Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

Blade Runner-stemning i Osaka. Frisk fisk i kassevis på fiskemarkedet. Nyt møder gammelt - sodavandsautomat midt i den gamle by i Kyoto.
til verdensby. en effektiv men lettere
uoverskuelig metro gør det dog ganske
hurtigt at komme rundt.
Tokyo har ikke så mange gamle templer
og paladser som eksempelvis Kyoto og
nara. et jordskælv i 1923 lagde byen i
ruiner og dræbte 140.000 mennesker,
og 2. verdenskrig var heller ikke nådig
ved byen. en undtagelse fra dette er
Meiji Jingu, et stort tempel- og havekompleks,
der udgør en grøn oase midt
i beton- og neonhavet.
Som fuldstændig kontrast hertil finder
vi det nærliggende område omkring
Harajuku station, der er kendt fra filmen
”babel”. Her kommer de unge og smarte
- men ofte outrerede - japanere, som
viser deres oprør mod japansk konformitet
og pænhed ved at klæde sig i gothog
punkoutfit, nitter og - for pigernes
vedkommende - fiskenetstrømper. De
er dog ikke ene om at sætte tøjstilen
i Japan. Ved siden af meget formelt
klædte forretningsfolk og skolebørn,
forekommer japanerne meget trendy og
bevidste om deres tøjstil. Intet er tilfældigt,
og Tokyo er i dag et af verdens
absolut førende modemekkaer. omkring
Ginza ligger de dyre designerbutikker
tæt og står ikke tilbage for Paris eller
Fifth Avenue i new York.
Tokyo er i det hele taget et shoppingparadis,
hvad enten man er til
tøj, musik eller elektronik, og i aftenmørket
lokker lysreklamerne til forbrug,
forbrug, forbrug. Vi får da også fyldt
rygsækkene godt og grundigt op med
kameralinser, tilbehør til den uundværlige
iPhone og andre dimser, som man
måske får brug for en dag… Man keder
sig aldrig i Tokyo. I Roppongi er der
nærmest 24-timers byliv, og hvis man
har harakiri-tendenser, kan man besøge
et karaokepalads i tolv etager!
fisk i lange baner
en morgen er vi i stand til at stå forbløffende
tidligt op for at besøge Tsukiji
fiskemarked, et absolut must. Det er
Japans - hvis ikke verdens - største
fiskemarked, og her handles direkte fra
havet til restauranter og fiskehandlere
hver morgen. Da vi ankommer, er stedet
allerede et kaos af scootere, små trucks
og alle mulige andre transportmidler,
der tungt belæssede med fiskekasser
drøner rundt mellem hinanden. Selve
markedet består af en række næsten
endeløse haller med alle slags fisk og
skaldyr, man kan forestille sig. En fiskeentusiast
og -gourmet som undertegnede
kan gå rundt her i timevis og kigge
på de ofte farvestrålende fisk. Her er
alt fra hajer til tigerrejer, og specielt de
flotte røde tunfisk, der elegant skæres
op med meterlange knive, er et foto
værd. efter sådan en omgang får man
en utrolig lyst til sushi, også selv om
klokken ikke engang er ni om morgenen,
og det kan klares i en mikroskopisk
restaurant overfor, hvor man lige præcis
kan klemme sig ind mellem væggen
og fiskedisken. Ejeren minder om en
karakter fra en gammel Kurosawa-film,
der ekvilibristisk anretter den flotteste,
friskeste sushi, mens han bjæffer ordrer
til konen og høflige bemærkninger til
gæsterne. Hans signaturbemærkning er
et ”thaaaaaaaankkkk you very much”,
som rutinemæssigt udstødes, hver gang
en gæst forlader lokalet.
På cykel blandt Kyotos
templer
Det er blevet tid til næste stop på turen,
den gamle kejserby Kyoto, der er kendt
for sine 2000 templer og helligdomme.
Her indlogerer vi os på det til dato mest
tjekkede vandrerhjem, K-hotel, der da
også er kåret til Asiens bedste i 2006.
Stedet er futuristisk, rummene pinligt
rene, og i stueetagen finder man en
loungebar med hvide stole, chilloutmusik
og en fremragende morgenbuffet.
Som med så meget andet sætter Japan
ganske nye standarder. Vi lejer cykler
på stedet og begiver os rundt til den
brøkdel af de mange templer, vi kan nå
at besøge. Her er små fredelige steder,
hvor der kun er os og de lokale katte.
Her er store komplekser, som er fyldt
med turister og skoleklasser. og så er
der kirkegårde op ad bjergsiderne med
flotte gravsten i sort granit, som åbenbart
er standarden her.
Foruden de mange templer byder Kyoto
også på små krogede gader med gamle
huse, hvor der altid venter et nyt overraskende
syn, hvis man kigger ind på
gårdspladsen. byen bugner af antikvitetsforretninger,
og når vi ind i mellem
bliver trætte på cykelturen, ligger
der altid lige en bar eller lille hyggelig
knejpe, nogle så små, at der kun er
plads til os tre og indehaveren.
Kyoto ligger ganske tæt på osaka, der
er kendt for sit pulserende byliv. Det
er fredag aften, og turen derned med
shinkansen tager kun 17 minutter for en
60 kilometers togtur. Vi når ikke engang
at bunde de indkøbte øl… osaka er et
inferno af overdækkede gågader, underholdningspaladser
og lysreklamer, og
man kommer uvilkårligt til at tænke på
filmen ”Blade Runner”, når man bevæger
sig rundt i dette blinkende landskab. Det
er som om samtlige indbyggere under
fyrre år er i byen denne aften, og her
er der ikke noget, der hedder ternede
skjorter eller sokker i sandaler, når
man går i byen. Folk er stadset ud på
et niveau, der får Strøget til at ligne en
fattiggård, og omsætningen på barer og
restauranter viser, at den meget omtalte
finanskrise vist ikke er nået hertil.
Højteknologi og høflighed
Man bliver i det hele taget overvældet
af Japan: høfligheden og venligheden er
enestående, og alt fungerer hurtigt og
upåklageligt. bliver man tørstig, er der
aldrig langt til nærmeste automat med
både kolde og varme drikke, offentlig
transport fungerer perfekt, og for en
teknologinørd som undertegnede er der
meget at kigge på: Japanerne kommunikerer,
ser tv og lever nærmest gennem
deres ofte meget fancy mobiltelefoner.
I Japan diskuterer man ikke den længe
ventede digitalisering af sendenettet.
De offentlige tv-stationer har allerede
sendt i HD i flere år! Sonybygningen i
Tokyo byder på fladskærme, vi først ser
i Danmark om et par år, og selv toiletterne
er elektroniske med sædevarme,
automatisk vask af understellet og
endog musik, så omgivelserne ikke kan
høre ens gøremål derude.
Japan kombinerer to ting jeg sætter
højt, nemlig vestlig effektivitet og asiatisk
charme. Man kan spise sushi og
andre japanske lækkerier flere gang
om dagen, mens man kigger på såvel
gammel tradition som det nyeste
hi-tech. Selvfølgelig er Japan en smule
dyrt, men dog langt billigere end sit
rygte. Specielt traditionelle japanske
gæstehuse, de såkaldte Ryokans, er
ganske billige, og så er det bundcharmerende
at overnatte i en hytte med
indvendige papirvægge, futon på gulvet
og bord til teceremoni! Det generelle
indtryk af turen sammenfattes på et
skilt i en butik i den gamle hovedstad
nara: Welcome to cool Japan.
Klar til teceremoni.
16 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 17