Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

k l u b i n f o
Den
ultimative rejse
Som DbK’er får man ofte stillet spørgs-
målene: ”Hvad har været din bedste
rejse indtil nu?”. Hvilken har været den
mest spændende?”. ”Hvad har været
den længste rejse?” osv., osv. Samlet
set kunne man måske stille et enkelt
spørgsmål: ”Hvad er den ultimative
rejse?”.
Svaret på sådan et spørgsmål vil naturligvis
være meget individuelt, og det vil
bl.a. afhænge af alder, økonomi, interesser,
job osv. nogle vil måske mene,
at den ultimative rejse er en 3 års jordomrejse
over land, andre mener måske
at et cruise på de 7 verdenshave på en
skonnert er det mest ultimative, mens
atter andre synes at ”Tour de 5-stars
hotels” hører til den fedeste rejse.
Det filosofiske svar på spørgsmålet
kunne være det lidt floskelagtige: ”Det
er livet, der er den ultimative rejse”.
Pyt med Angor Wat, Den Kinesiske Mur,
solnedgange over Stillehavet og basarer
i Mellemøsten. Den ultimative rejse er
intet mindre end: lIVeT. Citatet: ”At
rejse er at leve” er netop et billede på
sådan en betragtning. H. C. Andersen
skrev bl.a.: ”(At rejse er…) en fix ide hos
det hele Univers, men vi Mennesker ere
Børn, vi vil endogsaa lege ”At rejse” midt
under vores og Tingenes store naturlig
Reise”. Dvs. at når vi som DbK’ere
hanker op i rygsækken og rejser ud til
eksotiske steder, er rejsen en leg for
legende børn midt i ”Tingenes store
naturlige rejse”.
Hvis vi perspektiverer ”Tingenes store
naturlige Reise”, kunne den ultimative
rejse forløbe således:
”Det startede som en leg. en rejse med
rygsækken på ryggen, en jorden-rundt
billet som skulle afsluttes inden for et
år. Ingen planer. Ingen aftaler. Intet
mål. bare rejse og opleve. en aften på
lombok, Indonesien. I skæret fra den
nedadgående sol med udsigt ud over
det Indiske ocean mødes to sjæle. Sød
musik opstår… og fundamentet til den
ultimative rejse er lagt. ni måneder
efter er rejsen i gang. Den afsluttes
med et skrig og et klynk – og med et er
barnet født”.
en fødsel, tiden op til den og tiden umiddelbart
efter, er uden tvivl den ultimative
rejse, set i perspektivet af ”Tingenes
store naturlige rejse”. Masser af udvikling,
glæde, smerte og oplevelser. Vi
husker ganske vist intet fra den tid, da
vi selv var på rejsen, hvilket trods alt
nok er meget godt, thi minderne vil nok
hovedsageligt handle om smerter og alt
for lidt plads - lidt ligesom en bustur i
Afrika. Så er det trods alt nok sjovere at
tænke tilbage på turen til lombok :-)
børnene er nu engang dem, der skal
overtage rejselivet efter os, så det er
vigtigt, at der passes godt på dem og at
de får de bedst mulige betingelser for et
godt liv. en del af en god opdragelse må
derfor være, at de tages med på rejser
rundt på kloden. og her skal således
lyde en opfordring til DbK-børnefamilier:
”lad os komme op af sofaerne, tag
ungerne med under armen og lad os
mødes til bbQ og uformelt hygge”. I
sensommeren/start efteråret vil det
første DbK-børnefamilie møde rulle af
stablen. Mere info følger.
Rigtig god fornøjelse med dette nummer af
Globen og rigtig god sommer til jer alle.
lars Munk, Formand
nybagt far (dog ikke med undfangelse
på lombok)
under temaet ”en hjælp
på det rigtige tidspunkt”
har dommerkomiteen
denne gang modtaget en
spændende artikel fra
bjarne lund, der fortæller
om sin tur sydpå, hvor
han ville se hvor langt han
kunne nå over landjorden
inden for 14 dage.
I julen 1985 fik jeg den skøre ide at rejse
over landjorden sydpå, så langt jeg kunne
nå inden for min 14 dages ferie. Rejsen
gik ned gennem Algeriet, og det eneste
jeg havde sikret mig var en flybillet fra
Algér by til København.
I løbet af en uge var jeg nået frem til
Tamanrasset og indså at længere kunne
jeg ikke nå at komme. (Tamanrasset er
en by i det sydlige Algeriet, 1700 km i
luftlinje fra hovedstaden Algér).
ingen løsninger
Jeg havde hørt at en bus vil køre nordpå
mandag morgen. Men efter at have
været paa en dejlig udflugt i bjergene om
søndagen, kunne jeg mandag morgen
konstatere, at bussen var kørt allerede
om søndagen! næste bus afgik først
fredag, og så var det for sent for mig at
nå flyet til København.
Alle indenrigsfly var fuldt belagt flere
måneder frem, påstod det lokale flyselskab.
Men jeg kunne da altid forsøge mit
held i lufthavnen, sagde de. Alle muligheder
bliver nu undersøgt. På et rejsebureau
får jeg at vide at der kommer en
rally-kører gennem byen onsdag, og for
god betaling vil han godt tage mig med
nordpå! Det sætter jeg min lid til, men
næste morgen erfarer jeg at rally-køreren
alligevel ikke kommer gennem Tam.
Hva’ så? ... Jeg aner det ikke... Hvad kan
jeg bruge min flybillet til, når jeg befinder
mig 2100 km fra Algér by? Jeg tager ud
til lufthavnen i håb om et mirakel. Det
vrimler med mennesker, og det ender
da også med at flyet afgår uden mig. Jeg
forsøger lykken ved en benzinstation i
udkanten i byen, men ingen af de biler
der skal tanke op har plads til at tage mig
med.
k o n k u r r e n c e en hj æ l p på de t ri g t i g e ti d s p u n k t
Strandet i
Tamanrasset
af bJ a r n e lu n d
Jeg tager ud på byens campingplads hvor
jeg indkvarterer mig, og sætter opråb op
både her og der, i et desperat håb om at
finde en transport. Næste dag forsøger
jeg igen i lufthaven, på benzinstationen,
og tilbage på campingpladsen i håb om at
der er kommet respons på mine opslag.
Intet lykkes, og tiden er ved at være
knap.
Manden i lufthavnen
Så lejer jeg mig ind på byens bedste hotel
og klager min nød til hoteldirektøren. Han
henviser mig til en bestemt person som
hver dag spiser frokost på hotellet. Denne
mand bestrider en ansvarsfuld post i lufthavnen
og kan helt sikkert skaffe mig
plads. ok, det satser jeg så på, og får da
også en snak med manden. Han påstår
at flyene ikke er fyldt op! Jeg skal bare
komme ud i lufthavnen næste dag og
kontakte ham, så han skal han nok skaffe
mig plads.
næste dag bliver den hidtil mest kaotiske.
Det er ikke muligt at komme ind i lufthavnsbygningen.
Jeg kæmper en brav
kamp, men uden billet har jeg ingen
adgang. Jeg forsøger at forklare, at jeg
skal i kontakt med en bestemt person,
men lige meget hjælper det. Jeg kommer
ikke ind. Endnu et fly forlader Tam uden
mig. Jeg bliver nu henvist til en mindre
bygning. Skynder mig derhen, men naar
kun lige over dørtrinet da jeg får beskeden:
- Vi lukker nu, kom igen i morgen!
nu var jeg nået til grænsen af hvad jeg
kunne klare. Instinktivt fornemmede jeg
at den eneste chance jeg havde, var at
opføre den helt store panikscene. og det
gjorde jeg... også i den grad!!
Jeg råbte og skreg, kastede mig grædende
på gulvet, fik fremsnøftet at jeg var blevet
bestjålet og at alt håb snart var ved ude
for mig. Jeg måtte simpelthen nå flyet fra
Algér søndag morgen. Jeg bemærkede at
folk var ved at blive tavse omkring mig.
Jeg indstillede snøfteriet og mærkede et
blidt tag på skulderen. Jeg kiggede op og
så ind i ansigtet på den mand som havde
lovet at skaffe mig plads på flyet.
”Her uden for”, sagde han dybt bevæget
”holder vores bil. Vi kører dig tilbage
til hotellet, betaler din overnatning og
sætter dig på flyet næste morgen!”. Og
det gjorde de så!
billet – jeg har jo ikke billet
Det var nu blevet lørdag, og flyet var
det absolut sidste som kunne nå forbindelsen
i Algér by. Denne gang har jeg
ingen problemer med at komme ind og
finde min ”velgører”. Han spørger om min
billet, og pludselig står jeg som lammet.
billet, tænker jeg, jeg har jo ikke nogen
billet. Jeg har hele tiden regnet med at
købe den af ham. Så slår det mig: Mon
flyselskabet ville have betalt min overnatning,
hvis de havde vidst at jeg ikke
havde billet? og hvad nu hvis jeg ikke kan
næste konkurrence
”Kærlighed på rejsen”
købe den af ham? og hvad hvis han tror,
jeg er fuld af løgn, når jeg har sagt, at jeg
er blevet bestjålet, og alligevel har penge
til billetten. Tanken er rædselsfuld.
Jeg fremstammer spagfærdigt at jeg
faktisk ikke har en billet, og om jeg dog
ikke kan købe en her. Han ser på mig på
en underlig måde. Jeg gennemlever nogle
frygtelige sekunder inden han lettere irriteret
siger, at han godt kan sælge mig
billetten.
Jeg ånder lettet op. Han får ordnet min
billet, og han får pengene, men virker ret
sur. Jeg er ham til gengæld dybt taknemmelig!
Men jeg kommer af sted med flyet,
og oplever en helt utrolig lettelse, da jeg
endelig er i luften.
bjarne lund får
tilsendt Politikens
store bog om digital
foto for sin spændende
vinderartikel
Konkurrence: er du stødt på dit livs kærlighed på en rejse? det kan også
være, at du bare er en håbløs romantiker, som slet ikke kan lade være med
at forelske dig i de mennesker, du møder ude i verden. eller måske du på en
rejse har haft et romantisk forhold, som måtte slutte, når du skulle videre.
næste konkurrence handler om kærlighed. det kan være mange typer
kærlighed eller romantik. så længe det bare involvere en god historie, som
du har lyst til at fortælle, så send den til os.
fat pennen og fordyb dig i gode minder. bedste indsendte artikel vinder.
artikler vurderes alene på tekst, men send meget gerne ét billede med, der
kan illustrere artiklen. artikler må max. fylde 4.000 tegn.
Præmie: bogen, ”travel: Where to Go When (eyewitness travel)”
48 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 49
1.