Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

For landdistrikterne generelt ser befolkningsudviklingen meget stabil ud. I perioden fra 1988 til 1998 har der i alt været et fald på ca. 1.600 indbyggere i landområderne som helhed. Der er ikke tegn på en decideret affolkning af landområderne inden for nogle af de 6 egne. Der er sket en væsentlig udfl ytning til attraktive bosætningssteder, specielt inden for Aalborg-egnen og ved kysterne. Samtidig er der sket en stigning i pendlingen ind til de større byer, specielt til Aalborg. Fordelingen af pensionister og efterlønsmodtagere er ganske jævn over hele amtet, og denne gruppe udgør knap 20% af landområdernes befolkning. Der er samtidig en tendens til, at fl ere pensionister fl ytter ud til kysten og sommerhusområderne. Erhverv og beskæftigelse Amtet som helhed har oplevet en positiv udvikling i antallet af nye arbejdspladser. Denne udvikling er dog meget forskellig inden for de enkelte egne og kommuner. Hovedparten af arbejdspladserne er placeret i Aalborg-egnen. Udviklingen inden for elektronikindustrien og tilknyttede virksomheder har specielt givet en eksplosiv udvikling i antallet af arbejdspladser i Pandrup Kommune. Arbejdsløsheden er faldet til godt 6% for hele amtet. Ledigheden var i 1998 mindst i Vesthimmerland og størst i Frederikshavn-egnen. Andelen af selvstændige er jævnt fordelt over egnene, og her er andelen klart større i landområderne end i byerne. Baggrunden for den større andel i blandt andet Vesthimmerland, Hanherred og Hjørringegnen er antallet af selvstændige inden for landbruget. Generelt er antallet af arbejdspladser inden for landbrug og tilknyttede erhverv dog faldet gennem de senere år. Et tilsvarende fald har fundet sted inden for offentlig administration og undervisning, specielt i den nordlige del af amtet, hvilket blandt andet kan skyldes fl ytning og lukning af militære faciliteter. Der har været en vækst i antallet af fremstillingsvirksomheder specielt i Vesthimmerland. Andelen af selvstændige er stigende, jo længere man bevæger sig væk fra Aalborg, blandt andet inden for håndværk, fremstilling, handel og service. Indkomstgrundlag Indkomstgrundlaget er generelt steget i hele amtet, og specielt i landdistrikterne udgør husstandsindkomster over 500.000 kr. en stor andel på godt 20%. Specielt i Aalborgegnen er der sket en stigning i andelen af højindkomsthusstande. Højindkomsthusstandenes vækst aftager, jo længere de er placeret fra egnscentrene Frederikshavn, Hjørring, Aars og Hobro. Uddannelse Andelen af personer med en videregående uddannelse er specielt høj inden for Aalborg-egnen, mens de øvrige egne ligger under andelen i amtet som helhed. Andelen af uddannelsessøgende over 14 år er steget i mange landområder, hvilket til dels kan skyldes, at fl ere unge over 18 år har bil, samt at der er fl ere ældre blandt de uddannelsessøgende end i 1988. De enkelte egne De enkelte egne har hver for sig en regional betydning. Nogle egne lever i kraft af deres nærhed til regionscentret og de større egnscentre, mens andre egne er mere selvbæ- rende. 1. Mål og strategier 1.2 Egnsbeskrivelser Mariager Fjord-egnen er præget af en stabil udvikling med en stigning i befolkning og antal arbejdspladser. Egnen har i vid udstrækning karakter af at være bosætningsopland for Hobro og Hadsund byer. Der er mange selvstændige og relativt mange ufaglærte arbejdspladser. På trods af antallet af arbejdspladser er det svært at fastholde en stor andel af de unge under 25 år. Egnen er i høj grad præget af placeringen mellem Aalborg og Århus. Vesthimmerland er præget af en stabil udvikling og et alsidigt udbud af arbejdspladser, der er tilpasset egnens struktur og befolkning. Man bliver i højere grad end i andre egne boende og arbejder i området, hvor der fi ndes relativt mange ufaglærte arbejdspladser. Vesthimmerland kan i relation til ovennævnte parametre i høj grad siges at være selvbærende. Aalborg-egnen er præget af en vækst inden for befolkning og beskæftigelse og er i reel forstand regionscenter. Aalborg har mange arbejdspladser, og mange bor i oplandet, der har attraktive bosætningsmuligheder. Mange unge trækkes til Aalborg på grund af uddannelse og bosætning, mens mange børnefamilier og højindkomsthusstande fl ytter ud i omegnen. Aalborg-egnen har et meget alsidigt udbud af arbejdspladser og er hjemsted for en væsentlig del af væksten i Nordjylland. Han Herred er præget af en stabil udvikling og et udbud af arbejdspladser, der er tilpasset egnens struktur og befolkning. Der er en 17
væsentlig lokal tilknytning med mange selvstændige og lokal bosætning tæt på arbejdspladserne. Han Herred kan i relation til ovennævnte parametre i høj grad siges at være selvbærende. Hjørring-egnen er præget af en positiv udvikling beskæftigelsesmæssigt og økonomisk, hvilket understøtter bosætning og indkomstgrundlag i landområderne. Egnen er herudover præget af turisme og naturinteresser langs Vestkysten. Frederikshavn-egnen er præget af en stagnation/tilbagegang beskæftigelsesmæssigt, der påvirker områdets udvikling og vækst. Egnen er i høj grad afhængig af udviklingen i Frederikshavn by. Sæby, Frederikshavn og Skagen er attraktive bosætningsbyer. Egnen er præget meget af turisme i den nordlige del og landbrug i den sydlige del. 18 Kort 1.2.1 Befolkningsudviklingskort med egnscentre og sogne Sogne Egnscentre Udvikling + 10 - 20 % + 0 - 10 % - 10 - 0 % - 20 - -10 %
Page 1 and 2: Regionplan 2001
Page 4: Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8: I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10: 1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12: ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14: turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16: akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17: 1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 21 and 22: Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24: Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26: Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28: 2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30: et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32: Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34: Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36: 2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38: del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40: muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42: Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44: 2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46: kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48: Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50: 2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52: Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56: stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58: Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61: 3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63: Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65: Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 66 and 67: grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 104 and 105:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115:
udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117:
Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119:
4. Ferie og fritid
Page 120 and 121:
Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123:
tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129:
lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131:
Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137:
4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139:
Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141:
... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143:
afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145:
og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147:
Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149:
ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151:
af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153:
5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155:
Centrale problemstillinger Det åbn
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161:
Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163:
Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169:
uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171:
Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173:
af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175:
Mange former for friluftsaktivitete
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183:
Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193:
Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195:
se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197:
teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199:
COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201:
Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203:
ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205:
6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207:
6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209:
ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211:
Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213:
ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215:
gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217:
Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219:
ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221:
ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223:
6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225:
Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227:
og andre erhvervsmæssige interesse
Page 228 and 229:
-fi skeri - østers- og blåmusling
Page 230 and 231:
Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233:
Bilag
Page 234 and 235:
1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237:
1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241:
Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243:
Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245:
Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247:
Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249:
Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251:
Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253:
Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255:
Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257:
- I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259:
* På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261:
5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262:
Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?