Tema: Nordkorea Japan Marokko - De Berejstes Klub

overalt i det sydøstlige Asien, men kun
under sommermonsunen, hvor klimaet
under alle omstændigheder er mindre
velegnet til et besøg. Hvis man kommer
om vinteren, hvor motivationen for
at forlade det kolde nord vel også er
størst, så er vejret tørt og solrigt, og
risikoen for naturkatastrofer er ganske
minimale.
Hvad militærregimet angår, så udgør det
ingen risiko for almindelige rejsende,
forudsat man blot udviser lidt fornuftig
omtanke. Man vil jo nok blive arresteret,
hvis man begynder at uddele
løbesedler med konspiratorisk indhold
eller stiller sig op med en megafon og
opfordrer til oprør, men hvis man kan
leve med at afstå fra den slags, vil man
efter al sandsynlighed få et problemfrit
ophold, hvor man kan rejse frit rundt i
det meste af landet og tale med lokalbefolkningen.
flere myter
et par andre myter er, at det er enormt
besværligt at få et visum, og at man
skal tvangsveksle en masse penge, og
sådan var det da også for nogle år siden,
men ikke mere. et visum til tre ugers
ophold fås nemt og hurtigt i nabolandene
(nok nemmest og billigst i bangkok),
og tvangsvekslingen er afskaffet. I
Myanmar findes der ingen ATM'er, og
man kan kun betale med kreditkort på de
dyreste luksushoteller (som man i øvrigt
bør undgå at støtte, da de som regel er
regeringsejede), ligesom man også godt
kan glemme alt om rejsechecks. Man er
simpelthen nødt til at medbringe en stak
af de grønne sedler, der kan dække ens
udgifter under hele opholdet, men det
er nu heller ikke nær så slemt som det
lyder, for dels er prisniveauet særdeles
lavt (hvis man er ryger, kan det måske
friste med 100 cigarer for en dollar? eller
en flaske rom for en tier?), og dels er der
langt mellem skumle personager, der
pønser på røveriske overfald. I Myanmar
mødte jeg en forretningsmand, der
gik rundt med en stor plasticpose med
pengesedler, og da jeg lige kiggede en
ekstra gang, viste han dem frem og
sagde, med et stort smil: "no problem
here in Myanmar, no criminality".
endnu en myte er, at landets befolkning
er afskåret fra al kommunikationen med
omverdenen, men heller ikke det viser
sig at være rigtigt mere, selv om juntaen
nok helst så, at det stadig var sådan.
Aviserne er godt nok regeringskontrollerede,
så de udgør et ringe informationsgrundlag,
men overalt er der TV'er,
hvor man kan se udenlandske nyhedsudsendelser
(f.eks. bbC). Der er også
masser af internetcaféer, og selv om
regeringen gør sit bedste for at lægge
blokeringer i vejen for adgangen til sider
med "kontroversielt politisk indhold", så
er det i praksis helt umuligt at dæmme
op for folks opfindsomhed mht. omgåelse
af disse hindringer.
Så problemerne for rejsende er få, men
oplevelserne til gengæld store. Først
og fremmest fordi landet er befolket af
nogle af de venligste mennesker, jeg
har mødt på denne klode. Den gennemsnitlige
burmeser er nysgerrig og yderst
positiv over for fremmede og ivrig efter
at komme i snak og træne det engelsk,
som mange kan en lille smule af. når
dertil lægges et dejligt klima, en afvekslende
natur, en spændende (buddhistisk)
kultur og et helt usædvanlig lavt prisniveau,
så skulle scenen være sat til en
enestående rejseoplevelse.
lidt praktiske oplysninger
Man kan rejse rundt i landet på flere
måder. billigst - og mest eksotisk - med
busser og tog, hvor man kommer tæt
på lokalbefolkningen og får et førstehåndsindtryk
af, hvor dårlige vejene,
bilerne og jernbanerne er. og som
et hurtigere og nemmere - og ikke
urimelig dyrt - alternativ er der masser
af indenrigsfly (men undgå at bruge
Myanmar Airways, der er statsejet - og
i øvrigt også har den dårligste uheldsstatistik).
overalt er der gode hoteller
i alle prisklasser, og de er ikke ligefrem
overfyldte. Turismen i Myanmar
er ikke stigende, formentlig fordi rigtig
mange stadig ligger under for de tidligere
omtalte myter og fordomme, og
det er synd, for efter min mening er det
til gavn for befolkningen, at man tager
på besøg i landet, forudsat altså at man
holder sig til små privatejede hoteller og
restauranter og undgår at bruge regeringens
flyselskab.
Så herfra skal lyde en varm anbefaling
om at besøge Myanmar, inden massetu-
rismen gør sit indtog og spolerer dette
skønne rejsemål.
rejse i "voksenlivet"
Hundrede lande på rejseloggen, og
hvad så? Ifølge DbK's regler behøver
jeg herefter ikke længere bekymre mig
om de rejsemæssige kriterier for mit
medlemskab og kan rejse præcis som
jeg vil - eller endda lade helt være.
Jubilæet kommer dog næppe til at ændre
noget ved mit rejsemønster, der stadig
- i hvert fald så langt frem jeg kan se -
vil være præget af en trang til at se nye
steder og lande (de næste par stykker
er faktisk allerede under planlægning),
selvfølgelig under hensyntagen til, at
der også skal være tid og råd til at vende
tilbage til favoritterne: Vinterferie på
ski i de franske alper, sommerferie på
campingpladser ved Middelhavet (helst
Grækenland) og trekkingture i den nepalesiske
del af Himalayabjergene.
40 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 GLOBEN nr. 36 / Juni 2009 41