Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

Figur 1. Andel af befolkning som er udenlandske statsborgere eller udenlandsk fødte i udvalgte OECD-lande. Schweiz Østrig Tyskland Belgien Frankrig Sverige Danmark Holland Norge Irland Italien Portugal Finland Spanien Japan Kilde: OECD (1999) Figur 2. Udlændinges og udenlandsk fødtes andel af samlede arbejdsløshed i fht deres andel af arbejdsstyrken i 1997. Cannada Australien USA Luxemburg UK Tyskland Frankrig Østrig Finland Belgien Sverige Holland Danmark Kilde: OECD (1999) 1997 1987 0 5 10 15 20 0 1 2 3 4 Andelen af indvandrere i procent af den samlede danske befolkning svarer således nogenlunde til gennemsnittet for EU som helhed, jfr. figur 1, der viser andelen af udenlandske statsborgere samt udenlandsk fødte i procent af befolkningen for en række OECD-land 2 . I flere af vore nærmeste nabolande, eksempelvis Sverige og Tyskland, er andelen af udlændinge langt større end i Danmark. Danmark er dog sammen med bl.a. Østrig og Tyskland et af de lande, som har haft den kraftigste vækst i antallet af udenlandske borgere i det seneste årti. Størst overledighed i Danmark Denne udvikling synes at give særligt store udfordringer for det danske arbejdsmarked og det danske velfærdssamfund. En international analyse af indvandreres vilkår på arbejdsmarkedet i en række OECD-lande fra OECD (1999) viser, at Danmark er det OECD-land, der har den største overledighed for indvandrere sammenlignet med den indenlandske befolkning. I 1997 var danske indvandreres andel af arbejdsløsheden i forhold til deres andel af arbejdsstyrken over 3, dvs danske indvandrere var ca. 3 gange så meget arbejdsløse, sammenlignet med den danske befolkning. Indvandrere i Holland synes ifølge figur 2 at klare sig næsten lige så dårligt som i Danmark, mens lande som Sverige, Belgien, Finland og Østrig har mere held med integrationen, men dog således at i disse lande var indvandrernes ledighed 2-3 gange større end ledigheden for de ‘indfødte’. Det tilsvarende tal for lande som USA, Australien og Canada var godt 1, dvs ingen væsentlig overledighed for indvandrere i disse lande. Figur 2 tegner således det relativt klare billede, at de store og traditionelle indvandringslande har langt bedre succes med integrationen på arbejdsmarkedet af indvandrere end mange af de små europæiske lande, som typisk har haft en betydeligt mindre andel indvandrere i befolkningen. Der kan naturligvis være mange forklaringer på det billede, der tegnes af figur 2. For det første er figuren baseret på tal for arbejdsløshed og arbejdsstyrke i et enkelt år, og det kan for indvandrernes vedkommende være påvirket en del af nytilgangen af indvandrere, især for de lande, som ikke tidligere har haft ret mange indvandrere. Eksempelvis er der forholdsvis mange flere indvandrere med relativt få års ophold i Danmark, Norge og Finland, sammenlignet med USA, Australien og Canada. Eftersom integrationen på arbejdsmarkedet som regel øges i løbet af nogle år efter indvandringen, kan det være en del af forklaringen på billedet i figur 2. Men det er næppe hele forklaringen på den, i international sammenhæng, meget høje overledighed for danske indvandrere. En anden forklaring kunne være den meget betydelige generelle ledighed, som i over to årtier prægede det danske arbejdsmarked, og som næsten uafvendeligt må ventes at forstærke problemerne for indvan- 12
drere. Men i følge figur 1 har også lande, der ikke har oplevet permanent høj arbejdsløshed igennem de sidste årtier, fx Sverige og Holland, betydelige problemer med integrationen. Sverige har kun i en kortere årrække i 1990erne haft problemer med voksende arbejdsløshed, mens Holland og Danmark paradoksalt nok er de to EU-lande, som har haft størst succes med at nedbringe den generelle arbejdsløshed i det seneste årti. Barrierer mod integration For en del af de lande, som ifølge figur 2 har størst overledighed for indvandrere, gælder, at det er små lande med sprog, som kun tales i små sprogområder, og lande med forholdsvis udbyggede velfærdsstater, og relativt regulerede arbejdsmarkeder med en forholdsvis begrænset lønspredning. Netop disse forhold kan tænkes at give anledning til væsentlige barrierer mod integrationen af indvandrere. Der findes megen dansk og international forskning, der dokumenterer sprogets store betydning for integrationsprocessen. Her har lande som Danmark, Sverige og Holland et klart handikap på forhånd i integrationsprcessen, fordi en forholdsvis lille andel af indvandrerne på forhånd har kendskab til indvandringslandets sprog, sammenlignet med indvandrere til USA, Canada, Australien og UK, men også ikke engelsk-sprogede lande som Tyskland og Frankrig. En anden barriere mod integration kan være kulturelle forskelle og holdninger i befolkningen til indvandrere med fremmed etnisk baggrund. Det er oplagt, at det er langt lettere for en nordmand at tilpasse sig dansk kultur og mentalitet og at blive accepteret i samfundet og på arbejdsmarkedet sammenlignet med eksempelvis en indvandrer fra Somalia. Forskningen viser da også helt tydeligt, at indvandrere i Danmark, som kommer fra et af de øvrige nordiske lande, klarer sig langt bedre end alle øvrige indvandrergrupper mht beskæftigelse og indtjening. Herefter kommer indvandrere fra det øvrige EU og Nordamerika. Faktisk har indvandrere fra disse lande typisk en højere indtjening end ‘indfødte’ danskere. De grupper, som har størst integrationsproblemer, er typisk indvandrere fra de mest fjerntliggende lande og fremmedartede kulturer. Selvom de samme resultater i nogen grad kan genfindes i undersøgelser fra andre europæiske lande, har et land som Danmark måske på dette punkt en særlig udfordring. Det fremhæves ofte, 13
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11: De store og traditionelle indvandri
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65:
Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68:
hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70:
Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72:
Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74:
Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77:
let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79:
De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81:
indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82:
mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?