Indholdsfortegnelse

Saltomortaler. Læsninger i Johannes V. Jensens tidlige roman Einar Elkær. Begyndelsen
sprudlende stil opmærksom på det individuelle og marginale menneske og peger på, at det måske
netop er hos en sådan type, at fremtiden ligger. Han nærer en stor erkendelsesteoretisk skepsis og
besynger i stedet livet i al dets begrænsning og endelighed. Denne jublende, triumferende og
affirmerende holdning kommer netop til syne i den lange og helt centrale monolog i Einar Elkær.
Det er blandt andet i og med disse ordgyderier, at Johannes V. Jensen antyder en måde at skrive på,
der peger langt ind i det århundrede, han selv står på tærskelen til. Via Nietzsche og med denne
monolog i ryggen skal vi således slutteligt gøre en gestus til tilblivelsestænkeren Gilles Deleuze
(1925-1995) for derved at afrunde fremstillingens aktualiserende sigte.
4