2. Kontrolfri Zone? - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

tema: KontrolFri Zone 10 TEKST ingrid terKelsen FOTO KAAre viemose Serviceleder: – Vi er kommet af med en del sm ” N kort til borgerne. Tidligere oget af det vi har lavet om, er at vi ikke mere udleverer café- fik de et kort der gav adgang til at spise i lokalcentrenes caféer, hvis de var pensionister, boede i Århus Kommune og deltog i mindst én aktivitet på lokalcentret. Vi udleverede kortene og registrerede folk, og meningen var at kortene skulle skiftes en gang om året i alle cafeerne; men det skete bare ikke, og alle er vist enige om at både registreringen og cafékortene kan undværes. Det var måske ikke den store arbejdsbyrde, men det er selvfølgelig rart at slippe for noget, som ingen kunne se det relevante i,” fortæller Helle Harbo. minus smagspaneler En anden opgave, som køkken-café-området er kommet af med, er smagspanelerne – grupper af borgere som prøvesmagte maden og vurderede den i nogle faste skemaer. Resultaterne blev registreret i LIS-systemet, og køkkener- ne scorede point, alt efter graden af tilfredshed. ”Ikke alle steder fungerede smagspanelerne efter hensigten, og det stod måske ikke helt mål med arbejdsindsatsen i caféudvalgene. Selvfølgelig er det vigtigt at vide hvad brugerne synes om maden, og vi prøver at finde andre måder at inddrage dem på. Her hos os vil vi lave bredere spørgeskemaundersøgelser, og vi har indført en ros&ris-kasse i alle caféer, hvor folk kan sige deres mening og komme med ønsker og ideer,” siger Helle Harbo. minus café-profiler Lokalcentrene skal heller ikke lave café-profiler mere – en detaljeret beskrivelse af hver enkelt café, kombineret med en handlingsplan. ”Det kom der et fint skema ud af, men ikke rigtig noget vi kunne bruge til noget. Meningen var vel at caféerne skulle kunne sammenligne sig med hinanden, men de er så forskellige at det ville være som at sammenligne æbler og bananer! Det var ikke et brugbart redskab, efter min mening” siger Helle Harbo. En af de helt store aktører i køkkenernesdokumentationsopgaver er Fødevarekontrollen. Her stil- les der mange og store krav til dokumentation. ”Vi har holdt møde med dem og drøftet om der var noget der kunne gøres anderledes. Vi er ikke direkte kommet af med noget af dokumentationen, men fået anvist nogle områder vi måske kunne forenkle. Men det er alligevel godt at have haft dialogen med dem – måske kan det også forebygge problemer senere hen.” Vi skal gøre det vi siger En ting servicelederen er blevet opmærksom på, er at arbejdspladserne måske selv kan gøre noget for at formindske dokumentationen i forhold til Fødevarekontrollen. ”Det vigtige er at vi gør det som vi siger vi gør. Hvis vi i egenkontrolprogrammet siger at vi tjekker og dokumenterer én gang om dagen, så skal vi også gøre det – og dokumentere at vi gør det. Men nogle ting behøver vi ikke tjekke hver eneste dag – vi gør det bare alligevel, af gammel vane og for at være på den helt sikre side. På Møllestien måler og dokumenterer de for eksempel temperaturen på maden hver dag, og det behøver de ikke, men de vil gerne. Det er en fast indarbejdet ruti-
Midtbyens Lokalcentre har været med i Kontrolfri Zone fra starten og har altså været med i det indledende arbejde med at finde unødvendig dokumentation og kontrol i Sundhed og Omsorg. Èn af deltagerne er serviceleder Helle Harbo. Her fortæller hun om hvordan man oplever Kontrolfri Zone i køkkenerne og caféerne på Møllestien, Vestervang og Carl Blochs Gade. åting ne, som de har det godt med, og så skal der selvfølgelig ikke laves om på det. Formålet med Kontrolfri Zone er vel netop at gå ind og finde de dokumentationsprocedurer der opleves som en belastning af medarbejderne, og så se om man kan gøre noget ved dem. For eksempel arbejder vi løbende med at forenkle dokumentationen omkring rengøring og finde en ordentlig rytme der. Det vigtigste er at medarbejderne oplever brugbare og relevante arbejdsredskaber og at der er rimelighed i tingene,” fastslår Helle Harbo. troede det ville batte noget mere Netop det med personalets oplevelse af at der sker noget er et ømt punkt i Kontrolfri Zone. ”Medarbejderne havde nok troet at det ville batte noget mere med Kontrolfri Zone. De ting der er blevet fjernet, er da ok, men det har ikke for alvor flyttet noget. Når man kigger på listen (over forslag som der arbejdes med, red.), kan man jo se at der er meget på vej. Afskaffelserne rammer et bredt udsnit af medarbejdere, og derfor oplever den enkelte måske at der ikke rigtig sker så meget som de havde regnet med,” siger Helle Harbo. n ”Afskaffelserne rammer et bredt udsnit af medarbejdere, og derfor oplever den enkelte måske at der ikke rigtig sker så meget som de havde regnet med,” siger serviceleder Helle Harbo, Midtbyens Lokalcentre. vores mAgAsin 01 · februAr 2009 11
Page 1 and 2: Portræt Anette Samuelsen side 4 Vi
Page 3 and 4: indhold 4 8 10 12 14 16 18 20 24 28
Page 5 and 6: e Jeg har op- og nedture. Det afspe
Page 7 and 8: Eksempler på Anettes bedrifter: 20
Page 9: 2. KONTROL NEJ TAK lfri Zone? TEKST
Page 13 and 14: udfordring en ter hvad der skal ske
Page 15 and 16: ”Vi oplever stadigvæk et dokumen
Page 17 and 18: de! dokumentation. Dokumentation er
Page 19 and 20: ”Vi kunne godt have lavet ændrin
Page 21 and 22: est .. Om få uger er Byens Mad nye
Page 23 and 24: Fakta: samlet pris: 43,6 mill. kr.
Page 25 and 26: den skulle høre at ens arbejdsplad
Page 27 and 28: arbejdsmiljøcertificering en nødV
Page 29 and 30: ”J eg har tilmeldt mig fordi det
Page 31 and 32: smÅt & goDt Kom og se de blå girA
Page 33 and 34: Hvis du går 10.000 skridt om dagen
Page 35 and 36: TEKST helle erenbJerg FOTO lArs AAr

2. Kontrolfri Zone? - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?