Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

Billede øverst: Cool Japan.
Billede midten: Turens egentlig formål:
Sushi morgen, middag og aften .... mums.
Billede nederst: Shinkansen - det
futuristiske hurtigtog.
Billede til højre: En rigtig geisha midt i
Kyoto.
Cool, cool
Japan
jakob linaa jensen beretter om et japan fuldt af
lolitapunkere, sushi-on-the-go, superhurtige tog
og ekstrem høflighed.
Te k s T o g f o T o : Ja k o b li n a a Je n s e n
”I kan da ikke bare tage helt til Japan
for så kort tid”? Vennerne var skeptiske,
men Finnair holdt jubilæumsudsalg,
og en billet retur til Japan til 3700
kr. siger man ikke nej til, også selv om
arbejde og billetregler gjorde, at vi kun
kunne komme af sted i alt ni dage midt i
december 2008.
Så farvel til Søren banjomus, dumme
julemænd og klamme æbleskiver og
goddag til et land, som de fleste nok har
en forudfattet mening om: samuraier,
kamikaze-piloter, sushi, Toyota og en
evne til at bygge alting meget mindre,
meget smartere, meget billigere.
Vi har valgt at lande i Central Japan
International Airport ved nagoya, midt
på hovedøen Honshu. Det er bekvemt,
fordi den ligger strategisk placeret
mellem de mest besøgte områder i
Japan. På grund af pladsmangel har man
bygget den på en kunstig ø ude i bugten.
Da terminalen stod færdig, begyndte
øen at synke. Asiater og specielt japanere
giver dog som bekendt aldrig op, så
i stedet for at bygge en anden og lettere
terminal brugte man flere mia. kroner på
at styrke fundamentet under øen.
overalt i Japan fungerer offentlig transport
upåklageligt, og efter en kort togtur
når vi ind til nagoya by, hvor Shinkansen,
det berømte japanske hurtigtog, venter.
Vi har købt et ugepas, og så kan man
ellers drøne frem og tilbage i Japan med
hastigheder, DSb er et par århundreder
fra at kunne matche… Togene er futuristiske
med en front, der ligner et fly.
Styrehuset minder om et cockpit, togfø-
rerne er i kaptajnsuniformer, og de gør
honnør, når de afløser hinanden!
På den olympiske
styrtløbspiste
For et par skifreaks som os har vi naturligvis
hjemmefra undersøgt mulighederne
for en tur i bjergene. Det er først
på sæsonen, men der er allerede faldet
sne i bjergene omkring nagano, vært
for vinter-ol i 1998. Vi indlogerer os
på et australsk ejet backpackersted i
Happo one, hvor både mændenes og
kvindernes olympiske styrtløb foregik.
Indehaveren Mitch er en herlig tilbagelænet
type, der har boet i Japan i tolv
år, lokket af en japansk kæreste, der
for længst er fortid. nu er han blot et
af de mennesker, der ikke kan vende
tilbage til en normal tilværelse. Men han
har haft succes i Japan: foruden dette
sted ejer han et par stykker til, og han
har også gang i ejendomsinvesteringer.
”Det kan lige holde smørret på brødet”,
siger han grinende.
næste morgen er det strålende sol,
og Mitch kører os til skiudlejningen og
liften, hvor liftkortet selvfølgelig består
af en elektronisk plasticdims. området
er ganske stort efter japanske forhold,
og sneen viser sig at være ok, selv om
de lokale påstår, at den plejer at være
langt bedre. Dette område får mere
pulversne pr. sæson end de berømte
områder i nordamerika, endnu en
grund til, at man med fordel kan tage
en skiferie i Japan, hvis man alligevel
er på de kanter. Selve skiløbet er ikke
så forskelligt fra europa, der er endog
en lift med tilnavnet ”Alpenlift”, komplet
med tyrolerhytte! Menuen på restauranterne
er dog anderledes: de franske
og østrigske pølser, pomfritter og
jambon cru er skiftet ud med alskens
slags curry; japansk, indonesisk, indisk,
malaysisk og en del meget mærkelige
lokale retter. Drikkevarerne trækkes
selvfølgelig i en automat!
efter en god dag på ski er det tid til at
afprøve de berømte varme kilder, de
såkaldte ”onsen”. netop Happo one har
mange varme kilder, og herfra ledes
vandet i rørledninger rundt i byen, så
mange hoteller kan byde på naturligt
brandvarmt vand med forskellige helsebringende
effekter. bliver det for varmt,
kan man rulle sig i sneen udenfor!
tokyo – den futuristiske
metropol
efter den meditative stemning i bjergene
er det tid til at bevæge sig ind i orkanens
øje, megabyen Tokyo. Selv med shinkansens
hastighed forekommer byen
enorm, og allerede 50 km før bymidten
starter højhusene. Tokyo er reelt mange
byer, der er smeltet sammen, og har
udviklet sig til en metropol, der på få
hundrede år er gået fra lille fiskerleje
14 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 15