Regionplan 2001

Centrale
problemstillinger
Kystområderne er meget eftertragtede
til bebyggelse, fritidsformål,
havne, industri og vindmøller.
De fl este større byer i Nordjylland
ligger i kystnærhedszonen og har
udviklet sig langs kysten, fordi det
har været praktisk, og fordi det at
bo ved kysten har været og stadig
er meget eftertragtet.
Søtransport har stor betydning for
mange industrier. Derfor er elproduktion,
olietankanlæg og store dele
af den kemiske industri placeret
tæt ved kysterne. Fordelene var oplagte
- nem adgang til procesvand
og udledning af kølevand og spildevand
og nem transport af brændsel
og affald.
I nyere tid er der etableret mange
lossepladser, depoter for opgravet
havneslam, enkeltstående vindmøller
og vindmølleparker i kystområderne.
For lossepladsernes vedkommende,
fordi der her oftest er
begrænset risiko for at forurene
vigtige grundvandsressourcer, og
for vindmøllernes vedkommende
fordi kyststrækningerne hører til de
bedste vindområder.
Kysterne og kystområderne rummer
også store mængder værdifulde
råstoffer som sand, grus, ler og
kalk.
Disse og andre vigtige interesser
har derfor sat deres markante præg
på landskabet. Det har blandt andet
betydet, at ca. 1/3 af kystlandskabet
er anvendt eller planlagt anvendt
til byformål, ferie- og fritidsanlæg,
tekniske anlæg m.v.
Det store pres på det danske kystlandskab
er imidlertid ikke ophørt.
Meget tyder på, at der fortsat vil
være ønske om en betydelig byvækst
ved vandet.
Turismen er således ved at blive
et af landets største valutaskabende
erhverv, og turisterne efterspørger i
høj grad strand og hav. Det medfører
et stadig øget pres på kysterne.
På grund af den intensive anvendelse
af kystnærhedszonen øges presset
for kystbeskyttelse for at forhindre
skader på grund af erosion,
materialeafl ejringer og oversvømmelser.
Kystvandenes kvalitet er helt afgørende
for fi skeri- og turisterhvervet
samt for de rekreative interesser i
kystnærhedszonen.
Aktiviteter i kystnærhedszonen har
ofte stor indfl ydelse på kystvandene.
Således er kvaliteten i kystvandene
i væsentligt omfang afhængig
af påvirkningerne fra det åbne land
via vandløb og i nogen grad påvirket
af aktiviteter i selve farvandene.
Men den stigende søværts
transport øger risikoen for uheld i
form af udslip af kemikalieaffald,
olie m.v. Dette har i stigende omfang
givet problemer for den sårbare
fl ora og fauna ved kysterne samt
skadet de turistmæssige og rekreative
interesser.
Kysten og havet skal derfor beskyttes
mod aktiviteter på land, hvor
problemstillingen tidligere mere
har været koncentreret om kystbeskyttelse.
I Nordjylland fi ndes store og meget
sårbare naturområder og landskaber
- Skagens Odde og Råbjerg
Mile er eksempler på landskaber,
der er enestående i international
sammenhæng. Det samme gælder
de udstrakte naturområder langs
Vesterhavskysten og langs Mariager
Fjord.
Selv om kyststrækningen de fl este
steder er attraktiv, er der strækninger,
hvor en vis udbygning vil kunne
ske uden at tilsidesætte væsentlige
landskabelige interesser.
5. Landskab, natur- og kulturværdier
5.5 Kystnærhedszonen
Midler og indsats
Amtsrådet kan inden for kystnærhedszonen
udlægge arealer
til ferie- og fritidsformål, byudvikling
og til tekniske anlæg,
hvis det er planlægningsmæssigt
eller funktionelt begrundet,
jf. planlovens § 5b.
Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen omfatter
landzone og sommerhusområder
indtil 3 km fra kystlinien.
Byzonearealer nærmere end 3
km fra kystlinien administreres
af kommunerne og er ikke omfattet
af regionplanens bestemmelser.
Nordjyllands kyststrækning er
næsten 750 km lang og berører
21 kommuner. Ca. 80% af
Nordjyllands befolkning bor inden
for kystnærhedszonen.
Kystlandskabet er en begrænset ressource.
189