Regionplan 2001

More documents

Recommendations

Info

-fi skeri - østers- og blåmuslingefi skeri -opbevaring af levende fi sk i havne -badning. Skærpede krav Ud over basismålsætningen, som gælder for stort set alle kystvandene, er visse områder udlagt med målsætning med skærpede krav. Det gælder: - Fuglebeskyttelsesområder i henhold til Ramsarkonventionen og EU-direktivet om fuglebeskyttelse. - Særlige badeområder, der har karakter af regionale badeområder, eller som er udlagt til badeformål i kommune- eller regionplan. Lempede krav Visse begrænsede områder er udlagt med målsætning med lempede krav, fordi basismålsætningen ikke forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet. Målsætning med lempede krav gælder således i nærzoner, hvor Amtsrådet har valgt at acceptere en vis påvirkning - f.eks: - nærområder for kraftværker - alle klappladsområder - alle havne - områder til stenoptagning eller sand- og ralsugning - genudlægningsbanker til muslinger. Fastsatte mål Amtets kystvande i Kattegat og Skagerak udlægges med basismålsætning, bortset fra de områder der som EU-fuglebeskyttelsesområder og særlige badeområder er udlagt med skærpet målsætning eksempelvis Løgstør Bredning. Langerak er udlagt med basismålsætning. Området nord og vest for Egholm, Risgårde og Lovns bredninger er alle udlagt med skærpet målsætning dels på grund af de store regionale naturværdier, der er i områderne, og dels på grund af det ringe vandskifte, der gør områderne meget følsomme for påvirkninger. En zone fra strandkanten og ud til 3 meters dybde er ligeledes udlagt med skærpet målsætning og som sådan friholdt for muslingeskrabning. Den samlede målsætning for hele Limfjorden er beskrevet i Limfjordsovervågningens årlige redegørelse. Halkær Bredning har sammen med de nord for liggende områder Sebber og Nibe-Gjøl bredninger skærpet målsætning, idet områderne er meget følsomme, fordi de er lavvandede og har et meget ringe vandskifte. Området er desuden udlagt som EU-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde. Mariager Fjord er udlagt med følgende målsætninger: - Yderfjorden fra Hadsundbroen og ud til Aalborg Bugt har skærpet målsætning, idet der knytter sig væsentlige beskyttelsesinteresser til denne del af fjorden. Området er således udlagt som EU-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde og er endvidere fra 1. april 1996 udlagt som vildtreservat. - Inderfjorden er udlagt med basismålsætning, bortset fra de særlige badeområder. I områder med lempede krav kan der forekomme en lokal påvirkning af vandkvaliteten og/eller havbunden og dermed en forringelse af betingelserne for et alsidigt dyre- og planteliv. Disse områder søges til stadighed begrænset mest muligt. Alle havne - både fritids-, fi skeri- og erhvervshavne - er udlagt med målsætning med lempede krav. Udledninger af opspædt spildevand accepteres dog ikke til lukkede havneområder, men kun til havneområder med strømmende vand (eksempelvis Aalborg Havn). Direkte forurening af havnene med fi skeaffald, sandblæsningsstøv og lignende affald fra erhvervsvirksomheder søges begrænset mest muligt ved krav over for industrierne. Udledning af spildevand fra fi skekuttere og bortskaffelse af affald fra disse til havnebassinerne er ikke lovligt. Retningslinie 6.3.2 - Klapninger Der meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenede eller svagt forurenede materialer med baggrund i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for en række tungmetaller. Klapmaterialet må kun anbringes på de udpegede klappladser på kort 6. Der må så vidt muligt kun klappes materiale, der er naturligt forekommende i området. Alle klappladser udlægges med lempet målsætning, idet klapningen altid vil påvirke miljøet, selv om vilkår udarbejdes, så påvirkningen begrænses mest muligt. Det er Amtsrådets hensigt, at alle klaptilladelserne til de i alt 23 klappladser gøres gældende for 5 år ad gangen, og at alle klappladser jævnligt overvåges for påvirkningerne af det omgivende miljø. De hidtidige resultater har vist, at de nuværende pladser har en hensigtsmæssig placering. Der er kun yderst sjældent oprensningsbehov for havnene i Mariager 6. Vandressourcerne 6.3 Kystvande Fjord og derfor heller ikke behov for udlægning af en klapplads i fjorden. Oprensningsmaterialer fra sejlrenden fra Als Odde ud i Kattegat klappes på en klapplads beliggende i Ålborg Bugt, ca. 15 km østnordøst for Als Odde. I miljøfølsomme områder, herun- 227
der Ramsar-/EU-fuglebeskyttelsesområder, hvor der generelt ikke bør være klappladser, har Amtsrådet valgt at udlægge klappladser med accept fra Skov- og Naturstyrelsen. Dette skyldes dels hensynet til, at klapmaterialet er naturligt forekommende i området, og dels hensynet til transportafstanden. 228 I disse områder foretrækkes fl ere, mindre klappladser tæt på hvert oprensningsområde frem for én stor, idet eventuelle påvirkninger som følge af klapningen hurtigere forsvinder, hvis arbejdet udføres på meget kort tid, og materialet udlægges i et tyndt lag. Langs Kattegatkysten fl yttes klappladserne fra de kystnære områder og ud på dybder over 6 meter, efterhånden som de eksisterende tilladelser udløber. Retningslinie 6.3.3 - Fiskeri Der skal ske en yderligere reduktion af arealadgangen for muslingefi skeri ud over den nugældende begrænsning i arealadgangen. Både amternes overvågningsprogrammer samt redegørelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser har vist, at områder, hvor der skrabes muslinger, har en forringet biologisk tilstand, der ligger langt fra de opstillede målsætninger. Etablering af muslingebrug kræver tilladelse fra både Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Trafi kministeriet, hvorfra Amtsrådet høres, inden der gives tilladelse. Der er i samarbejde med Viborg og Ringkjøbing amter og med Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet i 1999/2000 vedtaget en plan for det fremtidige fi skeri i Limfjorden, der lægger op til en reduktion i arealadgangen til muslingefi skeri set i forhold til den nugældende arealadgang fastsat af Fødevareministeriet. Kortmateriale, der viser, hvilke arealer der fremover vil kunne anvendes til muslingefi skeri, er under udarbejdelse og vil indgå i et regionplantillæg, der forventes udgivet i <strong>2001</strong>. Retningslinie 6.3.4 - Fiske- og muslingsopdræt Anlæg til muslingeopdræt skal placeres i områder med godt vandskifte. De må ikke placeres over områder med permanent springlag, og de må ikke forringe de rekreative værdier i området. Der foretages p.t. opdræt af blåmuslinger på ét anlæg i Mariager Fjord, der har tilladelse til år 2009. Det midlertidige landsdækkende stop fra 1996 for etablering af fl ere havbrug er i foråret <strong>2001</strong> blevet ophævet. Amtsrådet er dog enig med Amtsrådsforeningen i, at det vil være uheldigt at give plads til yderligere tilførsler af næringsstoffer til det marine miljø, nu da Vandmiljøplan II er i fuld gang med at blive implementeret. Det vil derfor fortsat ikke være muligt at placere havbrug til fi skeopdræt i farvandene ud for Nordjyllands Amt. Retningslinie 6.3.5 - Spildevand Spildevandsudledning fra renseanlæg større end 200 personækvivalenter i oplandet til Mariager Fjord og større end 300 personækvivalenter til Halkær Bredning skal fra 2002 overholde de i skema 6.3.2 fastlagte krav. Ved spildevandsudledning fra alle renseanlæg over 1.000 PE i Limfjordens opland skal foretages fjernelse af 90% fosfor og 80% kvælstof i forhold til 1986-niveauet, svarende til en middelkoncentration i afl øbet på henholdsvis 1 mg P/l og 8 mg N/l. Ved spildevandsudledningen fra alle eksisterende og nye virksomheder i Limfjordens opland skal der som hovedregel ske en reduktion af fosfor- og kvælstofudledningerne på henholdsvis 90% og 80%. Generelt gælder, at såfremt de aktuelle udledninger ligger under den fastsatte kvote, skal den opnåede reduktion som udgangspunkt komme miljøet til gode, så kvoten nedsættes.
Page 1 and 2:
Regionplan 2001
Page 4:
Indholdsfortegnelse Side Indledning
Page 7 and 8:
I forbindelse med udarbejdelsen af
Page 9 and 10:
1.1 Mål og visioner Landsplanvisio
Page 11 and 12:
ke får direkte glæde af motorvejb
Page 13 and 14:
turlige transportknudepunkt på gru
Page 15 and 16:
akut nødhjælp, der sikrer, at bor
Page 17 and 18:
1.2 Egnsbeskrivelser Egnsopdeling N
Page 19 and 20:
væsentlig lokal tilknytning med ma
Page 21 and 22:
Egnsbeskrivelse, mål og strategier
Page 23 and 24:
Ved Teglhøj mellem Astrup og Sinda
Page 25 and 26:
Nye aktivitetsmuligheder eller forb
Page 27 and 28:
2.1 Bymønster og offentlig service
Page 29 and 30:
et med lokalcentre, der udpeges i k
Page 31 and 32:
Med regionplanens egnscenternet vil
Page 33 and 34:
Når funktioner skal dække større
Page 35 and 36:
2.2 Detailhandel Kortudsnit Aalborg
Page 37 and 38:
del af City syd, der fastlægger mu
Page 39 and 40:
muneplanlægningen. Afgrænsningen
Page 41 and 42:
Område Dagligvarer Udvalgsvarer Aa
Page 43 and 44:
2.3 Erhvervslokalisering Erhvervsud
Page 45 and 46:
kraften. Amtsrådet opfordrer i den
Page 47 and 48:
Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erh
Page 49 and 50:
2.4 Byudvikling og bebyggelsesforho
Page 51 and 52:
Det er også vigtigt, at den kommun
Page 53 and 54:
Retningslinier og bemærkninger Ove
Page 55 and 56:
stering af arealudlægget kunne ske
Page 57 and 58:
Reklameskiltning er ikke omfattet a
Page 60 and 61:
3. Infrastruktur, transport og milj
Page 62 and 63:
Centrale problemstillinger Transp
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
grafi sk spredning af boliger
Page 68 and 69:
Fremtidigt regionalt rekreativt sti
Page 70 and 71:
Centrale problemstillinger God livs
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tr
Page 76 and 77:
Centrale problemstillinger Den indi
Page 78 and 79:
mæssig succes. Et transporttilbud,
Page 80 and 81:
Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening
Page 82 and 83:
Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbane
Page 84 and 85:
Centrale problemstillinger Erhvervs
Page 86 and 87:
Oversigt over retningslinier 3.4.1
Page 88 and 89:
3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyv
Page 90 and 91:
Centrale problemstillinger De væse
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
forudsætte, at ansøgeren kan doku
Page 96 and 97:
Centrale problemstillinger Udbygnin
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
De regionale vindmølleparker er ud
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Centrale problemstillinger I forhol
Page 108 and 109:
Det er Amtsrådet holdning, at der
Page 110 and 111:
De hensyn, som skal varetages ved e
Page 112 and 113:
Retningslinie 3.7.6 - Planlægning
Page 114 and 115:
udpegningen af nitratfølsomme omr
Page 116 and 117:
Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til a
Page 118 and 119:
4. Ferie og fritid
Page 120 and 121:
Centrale problemstillinger Turismen
Page 122 and 123:
tidsformål med henblik på overnat
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retning
Page 128 and 129:
lem anlægget og byen, jf. retnings
Page 130 and 131:
Centrale problemstillinger Sommerhu
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Retningslinie 4.2.5 - Vintercamperi
Page 136 and 137:
4.2 Sommerhusområder, campingplads
Page 138 and 139:
Centrale problemstillinger Alle 10
Page 140 and 141:
... flere definitioner Feriebyer og
Page 142 and 143:
afsnit 4.1, herunder en konkret vur
Page 144 and 145:
og der skabes hermed fl ere og bedr
Page 146 and 147:
Den nærmere anvendelse fremgår af
Page 148 and 149:
ser har Amtsrådet tidligere vurder
Page 150 and 151:
af lettere karakter og må ikke væ
Page 152 and 153:
5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 154 and 155:
Centrale problemstillinger Det åbn
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Det er især beskyttede naturtyper
Page 160 and 161:
Centrale problemstillinger Landbrug
Page 162 and 163:
Rejsning af ny skov vil generelt f
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
fra regionplanens generelle retning
Page 168 and 169:
uden restriktioner. Det gælder de
Page 170 and 171:
Centrale problemstillinger Tekniske
Page 172 and 173:
af landskabelige værdier (geologi,
Page 174 and 175:
Mange former for friluftsaktivitete
Page 176 and 177:
5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 178 and 179: 5. Landskab, natur- og kulturværdi
Page 180 and 181: Centrale problemstillinger Nordjyll
Page 182 and 183: Hvad angår sikring af de kulturhis
Page 190 and 191: Centrale problemstillinger Kystomr
Page 192 and 193: Miljøkonsekvenser Der er en positi
Page 194 and 195: se herfor, og hvis det sker uden at
Page 196 and 197: teres. Bestemmelsen omfatter derimo
Page 198 and 199: COPYRIGHT: GEUS 6. Vandressourcerne
Page 200 and 201: Centrale problemstillinger Nedbøre
Page 202 and 203: ende hygiejniske beskyttelseszone p
Page 204 and 205: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 206 and 207: 6.1 Grundvand og vandindvinding Ret
Page 208 and 209: ygger på en individuel vurdering a
Page 210 and 211: Centrale problemstillinger Mange ud
Page 212 and 213: ning af skidtfi sk, med henblik på
Page 214 and 215: gydeområder, her gælder samme kra
Page 216 and 217: Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig
Page 218 and 219: ningen skal udjævnes ved etablerin
Page 220 and 221: ugenes tilladelser til grundvandsin
Page 222 and 223: 6. Vandressourcerne 6.2 Vandløb og
Page 224 and 225: Centrale problemstillinger For at m
Page 226 and 227: og andre erhvervsmæssige interesse
Page 230 and 231: Flere anlæg ligger i dag under kra
Page 232 and 233: Bilag
Page 234 and 235: 1: 8000 1: 8000 Kort 7 Fjerritslev
Page 236 and 237: 1: 8000 1: 8000 Kort 19 Hjørring B
Page 238 and 239: Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 240 and 241: Kort 43 Støvring 1: 8000 1: 8000 1
Page 242 and 243: Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger
Page 244 and 245: Kort 65 Aars 1: 8000 Bilag 1 Detail
Page 246 and 247: Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone
Page 248 and 249: Kommune RENSE- ANLÆG Optimal fauna
Page 250 and 251: Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning
Page 252 and 253: Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobr
Page 254 and 255: Væsentlige ændringer Indsigelsern
Page 256 and 257: - I forbindelse med opgaverne, der
Page 258 and 259: * På Økonomiudvalgets ekstraordin
Page 260 and 261: 5. Sulsted og Tylstrup opretholdes
Page 262: Bilag 7 Beslutningsprotokol Bilag 2
show all

Regionplan 2001

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?