil Amtsrådet arbejde for at fremme genopretning af natur- og kulturarealer som våde enge til gavn for vandmiljøet m.v. Disse projekter bør dog ikke prioriteres på bekostning af eksisterende naturværdier. Som udgangspunkt er det Amtsrådets holdning at acceptere ændringer i naturområderne, der styrker naturværdien og landskabsoplevelsen. Et vigtigt middel i naturbeskyttelsen er at sikre, at de økologiske forbindelser opretholdes og udbygges, så dyr og planter har gode muligheder for spredning. Dette gælder både overordnet ved hjælp af en sammenbinding af de større naturområder og i mindre skala i kulturlandskabet, hvor de små levesteder i form af vandhuller, markveje, grøfter osv. bør bevares som trædesten og færdselsårer. Amtsrådet ønsker en styrkelse af arbejdet med det bynære landskab og en bedre sikring af de grønne kiler i byerne. Det er her, en stor del af befolkningen får deres naturoplevelser i hverdagen. Nordjyllands naturværdier og kulturlandskaber skal formidles, så befolkningen får en forståelse for variation og særpræg i naturgrundlaget og sammenhængene med de kulturmæssige påvirkninger. Befolkningens adgang til naturoplevelser har høj prioritet, men den må ikke få negative konsekvenser for værdifulde naturområder. 170 Ud fra ønsket om at bevare et alsidigt dyre- og planteliv bør naturplejen både i og uden for de fredede områder opprioriteres. Amtsrådet vil med sine aktiviteter på egne arealer og på de af Amtsrådet plejede arealer danne forbillede for naturbeskyttelse og naturpleje. Amtsrådet vil fortsætte arbejdet med større indsatsområder i samarbejde med lodsejerne, hvor mulighederne for helhedsorienteret naturforvaltning på store sammenhængende arealer er til stede. Amtsrådet ønsker også at kombinere de støtteordninger, der administreres af Amtsrådet, med hensynet til naturværdierne. I områder, hvor forbedringen af naturindholdet og den miljømæssige gevinst for vandløb, søer m.v. kan blive særlig stor, vil Amtsrådet fremme, at landbrugsarealer i omdrift ændres til vedvarende ekstensive kulturformer ved hjælp af frivillige aftaler og arealstøtteordninger. Den øgede biltrafi k og de voksende dyrebestande (især råvildt) medfører mange påkørsler af vildtlevende dyr. Amtsrådet ønsker, at der generelt arbejdes for at nedbringe antallet af trafi kulykker med dyr, også af hensyn til trafi kanternes sikkerhed. For øjeblikket registreres denne type ulykker ikke metodisk, så det første skridt på vejen til færre ulykker vil være en bedre kortlægning af steder med mange påkørsler. Hovedstruktur Naturbeskyttelsen indgår i den overordnede struktur i form af regionale naturområder og naturområder som beskrevet i afsnit 5.1. På fi gur 5.3 er disse områder vist i sammenhæng med de internationale naturbeskyttelsesområder og de økologiske forbindelser. Hovedvægten i dette grønne netværk ligger på naturbeskyttelse, men de regionale naturområder og naturområder er også udpeget på baggrund Midler og indsats En stor del af de værdifulde naturtyper i Nordjylland er kulturbetingede. Den landbrugsdrift, der har skabt naturindholdet, må derfor opretholdes eller erstattes af naturpleje. Amtsrådet vil fremme, at egnede arealer i naturområder og økologiske forbindelser udpeges som støtteberettigede i de programmer for miljøvenlig jordbrugsdrift og lignende, som Amtsrådet administrerer, og i eventuelle fremtidige støtteprogrammer. Amtsrådet vil opfordre staten til, at betingelserne for støtteprogrammer udformes, så der opnås den bedst mulige helhedsvirkning for naturforvaltningen. Dette betyder blandt andet, at indsatsen ikke bør koncentreres om nogle få naturtyper (eksempelvis våde enge) og udelade andre vigtige typer. Kravene til den miljømæssige effekt af programmerne (f.eks. reduktion af kvælstofudvaskning) bør heller ikke være så høje, at det skader naturindholdet på den del af de udpegede arealer, der rummer vigtige naturværdier. Naturpleje kan som her være at rydde buske, der ellers ville skygge værdifulde plantearter ihjel.
Page 1 and 2:
Regionplan 2001
Page 4:
Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8:
I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10:
1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12:
ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14:
turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16:
akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18:
1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20:
væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22:
Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24:
Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26:
Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28:
2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30:
et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32:
Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34:
Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36:
2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38:
del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40:
muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42:
Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44:
2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46:
kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48:
Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50:
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52:
Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56:
stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58:
Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63:
Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115:
udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117:
Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119:
4. Ferie og fritid
Page 120 and 121: Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123: tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 126 and 127: 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129: lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131: Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 134 and 135: Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137: 4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139: Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141: ... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143: afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145: og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147: Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149: ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151: af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153: 5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155: Centrale problemstillinger Det åbn
Page 158 and 159: Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161: Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163: Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 166 and 167: fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169: uden restriktioner. Det gælder de
Page 172 and 173: af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175: Mange former for friluftsaktivitete
Page 180 and 181: Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183: Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 190 and 191: Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193: Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195: se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197: teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199: COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201: Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203: ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209: ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211: Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213: ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215: gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217: Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219: ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221:
ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223:
6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225:
Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227:
og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229:
-fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231:
Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233:
Bilag
Page 234 and 235:
1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237:
1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241:
Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245:
Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247:
Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249:
Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251:
Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253:
Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255:
Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257:
- I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259:
* På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?