Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

Centrale problemstillinger Mange udledninger af urenset eller utilstrækkeligt renset spildevand, som tidligere gav anledning til alvorlige vandløbsforureninger, er ophørt, og landbruget har fået styr på møddingsvand, ensilagesaft m.v. Der er dog endnu et stykke vej. Cirka halvdelen af vandløbene og fl ertallet af søerne opfylder ikke regionplanens målsætning. Den forbedring i vandkvaliteten, der er sket gennem 80’erne og begyndelsen af 90’erne, er stagneret. I mange vandløb er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Der er ikke tilstrækkelige forudsætninger for et alsidigt dyre- og planteliv i disse vandløb. Vandkvaliteten forringes nogle steder på grund af udledning af spildevand, afl øb fra dambrug og regnvandsbetingede udledninger. En kilde til dårlig vandkvalitet i vandløb og søer er udledt spildevand fra ejendomme i det åbne land. Der er eksempler på egentlig forgiftning af vandløb med miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler. Der er påvist rester af sprøjtemidler i kilder og vandløb. Sammenhæng mellem disse forekomster og vandområdernes dyre- og planteliv er dårligt belyst. Nogle steder ses kraftig algevækst i vandløb, og dette kan have sammenhæng med højt næringsindhold i grundvand, drænvand og overfl adeafstrømning fra dyrkede arealer. I to trediedele af søerne er der så kraftig algevækst som følge af et stort indhold af næringsstoffer, at målsætningen ikke er opfyldt. Årsagerne til den dårlige tilstand er forskellig fra sø til sø, men der er typisk tale om nuværende eller tidligere udledninger af spildevand og tilstrømning af næringsstoffer fra dyrkede arealer. Bidraget fra det åbne land er fortsat for stort. Udledningen af specielt kvælstof skal nedbringes. En reduktion af markbidraget vil på udpegede lokaliteter blive søgt tilvejebragt ved at etablere vådområder langs vandløb og søer. Amtsrådets holdninger Forebyggelsesstrategien skal videreføres. Der skal satses på en helhedsorienteret indsats, hvor mange interesser kan og bør samordnes gennem natur- og miljøgenopretningsprojekter. Strategien kan omfatte både ændringer i arealanvendelse og direkte fysiske tiltag. For vandløbene er det et mål at sikre selvreproducerende fi skebestande. Et middel hertil er miljøgenopretning. Det er en væsentlig forudsætning, at vandløbsvedligeholdelsen gøres mere miljøvenlig. Det er Amtsrådets holdning, at de forbedringer, der fremkommer ved anvendelse af renere teknologi, som udgangspunkt skal komme miljøet til gode. For at beskytte vandløb, søer og kystvande mod næringssaltudvaskningen vil Amtsrådet i større indsatsområder medvirke til at inddrage særligt følsomme vandløbsoplande samt engområderne i den fremtidige planlægning, så der sikres sammenhæng mellem natur-, miljø- og landbrugsinteresser. Som led heri skal der inden for udpegede lavbundsområder etableres våde enge, overrisling m.v. Herigennem genskabes tillige værdifulde naturområder som enge, moser, søer og andre vådområder. Våde enge løser ikke alle problemerne med udvaskning fra dyrkningsjorden. Før eller siden trænger næringssalte og pesticider frem Landskab/sø 6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og søer Vandløb med opstemning - Mastrup Bæk Spildevand i det åbne land Willestrup Ådal 209
til vandløb og søer, hvorfor der skal sættes fokus på grundvand i oplande til vandløb og søer. Amtsrådet lægger stor vægt på, at genopretning af vådområder så vidt muligt skal gennemføres ved frivillige aftaler med lodsejerne - eventuelt i forbindelse med en jordfordeling. Amtsrådet prioriterer opgaven med at begrænse forureningen af vandløb og søer med spildevand fra ejendommene i det åbne land højt. Ved at forbedre rensningen af spildevandet fra disse ejendomme forventes det, at vandløbene og søerne fremover bliver renere og derved kan danne baggrund for et rigere dyreliv, herunder fi skeliv. Det er Amtsrådets holdning, at opgaven fortsat løses i tæt samarbejde med de nordjyske kommuner. Brugen af kemiske bekæmpelsesmidler skal begrænses mest muligt. Endeligt ophør med brugen af kemiske midler til bekæmpelse af Bjørneklo langs amtsvandløbene er planlagt inden år 2003. I forbindelse med opgaverne, der følger af Vandrammedirektivet, fi nder Amtsrådet, at man bør gennemgå vandløbene i Nordjylland med henblik på revurdering af målsætningerne. I arbejdet skal der lægges speciel vægt på revurdering af målsætningerne for gravede grøfter og kanaler. Hovedstruktur Vandløb og søer I amtet er der ca. 13.000 km vandløb, hvoraf ca. halvdelen er grøfter. Ca. 2.500 km vandløb er målsat i regionplanen. Amtsrådet udfører miljøvenlig vedligeholdelse af 640 km vandløb. Vandløbene har naturværdi som levested for dyr og planter og bruges til afl edning af dræn- og spildevand. Der fi ndes ca. 300 større søer (over 1 ha) i amtet samt ca. 13.000 mindre søer og 210 damme. 43 søer er målsat i regionplanen. Spildevandsrensning i det åbne land På baggrund af registrerede forureningsfølsomme vandløb og søer har Amtsrådet foretaget en første udpegning af områder, som skal indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner. Der bliver tale om en kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning af spildevandet fra ejendomme. Vådområder/lavbundsarealer Der er udpeget ca. 11.000 ha lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. For at leve op til målsætningerne i Vandmiljøplan II skal der i amtet i perioden frem til 2004 etableres 2.500 ha vådområder. Miljøkonsekvenser Da denne del af regionplanen hovedsageligt handler om at opstille mål for kvaliteten af vandløb og søer for at sikre gode levesteder for dyre- og plantelivet, vil der være en positiv påvirkning af miljøkriteriet dyr og planter. Således forbedres kvaliteten og omfanget af levestederne for dyre- og plantelivet ved at begrænse udledningen af forurenende stoffer til vandløb og søer og ved at sikre de rette fysiske forhold i vandløbene. På korte strækninger af vandløbene neden for rensningsanlæg og dambrug er der dog en påvirkning af vandkvaliteten. I forhold til <strong>Regionplan</strong>`97 er der sket en række præciseringer til spildevandsudledninger. Der stilles nu yderligere krav til rensningen af spildevandet fra udpegede ejendomme i det åbne land. Endelig stilles der krav til at begrænse udledningen af miljøfremmede stoffer. Disse ændringer er med til at styrke mulighederne for at sikre gode levesteder for dyr og planter. Midler/indsats Vandløb og søer Vandløbsstrækninger, hvor målsætningen ikke er opfyldt opstrøms dambrug, er udvalgt som indsatsområder. Her gennemføres en opsporing af forureningskilder, som i samarbejde med de berørte kommuner bringes til ophør. Vandløbenes fysiske forhold vurderes i forhold til målsætningen, og eventuelle behov for ændringer i vandløbsvedligeholdelsen søges gennemført i samarbejde med kommunerne. Indsatsen fortsættes, indtil der er målopfyldelse i vandløbene, eller indtil der ikke er fl ere ulovlige udledninger. Hvis der herefter ikke er målopfyldelse, vurderes årsagerne hertil, og målsætningerne revurderes. Uden for indsatsområderne gennemføres en kortlægning af vandløbskvaliteten. Denne afrapporteres til kommunerne sammen med konkrete beskrivelser af årsagerne til manglende målopfyldelse. Opsporingen af konkrete forureningskilder og opfølgningen af disse overlades til kommunerne. Det samme gælder for dårlige fysiske forhold, der hindrer målopfyldelse i kommunale og private vandløb. Den gennemsnitlige fosforkoncentration i søerne er faldet fra 70’erne til 80’erne som følge af afskæring af spildevand, fjernelse af gårdbidrag, bedre spildevandsrensning og lavere fosforindhold i vaske- og rengøringsmidler. Hvis faldet i fosforkoncentrationen i søerne fortsætter, som det er sket i vandløbene, vil mange belastede søer nærme sig et niveau, hvor det vil have en gunstig effekt at iværksætte sørestaureringsprojekter, f.eks. opfi sk
Page 1 and 2:
Regionplan 2001
Page 4:
Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8:
I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10:
1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12:
ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14:
turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16:
akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18:
1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20:
væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22:
Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24:
Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26:
Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28:
2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30:
et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32:
Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34:
Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36:
2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38:
del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40:
muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42:
Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44:
2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46:
kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48:
Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50:
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52:
Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56:
stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58:
Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63:
Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115:
udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117:
Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119:
4. Ferie og fritid
Page 120 and 121:
Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123:
tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129:
lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131:
Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137:
4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139:
Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141:
... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143:
afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145:
og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147:
Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149:
ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151:
af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153:
5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155:
Centrale problemstillinger Det åbn
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161: Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163: Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 164 and 165: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 166 and 167: fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169: uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171: Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173: af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175: Mange former for friluftsaktivitete
Page 176 and 177: 5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 180 and 181: Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183: Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 190 and 191: Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193: Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195: se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197: teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199: COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201: Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203: ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209: ygger på en individuel vurdering a
Page 212 and 213: ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215: gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217: Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219: ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221: ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223: 6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225: Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227: og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229: -fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231: Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233: Bilag
Page 234 and 235: 1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237: 1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239: Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241: Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243: Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245: Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247: Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249: Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251: Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253: Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255: Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257: - I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259: * På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?