Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

t e m a sly n g e l s tat e r
Rødt
som
blod -
sort
som
død
Cambodia
har rejst
sig efter
De Røde
Khmerers
rædsels-
regime
Te k s T o g f o T o : he n r i k dø c k e r
Ung danserinde i fineste skrud.
En tegner blandt fangerne i Tuol Sleng-fængslet
blev sat til at forevige de torturerede.
Hængekøjer er meget anvendt – både til små og store.
norodom Sihanouk II og hans gemalinde
’hilser’ fra store plakater, og man forstår
– ved ankomsten til Cambodia – at den
aldrende fyrste fremdeles er et nationalt
samlingspunkt. Det viser sig, at han fylder
86 lige omkring tidspunktet for mit besøg.
Hans helbred er imidlertid skrantende, og
som så ofte før, befinder han sig i Beijing.
Han er for resten ikke mere konge, han
frasagde sig hvervet - og det for anden
gang - i 2004, og landets hersker er i dag
én af hans sønner, den forfinede tidligere
parisiske balletlærer norodom Sihamoni.
Skyggen fra De Røde Khmerers rædselsregimente
bliver bestandig kortere, sorgløshed
og en vis dynamik synes at præge
det samfund, som er kommet 30 år på
afstand af sine ’fem forbandede år’, 1975-
79. I virkeligheden blev de sidste rester
af de forhærdede bondekommunisters
diktatur – efter at vietnamesiske styrker i
januar 1979 fordrev dem fra byerne - dog
først knust engang i 1990’erne. næsten
alle cambodianske familier mistede familiemedlemmer
dengang.
De Røde Khmerer lod deres ræverøde
Mao-inspirerede kommunisme drukne
i omkr. 1,5 millioner landsmænds blod,
og det skulle tage 30 år, før en form for
retsopgør mod rædselsperiodens sortklædte
dødens dragoner langsomt gik
i gang. ”Sihanouk har præket forsoning”,
fortæller den 50-årige cambodianske
guide Huong Seang mig. Han har
ingen tiltro til det tribunal, der i 2006
blev dannet for med et dommerpanel af
såvel cambodianske som internationale
dommere at gennemføre en proces mod
de skyldige, der stadig lever.. ”nogle af
De Røde Khmerer sidder faktisk i regeringsapparatet”.
et meget forsinket retsopgør
”Jeg gik i skole i det gymnasium i
Phnom Penh, som senere blev kendt
som det uhyggelige torturcenter Tuol
Sleng”, fortæller han. 10.000 mennesker
blev torteret til døde her i løbet
af fire år. ”Tilfældigheder afgjorde ofte
ens skæbne. Jeg selv havde gemt mit
studentereksamensbevis fra skolen,
men de Røde Khmerers bestandige
husundersøgelser afslørede det.
Analfabeter, som de var, vidste de så
ikke hvad papiret betød – jeg bildte dem
ind, at det var et skøde på huset”.
Hundreder af fotos af bødler og ofre for
De Røde Khmerers blodrus er opsat på
væggene i de tidligere klasseværelser.
Fra Buddha-værkstedet.
Mange af bødlerne var børn, som - efter
en hurtig ”hjernevask” - var blevet
tvunget til den makabre metier. Helt
surrealistisk virker det, at der også er
store naturtro tegninger af torturscenerne
- dem fik bondekommunisterne
en tegner blandt fangerne til at levere.
Deres barbari skulle dokumenteres for
eftertiden!
Andre tusinder fandt døden på en tidligere
kirkegård uden for den cambodianske
hovedstad, de dræbtes med
bambuskøller. en større samling kranier
er bevaret i et slags monument på stedet.
. Deres brøde: At vide eller kunne for
meget. At modarbejde bonderevolutionen.
Højtalere med støjende musik var
sat på henrettelsesstedet for at overdøve
de døendes skrig. – nu endelig her
i februar indledtes da processen mod
lederen af Tuol Sleng, den 66-årige tidligere
matematiklærer Duch, som – overraskende
sammenlignet med alverdens
andre politiske massemordere – har
tilstået sin medvirken til uhyrlighederne..
Udgifterne til den særprægede,
internationalt-cambodiansk sammensatte
domstol har imidlertid allerede
sprængt alle rammer, og iagttagere
nærer frygt for, at retshandlingerne vil
58 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 59