Download Operationelle retningslinjer for gennemførelse af ...

Retningslinjer for optagelse af specifikke typer værdier på verdensarvlisten Bilag 3
(ii) Beboede historiske byer
Der er mange vanskeligheder, hvad angår beboede historiske byer, navnlig fordi deres bymæssige
struktur er skrøbelig (den er i mange tilfælde blevet alvorligt nedbrudt i den industrielle tidsalder),
og fordi deres omgivelser er blevet urbaniseret med voldsom hastighed. Hvis byer skal kunne optages
på verdensarvlisten, skal de vække anerkendelse på grund af deres arkitektoniske interesse, og de
skal ikke blot tages i betragtning ud fra en forståelse af den rolle, som de måtte have spillet i
fortiden, eller deres værdi som historiske symboler i henhold til kriterium (vi) for optagelse af
kulturelle værdier på verdensarvlisten (jf. afsnit 77 (vi) i de operationelle retningslinjer). For at
kunne blive optaget på listen skal en gruppe bygningers rumlige organisering, struktur, materialer,
former og eventuelt funktioner i alt væsentligt afspejle den civilisation eller række af civilisationer,
der har givet anledning til udpegningen af værdien. Der skelnes mellem fire kategorier:
a) Byer, der er typiske for en bestemt periode eller kultur, og som næsten er helt
bevarede og stort set uberørte af den efterfølgende udvikling. I dette tilfælde er den
værdi, der skal optages, hele byen sammen med dens omgivelser, der også skal
beskyttes
b) Byer, der har udviklet sig på en karakteristisk måde, og som har bevaret rumlige
arrangementer og strukturer, der er typiske for de efterfølgende stadier i deres historie
– sommetider midt i exceptionelle naturlige omgivelser
c) "Historiske centre", der dækker præcis samme område som gamle byer, og som nu er
omgivet af moderne byer. Her er det nødvendigt at bestemme de præcise grænser for
værdien i dens videste historiske dimensioner og at tage behørigt hensyn til dens
umiddelbare omgivelser
d) Sektorer, områder eller isolerede enheder der, selv om de kun delvis er bevaret, giver
sammenhængende vidnesbyrd om en forsvunden historisk bys karakter. I sådanne
tilfælde skal de overlevende områder og bygninger give tilstrækkeligt vidnesbyrd om
det tidligere hele.
Historiske centre og historiske områder skal kun optages, hvis de indeholder et stort antal gamle
bygninger, der har betydning som mindesmærker, og som direkte angiver de karakteristiske træk
ved en by af exceptionel interesse. Udpegninger af flere isolerede og ikke-sammenhængende
bygninger, som angiveligt i sig selv repræsenterer en by, hvis bymæssige struktur ikke længere kan
skelnes, bør undgås.
Der kan imidlertid være tale om udpegninger af værdier, der optager et begrænset område, men
som har haft stor indflydelse på byplanlægningens historie. I disse tilfælde skal udpegningen gøre
det klart, at det er gruppen af mindesmærker, der skal optages, og at byen kun nævnes tilfældigt
som det sted, hvor værdien befinder sig. På samme måde gælder det, at bygninger, der klart har særlig
universel betydning, men som befinder sig i meget forfaldne eller utilstrækkeligt repræsentative
bymæssige omgivelser, naturligvis optages uden speciel henvisning til byen.
(iii) Nye byer fra det 20. århundrede
Det er vanskeligt at bedømme kvaliteten af nye byer fra det 20. århundrede. Kun tiden kan vise,
hvilke af dem der bedst kan fungere som eksempler på moderne byplanlægning. Undersøgelsen af
dokumenter om disse byer skal udsættes – undtagen under exceptionelle omstændigheder.
Under de aktuelle forhold prioriteres optagelse på verdensarvlisten af små eller mellemstore
byområder, der kan forvalte en eventuel vækst, højere end store metropoler, hvor det ikke er
87