29.07.2013 Views

Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>De</strong>t er aldrig en turist, der må lade<br />

livet, ej heller en person fra landsbyen,<br />

men altid en fremmed. I byerne Yenda,<br />

Tendeli og Tintan foretager man stadig<br />

disse uhyggelige ofringer, som regel<br />

hvert år i april – lige før regntidens<br />

komme.<br />

Langt de fleste af landsbyerne i Dogon<br />

er i dag rent kristne og har for længst<br />

droppet ofring af mennesker. nu foretages<br />

i reglen kun dyreofringer. <strong>De</strong>t<br />

foregår ved at dyret slagtes, og man<br />

smider blodet på Fetishen. Man slagter<br />

oftest kyllinger, hunde, geder eller får.<br />

<strong>De</strong>n bedste effekt får man hvis man kan<br />

være heldig at finde et helt sort dyr.<br />

Men det er meget svært, da de fleste<br />

dyr altid vil have en plet af<br />

en anden farve hist og her.<br />

en Fetish minder lidt om<br />

et stort fallos-symbol. <strong>De</strong>n<br />

kan være fremstillet af sten,<br />

tørret mudder, eller være<br />

udført i træ. Man giver den<br />

små offergaver, og en til to<br />

gange om året gives der<br />

ofringer til medicin-Fetishen<br />

for at undgå sygdom.<br />

Hogon’en er dogon-folkets spirituelle<br />

leder og er altid en mand, da mænd har<br />

de stærkeste magiske kræfter. når de<br />

vise mænd i landsbyen skal udvælge en<br />

ny Hogon, kan det tage dem op til 3 år<br />

at finde ham.<br />

<strong>De</strong>r er en lang række regler, som skal<br />

overholdes, når man omgås en spirituel<br />

leder i dogon-religionen. bl.a. må<br />

man ikke græde ved hans død. Kommer<br />

man alligevel til det, vil man selv dø<br />

indenfor ét år. Han betragtes ikke som<br />

værende død, men som rejst. Man skal<br />

dog græde den dag, han udvælges som<br />

Hogon. Ingen nyvalgt spirituel leder er<br />

under 70 år, så mange er ikke i embedet<br />

i ret lang tid. Hvis en Hogon laver fejl,<br />

vil han dø, og bliver han syg, skal han<br />

straks lave ofringer.<br />

boa-slangen er blandt dogon-folkets<br />

forfædre og spiller en vigtig rolle i<br />

forhold til Hogon’en. Han bliver nemlig<br />

kun vasket én gang hver tredje måned.<br />

<strong>De</strong>t sker ved at boaen kommer på besøg<br />

om natten og slikker ham, hvorefter han<br />

er ren og hellig.<br />

At dogon-folket er et sofistikeret folkefærd<br />

hersker der ingen tvivl om. Således<br />

vidste de længe inden den moderne<br />

teknologi, at stjernebilledet Sirius<br />

består af tre stjerner og ikke to, som<br />

videnskaben havde påstået. Først i 1995<br />

opdagede astronomer ved hjælp af en<br />

meget kraftig stjernekikkert, at stjernekonstellationen<br />

består af to synlige -<br />

og én usynlig stjerne. <strong>De</strong>t giver næsten<br />

dogon-folket status som Afrikas svar på<br />

Mellemamerikas mayaindianere.<br />

Masker og bolig med udsigt<br />

<strong>De</strong>t er fjerde dag på trekket, og vi er<br />

begyndt at kunne mærke musklerne<br />

værke lidt. Vi skal i alt vandre 56 km<br />

og kan så småt fornemme trætheden<br />

melde sig – især når man ikke er vant til<br />

at gå i løst sand med rygsæk i en tempe-<br />

”det er aldrig en turist, der<br />

må lade livet, ej heller en<br />

person fra landsbyen, men altid<br />

en fremmed. i byerne Yenda,<br />

tendeli og tintan foretager man<br />

stadig disse uhyggelige ofringer,<br />

som regel hvert år i april – lige<br />

før regntidens komme.”<br />

ratur der nærmer sig de 35 grader. nu<br />

er de længste dagsmarcher overstået,<br />

og i dag nøjes vi med en rute på 9 km.<br />

Vi skal nå igennem byen Komokan og<br />

tilbringe natten i Tireli.<br />

om på eftermiddagen har vinden lagt<br />

sig. <strong>De</strong>t er en pragtfuld eftermiddag<br />

med smukt varmt lys, og vi vandrer<br />

langsomt hen ad det ensomme hjulspor.<br />

Sådan en dag kan jeg næsten tage mig<br />

selv i at være lykkelig - ingen stress og<br />

jag, kun ro og ren væren.<br />

Fra den flade sandslette har vi under<br />

hele trekket haft udsigt til klippevæggen,<br />

hvor man har kunnet se et<br />

utal af lerklinede huse uden stråtag der<br />

balancerer på afsatser op ad den stejle<br />

væg. langs det meste af klippevæggen,<br />

der strækker sig 225 km fra syd til nord<br />

i Mali, kan man se disse forunderlige<br />

indretninger.<br />

Tellem-folket var det oprindelige folk,<br />

der besatte området. Man ved ikke,<br />

hvor disse mennesker kom fra, og<br />

hvorfor de valgte at bosætte sig netop<br />

her. Dogon-folket troede, at dette folk<br />

besad specielle magiske kræfter, så de<br />

kunne flyve op til deres boliger, da alle<br />

ligger placeret på smalle hylder flere<br />

hundrede meter oppe ad de lodrette<br />

klippevægge.<br />

Mere sandsynligt er det dog, at der på<br />

den tid fandtes flere træer, så de har<br />

flettet reb af barkstrimler og plantefibre<br />

og firet sig ned af klippevæggen til<br />

deres hjem.<br />

I dag bruger dogon-folket disse gamle<br />

Tellem-huse og grotter til begravelseskamre.<br />

Zacarie fortæller, at flere<br />

hundrede mennesker menes at ligge<br />

begravet i de gamle huler.<br />

Dogon-folket tror på reinkarnation, og<br />

derfor afholdes en speciel ceremoni<br />

for den nyligt afdøde, således at han<br />

kan komme til det sted, hvor forfædrene<br />

befinder sig. Ceremonien kaldes<br />

for Yinoun-Yanna og udføres for alle<br />

medlemmer af den traditionelle dogonreligion.<br />

Officielt er de kristne og muslimer, og<br />

over hele området findes der kirker og<br />

moskeer. Men man har animismen –<br />

troen på ånder – som et vigtigt aspekt,<br />

lige meget hvilken religion man bekender<br />

sig til.<br />

når den døde skal begraves, lægges<br />

liget på en træbåre. Han bæres af landsbyens<br />

mænd gennem byen og begraves<br />

sædvanligvis dagen efter dødsfaldet.<br />

<strong>De</strong>n døde er pakket ind i et hvidt stykke<br />

klæde. Hvis afdøde var en højtstående<br />

person, vil han sædvanligvis blive<br />

pakket ind i et særligt fint og kostbart<br />

stykke klæde. liget hejses op ad<br />

klippen, anbringes i gravkammeret, og<br />

døren til hulen forsegles med mudder.<br />

Få dage efter afholdes den egentlige<br />

begravelsesfest.<br />

Hulerne fungerer også som hemmelige<br />

opbevaringsrum for de specielle dogonmasker,<br />

der spiller en betydelig rolle i<br />

Billede øverst: Et godt eksempel på Dogon lands<br />

særprægede byggekunst, der kan opleves hele vejen langs<br />

den 225 km lange klippevæg.<br />

Billede midten: <strong>De</strong>n smukke dal på den anden side af<br />

klippkammen mindede mig i den grad om dalen i bogen ”<strong>De</strong><br />

glemte hestes ø” fra min barndom.<br />

Billede nederst:Klippevæggen strækker sig 225 km fra syd<br />

til nord i det centrale Mali. Begyndelsen på trekkenturen<br />

starter i landsbyen Bandiagara.<br />

Billede til højre: Dramatisk udsigt i aftenskumringen over<br />

klippeskæret. Fra kanten er der et lodret fald på over 500 m<br />

- en udfordring for folk med højdeskræk!.<br />

34 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!