Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

nem en forbedring af aktivitetsmuligheder og servicetilbud på havnen, etablering af en badestrand samt udvidelse af den eksisterende campingplads eller motel med hytter. Lille Vildmose, der er ved at blive fredet, bør udvikles som et udfl ugtsområde med vægt på natur- og landskabsværdierne samt kulturmiljøerne. I Øster Hurup kan foretages by- og havneforbedring med henblik på at løse de kulturmiljømæssige problemer, som turistudviklingen har medført. Muligheden for at etablere en badestrand syd for vejen til havnen bør undersøges. Østkysten har by- og havnemiljøer, her Hals Havn Delområde 3.3 - Mariager Fjord-områdets naturtilstand med storslåede udsigter bevirker, at det er særdeles egnet som udfl ugtsområde og som ramme om et aktivt friluftsliv. Udfl ugtsmulighederne kan udvides ved blandt andet at gøre større dele af fjordkysterne tilgængelige og øge informationen om de gode muligheder for naturstudier. Fritidssejladsen har gode vilkår i det lukkede farvand med mulighed for fortøjning ved fl ere anløbsbroer. Ud over Vive Havn bør der ikke anlægges fl ere egentlige fritidshavne. Anløbsbroerne bør bevares som sådanne, og eventuelt kan der anlægges få nye. Område 4 - Limfjorden Beskrivelse Området kan deles i to delområder. Et østligt fra Hals til Aggersund og et vestligt, der omfatter området vest og syd for Aggersund. I den østlige del fi ndes forholdsvis få områder, der er egnet til en intensiv rekreativ udnyttelse, og enkelte strande, der er egnet til ophold og badning. Kystområderne er derimod egnet til jagt og fi skeri. Denne del af Limfjorden er et traditionelt fi skeriområde med historisk baggrund (sildefi skeriet ved Nibe). Der drives stadig fi skeri, men næsten udelukkende som fritidsfi skeri. Området har derfor stor betydning som et lokalt fritidsområde. Fritidssejlads i denne del af Limfjorden er omfattende, især i den vestlige del, og her fi ndes lystbådeanlæg af varierende omfang. Området har dog ikke karakter af et egentligt sejlmål for lystsejlere udefra. Vesthimmerlands kyst anvendes ikke generelt på samme måde og i samme omfang til ferie- og fritidsformål som havkysterne. Dog er der en forholdsvis intensiv udnyttelse ved eksempelvis Rønbjerg Feriecenter, hvor windsurfi ng er en af aktiviteterne. Overnatningsanlæggene er knyttet til et meget varieret udbud af ferie- og fritidsaktiviteter som lystfi skeri i vandløbene, naturstudier, fritidssejlads og fi skeri på Limfjorden samt badning. Endvidere fi ndes en række kulturelle seværdigheder som museer, historiske og forhistoriske mindesmærker. Området henvender sig til turister, der ønsker at holde en »aktiv ferie«. Området anvendes i høj grad af organiserede grupper som lejrskoler, ornitologiske foreninger m.fl ., der netop kan anvende disse tilbud. Alt i alt ligger der store muligheder for at udvikle Limfjordslandet som en samlet turistegn. Mål •at fjordkysternes tilgængelighed forbedres under hensyntagen til natur og miljø til gavn for lokalbefolkningen og turister, •at udbygge de muligheder for aktiv ferie og tematurisme, som området byder på, •at områdets fritidssejlads styrkes ved forbedring af havnemiljøer og havneservice, •at knytte udviklingen af turismen til de historiske og kulturhistoriske seværdigheder. Strategi Der er ikke væsentlige naturkvaliteter, der kan begrunde en større turistmæssig udvikling i den østlige del af området. Skibstrafi kken på Limfjorden udelukker en mere intensiv brug af fjorden til rekreative formål end tilfældet er i dag. Der bør dog ske en færdigudbygning og afrunding af de eksisterende områder og anlæg. Den vestlige halvdel frembyder fl ere muligheder. Havnene kan renoveres, men må beholde deres status som lokale havne. Nibe Havn er udbygget som sejlsportscenter for mindre både. Nibe Bredning, Sebbersund og området ved Gjøl har kvaliteter, der kan udnyttes til f.eks. rosport og andre fjordvendte aktiviteter. Der skal dog tages hensyn til områdets status som internationalt beskyttelsesområde for fugle. Det er også afgørende, at ingen aktivitet udbygges, så den medfører gener for de lokale beboeres benyttelse af strand og fjordområde til fi skeri, jagt m.v. I det vestlige delområde fungerer Løgstør som det overordnede center for ferie- og friluftslivet. Ved Rønbjerg er der mulighed for at udvide feriecentret inden for de eksisterende rammer. 1. Mål og strategier 1.3 De rekreative egne 23
Nye aktivitetsmuligheder eller forbedring af eksisterende aktiviteter skal have baggrund i egnens attraktive natur. Oplagte aktivitetsmuligheder er cykling, vandreture, lystsejlads og lystfi skeri. Nye sommerhusområder udlægges ikke, men »bondegårdsferie« kan være en mulighed for at udnytte områdets attraktioner. Løgstør og Hvalpsund er vigtige udgangspunkter for lystsejlads i den vestlige del af Limfjorden. Ud fra hensynet til de nationale, biologiske interesser må havnekapaciteten ved Rønbjerg ikke udvides. Område 5 - Aalborg Beskrivelse Aalborg er udpeget som en selvstændig egn. Her kommer begrebet »byturisme« mest markant til udtryk. Byturisterne kan deles op i egentlige ferieturister, udfl ugts- og shoppingturister på endags- eller weekendture samt deltagere i konferencer og kongresser eller med forretningsmæssige ærinder. Herudover er Aalborg året rundt fritidsmål for beboerne i en stor del af Nordjylland. Mål •at Aalborg fortsat skal fungere som Nordjyllands overordnede center for byturisme og et attraktivt udfl ugtsmål for regionens befolkning, blandt andet gennem forbedring af by- og havnemiljøet, •at funktionen som national og international kongresby styrkes, •at byens fritidstilbud i form af kultur, sport og underholdning udbygges som et attraktivt alternativ til de øvrige landsdelscentre. Strategi Befolkningskoncentrationen i egnen giver mulighed for etablering af en række fritidstilbud i Aalborg. Disse tilbud vil ofte være af regional betydning, fordi de kun vil have mulighed for at kunne oprethol- 24 des i Aalborg. Ved lokalisering af sådanne regionalt betydende anlæg skal der sikres en trafi kal tilgængelighed fra oplandet. Aalborg bør udbygges yderligere som kongresby med dertil hørende faciliteter. Byens hotelkapacitet bør løbende produktudvikles for at styrke Aalborgs rolle som kongresby. Ledigblevne havnefrontarealer bør indgå i den fremtidige planlægning både som en nærrekreativ mulighed og som led i at udvikle byen som udfl ugtsmål. I den forbindelse kan fremtidige overordnede kulturelle funktioner og regionale fritidsanlæg, hvis trafi kskabelse normalt fi nder sted uden for arbejdstiden, indgå. Der kan være behov for at etablere anlæg, der opfylder lokalbefolkningens nærrekreative behov, f.eks. kolonihaver. De eksisterende kolonihaver skal sikres i den kommunale planlægning. Område 6 Himmerland Beskrivelse Størstedelen af området består af landbrugsarealer. Den rekreative anvendelse er især knyttet til naturområderne omkring Rold Skov, De Himmerlandske Heder samt de større ådale. De aktiviteter, der udøves, er almindelige friluftsaktiviteter, cykelture, spejderaktiviteter, lystfi skeri m.v., der ikke kræver større anlæg. Ved Gatten er udbygget et stort golfcenter med tilhørende ferieboliger. Rebild-området er udbygget med fl ere hoteller og spisesteder. Der er i de senere år via »Himmerlands Naturpark«, »Landsbyen Himmerland« og amtet etableret en række stier og primitive lejrpladser, museer og oplevelsescentre. Mål •at udbygge området som udfl ugts- og aktivitetsområde samt fremme kultur- og naturturismen. Strategi Områdets udfl ugtsmuligheder er snævert knyttet til naturområderne, der fortsat bør virke tiltrækkende på grund af naturtilstanden. Himmerlands skov- og hedeområder giver store muligheder for naturoplevelser og også forskelligartede aktiviteter. Der skal sikres en fortsat pleje og formidling af disse områder. Rebild kan udbygges som det overordnede ferie- og fritidscenter i områdets østlige del og Gatten-området i områdets vestlige del. Aktuelt kan Gatten udbygges med en hotelfl øj, seniorboliger for golfpensionister og et område til andre aktiviteter til supplement for golf. Et kur- og helsecenter på Willestrup Gods kan etableres efter kriterierne i regionplanens retningslinie om ændret anvendelse af historiske bygninger. I det åbne land i øvrigt er ferie på landet en oplagt mulighed. Der kunne eksperimenteres med forskellige former for bondegårdsferie, små pensionater eller mindre campingpladser under 100 enheder, hvis de fastlagte kriterier er opfyldt. Aalborg tilbyder shopping og kulturliv
Page 1 and 2: Regionplan 2001
Page 4: Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8: I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10: 1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12: ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14: turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16: akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18: 1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20: væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22: Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23: Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 27 and 28: 2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30: et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32: Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34: Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36: 2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38: del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40: muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42: Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44: 2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46: kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48: Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50: 2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52: Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56: stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58: Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61: 3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63: Centrale problemstillinger Transp
Page 66 and 67: grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69: Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71: Centrale problemstillinger God livs
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 104 and 105:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115:
udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117:
Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119:
4. Ferie og fritid
Page 120 and 121:
Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123:
tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129:
lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131:
Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137:
4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139:
Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141:
... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143:
afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145:
og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147:
Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149:
ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151:
af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153:
5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155:
Centrale problemstillinger Det åbn
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161:
Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163:
Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169:
uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171:
Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173:
af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175:
Mange former for friluftsaktivitete
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183:
Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193:
Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195:
se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197:
teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199:
COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201:
Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203:
ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205:
6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207:
6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209:
ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211:
Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213:
ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215:
gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217:
Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219:
ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221:
ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223:
6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225:
Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227:
og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229:
-fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231:
Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233:
Bilag
Page 234 and 235:
1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237:
1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241:
Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245:
Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247:
Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249:
Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251:
Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253:
Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255:
Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257:
- I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259:
* På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?