Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

forbindelse med religiøse ceremonier og
festivaler. Maskerne er både sjældne og
kostbare og tages kun frem ved særlige
lejligheder. Hverken kvinder, børn eller
turister har lov til at opleve ceremonier
med ægte dogon-masker.
Hvert 60. år afholdes den store Siguifestival.
Den løb sidste gang af stablen
i 1967, og man ser frem til den næste
festival i år 2027. Dogon-folket er dog
enige om, at meget vil være forandret til
den tid – udviklingen har været enorm
siden sidste festival.
Modtag en fisk og dø!
efter et solidt aftensmåltid i Tireli kryber
vi til køjs igen på taget af et adobestenshus,
denne gang med fuldkomment
frit udsyn til en stjernehimmel,
der kan tage pusten fra selv den mest
hærdede. Så kan man ligge der i sin lune
sovepose og studere stjerner og mærke
at ens ånde næsten bliver til damp i den
iskolde klare ørkennat.
næste morgen gnider vi søvnen af
øjnene i strålende solskin og opdager
til stor morskab, at hele byens unger
nysgerrigt står og glor på os med
måbende blikke ovre fra det modsatte
hustag. Der er ikke meget privatliv på
disse kanter!
På 5. dagen giver Zacarie os helt
specielle instrukser. Vi er nødt til at gå
en omvej for at styre udenom byen Yaye.
Og grunden: Vi skal undgå at få en fisk!
en temmelig kryptisk forklaring.
Det første menneske, der kommer ind i
byen, hvor man fisker i den lokale sø, vil
blive overrakt en fisk. Ceremonien varer
ca. 2 uger, og afholdes én gang om året,
man ved aldrig helt præcist tidspunktet,
men altid omkring december – januar.
Den der modtager fisken, vil dø.
For to år siden havde en mand, der kom
ind i byen, ikke hørt advarslen og modtog
intetanende fisken. Hans søster var syg
og lå på hospitalet i Sangha, og han var
på vej hen for at besøge hende. Han fik
fisken og kørte to uger senere galt på en
motorcykel og blev slået ihjel.
Hvis ingen passerer igennem landsbyen
i to dogon-uger, dvs. 10 dage, så bliver
det automatisk den ældste mand i byen,
der dør. Inden 100 meter kan man nå at
vende om, hvis man kommer ind i byen
og opdager fiskeriet i tide, men har man
først modtaget fisken, så er løbet kørt.
I nabobyerne Amani og Ireli har man
gennem årerne mistet over 70 mennesker
på den konto. De modtog fisken og
døde på mystisk vis få uger senere. Man
ved ikke med sikkerhed, om det også
virker dødeligt på turister at modtage
fisken. Men der er jo som bekendt mere
mellem himmel og jord…!
Fakta er, at familien i byen har en meget
stærk Fetish, og ingen tør gå imod gamle
traditioner.
Ifølge vores guide er problemet søen.
Regeringen kunne beslutte sig for fylde
den op, så ville problemet være løst, og
Billede til venstre: Afslutningen på 6 dages
trekkingtur. Her skimtes byen Sangha der
ligger på toppen af klippeplateauet.
Billede til højre: De specielle lerklinede
huse i Dogon land er som regel ikke
beboelseshuse, men opbevaringrum til bl.a
korn og andre afgrøder.
ingen skulle mere frygte at nærme sig
landsbyen. Men af frygt for, hvordan
forfædrenes ånder vil reagere, tøver
man. Mali er et sted, der i den grad pirrer
fantasien og stiller flere spørgsmål end
svar!
Vi er heldige at slippe for at få overrakt en
fisk, og ankommer i god behold til Ireli.
Denne by er et utrolig smukt eksempel
på den specielle dogon-byggekunst. På
en vandretur op ad klippesiden finder
vi adskillige såkaldte ”retshuse”, hvor
byens vise mænd diskuterer og løser
problemer. Husene er meget lave, og det
er umuligt at stå oprejst inde i dem. Det
forhindrer én i at rejse sig i vrede inde i
huset – er man uenig i gruppens afgørelse,
må man gå udenfor og afreagere.
natten tilbringes i byen banani, og
næste morgen er vi alle tre lidt fjantede,
fordi det er den sidste dag på trekket.
Det er med en blanding af lettelse og
vemod, vi begynder at bevæge os op ad
en stejl klippetrappe til slutmålet: byen
Sangha på klippeplateauet.
På en lille restaurant nyder vi en iskold
cola som afslutning på vandreturen,
skåler og ønsker hinanden tillykke med
et velgennemført trek og en oplevelse
for livet. Vi sværger på, at vi aldrig mere
skal vandre 56 km i stegende sol – men
dét er lige indtil næste gang!
”billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt de indsendte billeder fra slyngelstater.
det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden
kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.”
FORSIDEKANDIDATER
juni 2009 / nr. 36
Globen
M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b
mo n e y c h a n g e r i ha r g e i s a, so m a l i l a n d
fo T o : ar n e ru n g e
juni 2009 / nr. 36
Globen
M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b
da m e v e d kh o m e i n i ma u s o l e e T, ir a n
fo T o : Ja k o b øs T e r
juni 2009 / nr. 36
Globen
M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b
Pr o P a g a n d a P l a k a T, no r d k o r e a
fo T o : Pe T e r go l T e r m a n n
juni 2009 / nr. 36
Globen
M e d l e M s b l a d f o r d e b e r e j s t e s K l u b
Pl a k a T, ay a T o l l a h kh o m e i n i , ir a n
fo T o : cl a u s Qv i s T Je s s e n
36 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 37