Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser

Læring og mestring | Patientuddannelse på deltagernes præmisser
62
Der er udarbejdet en selvstændig rapport: ”Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes
præmisser – evaluering af kompetencer, organisering og implementering” (25), som har
til formål at identificere vigtige kompetencer hos de sundhedsprofessionelle undervisere
på Lærings- og mestringsuddannelser med henblik på at udarbejde en kompetenceprofil
for den sundhedsprofessioelle, der skal undervise på Læring- og mestringsuddannelserne.
Nedenstående er et sammendrag.
4.1 Den teoretiske ramme
4.1.1 Kompetencebegrebet
I de obligatoriske kompetenceudviklingsforløb for de sundhedsprofessionelle og de erfarne
patienter bygger kompetencebegrebet på en opfattelse beskrevet af Illeris (33). Den bedst
dækkkende danske definition af kompetencebegrebet er ifølge Illeris:
”Kompetencebegrebet henviser … til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning.
Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men
også, at personen kan anvende denne faglige viden – og mere end det: anvende
den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker
og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence også personens vurderinger og
holdninger – og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger.”
Definitionen er oprindeligt formuleret af Jørgensen (41), der desuden udtrykker, at man
kort kan sige, ”at kompetence, set fra et individsynspunkt, omfatter et kvalifikationsaspekt, et
handleaspekt og et personligt aspekt. Kompetence er imidlertid også altid set i forhold til de
omgivelser, der giver kompetencen mening og legitimitet – og vurderer den som positiv.
Dermed er kompetence også forbundet med en social og kulturel kontekst.”
Med definitionen vurderer Illeris (33), at kompetencebegrebets udgangspunkt ligger ”på det
personlige plan i relation til bestemte sammenhænge, og de mere konkrete kvalifikationer
er noget, der kan trækkes ind og medvirke til at realisere kompetencen. Hvor kvalifikationsbegrebet
tog udgangspunkt i de enkelte elementer, de enkelte kvalifikationer, og udviklede
sig i retning mod en mere helhedsmæssig forståelse, starter kompetencebegrebet med en
helhed, fx den type af person eller organisation, der skal til for at løse en opgave eller udfylde
et job, og udpeger herudfra eventuelt forskellige nødvendige kvalifikationer.”
4.1.2 Kompetence i bredden og i dybden
Jørgensen præciserer sin beskrivelse af kompetencebegrebet i en diskussion af henholdsvis
kompetence som et dannelsesprojekt, af kompetence i bredden og af kompetence i dybden
(41). Her skal fremhæves, at han med kompetencer i bredden taler om tre kernekompeten-