Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser

Der bruges forskellige datakilder som grundlag for beskrivelserne og analyserne i undersøgelsen.
Det drejer sig om kommunale nøgletal, sundhedsprofiler, organisationsplaner for
kommunerne og den nære organisation, sundhedspolitikker og oplysninger fra hjemmesider
samt individuelle interview med ti kommunale ledere for sundhedsområdet og nøglepersoner
for Læring og mestring. Fire af de interviewede er medlemmer af L&M-projektets
styregruppe, fem af projektets arbejdsgruppe og én er medlem af begge projektgrupper.
Kommunerne beskrives bl.a. i forhold til udvalgte demografiske data og sundhedsprofildata
samt historik, baggrund for deltagelse, syn på sundhed, organisering af sundhed, patientuddannelse
og Læring og mestring, og herefter identificeres ligheder og forskelle mellem
kommunerne. For at kunne vurdere organiseringens betydning opstilles der dels tretten
dikotome organiseringsaspekter dels ti dikotome parametre, der på forskellig vis er udtryk
for omfanget af implementeringen og på tiltag, der sigter mod at forankre de sundhedsprofessionelles
kompetencer. Endelig opgøres det, hvor mange positive udfald den enkelte
kommune har på parametrene, og dette sammenholdes med de organiseringsaspekter, der
kendetegner kommunerne.
5.2 Resultater
Evaluering af organisering, implementering og forankring af kompetencer | 5
5.2.1 Beskrivelse af ligheder og forskelle mellem kommunerne
Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner er seks
vestjyske kommuner, der i forbindelse med strukturreformen har gennemført en sammenlægning
af mellem to og fem kommuner hovedsageligt fra det tidligere Ringkøbing Amt.
De er meget forskellige i indbyggertal, areal og befolkningstæthed. Til gengæld er andelen
af borgere med KOL, sukkersyge, hjertekarsygdomme næsten ens. Fem af kommunerne
har i udpræget grad en fælles erfaring med tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde.
Det drejer sig især om en lang tradition for at udbrede og implementere den sundhedsfremmende
tankegang i arbejdet med sundhed og ældre. Alle seks kommuner har da også
WHO’s brede og positive definition af begrebet sundhed som grundlag for deres sundhedspolitik,
og halvdelen af kommunerne fremhæver desuden Antonovskys teorier om sundhedsfremme
samme sted.
Halvdelen af kommunerne har organiseret deres sundhedsområde i et sundhedscenter - de
øvrige har enten en sundhedsafdeling eller en sundhedsstab. Fire af lederne har direkte
reference til direktøren for området, og fem af dem har deres kontor i sundhedscentret/afdelingen
sammen med hovedparten af medarbejderne. I fem af kommunerne er lederens
baggrund en sygeplejerskeuddannelse med videreuddannelse typisk i sundhedsfremme
og forebyggelse og ledelse på forskellige niveauer. Ens for alle seks ledere er, at de har en
mastergrad eller er i gang med at tage det. Blandt de kommunale nøglepersoner for Læring
og mestring/arbejdsgruppemedlemmer har fire en baggrund som sygeplejerske. De har alle
71