Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

Det er aldrig en turist, der må lade
livet, ej heller en person fra landsbyen,
men altid en fremmed. I byerne Yenda,
Tendeli og Tintan foretager man stadig
disse uhyggelige ofringer, som regel
hvert år i april – lige før regntidens
komme.
Langt de fleste af landsbyerne i Dogon
er i dag rent kristne og har for længst
droppet ofring af mennesker. nu foretages
i reglen kun dyreofringer. Det
foregår ved at dyret slagtes, og man
smider blodet på Fetishen. Man slagter
oftest kyllinger, hunde, geder eller får.
Den bedste effekt får man hvis man kan
være heldig at finde et helt sort dyr.
Men det er meget svært, da de fleste
dyr altid vil have en plet af
en anden farve hist og her.
en Fetish minder lidt om
et stort fallos-symbol. Den
kan være fremstillet af sten,
tørret mudder, eller være
udført i træ. Man giver den
små offergaver, og en til to
gange om året gives der
ofringer til medicin-Fetishen
for at undgå sygdom.
Hogon’en er dogon-folkets spirituelle
leder og er altid en mand, da mænd har
de stærkeste magiske kræfter. når de
vise mænd i landsbyen skal udvælge en
ny Hogon, kan det tage dem op til 3 år
at finde ham.
Der er en lang række regler, som skal
overholdes, når man omgås en spirituel
leder i dogon-religionen. bl.a. må
man ikke græde ved hans død. Kommer
man alligevel til det, vil man selv dø
indenfor ét år. Han betragtes ikke som
værende død, men som rejst. Man skal
dog græde den dag, han udvælges som
Hogon. Ingen nyvalgt spirituel leder er
under 70 år, så mange er ikke i embedet
i ret lang tid. Hvis en Hogon laver fejl,
vil han dø, og bliver han syg, skal han
straks lave ofringer.
boa-slangen er blandt dogon-folkets
forfædre og spiller en vigtig rolle i
forhold til Hogon’en. Han bliver nemlig
kun vasket én gang hver tredje måned.
Det sker ved at boaen kommer på besøg
om natten og slikker ham, hvorefter han
er ren og hellig.
At dogon-folket er et sofistikeret folkefærd
hersker der ingen tvivl om. Således
vidste de længe inden den moderne
teknologi, at stjernebilledet Sirius
består af tre stjerner og ikke to, som
videnskaben havde påstået. Først i 1995
opdagede astronomer ved hjælp af en
meget kraftig stjernekikkert, at stjernekonstellationen
består af to synlige -
og én usynlig stjerne. Det giver næsten
dogon-folket status som Afrikas svar på
Mellemamerikas mayaindianere.
Masker og bolig med udsigt
Det er fjerde dag på trekket, og vi er
begyndt at kunne mærke musklerne
værke lidt. Vi skal i alt vandre 56 km
og kan så småt fornemme trætheden
melde sig – især når man ikke er vant til
at gå i løst sand med rygsæk i en tempe-
”det er aldrig en turist, der
må lade livet, ej heller en
person fra landsbyen, men altid
en fremmed. i byerne Yenda,
tendeli og tintan foretager man
stadig disse uhyggelige ofringer,
som regel hvert år i april – lige
før regntidens komme.”
ratur der nærmer sig de 35 grader. nu
er de længste dagsmarcher overstået,
og i dag nøjes vi med en rute på 9 km.
Vi skal nå igennem byen Komokan og
tilbringe natten i Tireli.
om på eftermiddagen har vinden lagt
sig. Det er en pragtfuld eftermiddag
med smukt varmt lys, og vi vandrer
langsomt hen ad det ensomme hjulspor.
Sådan en dag kan jeg næsten tage mig
selv i at være lykkelig - ingen stress og
jag, kun ro og ren væren.
Fra den flade sandslette har vi under
hele trekket haft udsigt til klippevæggen,
hvor man har kunnet se et
utal af lerklinede huse uden stråtag der
balancerer på afsatser op ad den stejle
væg. langs det meste af klippevæggen,
der strækker sig 225 km fra syd til nord
i Mali, kan man se disse forunderlige
indretninger.
Tellem-folket var det oprindelige folk,
der besatte området. Man ved ikke,
hvor disse mennesker kom fra, og
hvorfor de valgte at bosætte sig netop
her. Dogon-folket troede, at dette folk
besad specielle magiske kræfter, så de
kunne flyve op til deres boliger, da alle
ligger placeret på smalle hylder flere
hundrede meter oppe ad de lodrette
klippevægge.
Mere sandsynligt er det dog, at der på
den tid fandtes flere træer, så de har
flettet reb af barkstrimler og plantefibre
og firet sig ned af klippevæggen til
deres hjem.
I dag bruger dogon-folket disse gamle
Tellem-huse og grotter til begravelseskamre.
Zacarie fortæller, at flere
hundrede mennesker menes at ligge
begravet i de gamle huler.
Dogon-folket tror på reinkarnation, og
derfor afholdes en speciel ceremoni
for den nyligt afdøde, således at han
kan komme til det sted, hvor forfædrene
befinder sig. Ceremonien kaldes
for Yinoun-Yanna og udføres for alle
medlemmer af den traditionelle dogonreligion.
Officielt er de kristne og muslimer, og
over hele området findes der kirker og
moskeer. Men man har animismen –
troen på ånder – som et vigtigt aspekt,
lige meget hvilken religion man bekender
sig til.
når den døde skal begraves, lægges
liget på en træbåre. Han bæres af landsbyens
mænd gennem byen og begraves
sædvanligvis dagen efter dødsfaldet.
Den døde er pakket ind i et hvidt stykke
klæde. Hvis afdøde var en højtstående
person, vil han sædvanligvis blive
pakket ind i et særligt fint og kostbart
stykke klæde. liget hejses op ad
klippen, anbringes i gravkammeret, og
døren til hulen forsegles med mudder.
Få dage efter afholdes den egentlige
begravelsesfest.
Hulerne fungerer også som hemmelige
opbevaringsrum for de specielle dogonmasker,
der spiller en betydelig rolle i
Billede øverst: Et godt eksempel på Dogon lands
særprægede byggekunst, der kan opleves hele vejen langs
den 225 km lange klippevæg.
Billede midten: Den smukke dal på den anden side af
klippkammen mindede mig i den grad om dalen i bogen ”De
glemte hestes ø” fra min barndom.
Billede nederst:Klippevæggen strækker sig 225 km fra syd
til nord i det centrale Mali. Begyndelsen på trekkenturen
starter i landsbyen Bandiagara.
Billede til højre: Dramatisk udsigt i aftenskumringen over
klippeskæret. Fra kanten er der et lodret fald på over 500 m
- en udfordring for folk med højdeskræk!.
34 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 35