Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

Figur 1. Er nydanskerne i gang med eller har de fuldført en erhvevskompetencegivende uddannelse i 1999? Procent. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 M K M K M K Eksjugoslavien Tyrkiet Pakistan Ej erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse stan (såvel mænd som kvinder). Sammenligninger med andre undersøgelser tyder på, at 30-35 årige nydanskere i mindre omfang end jævnaldrende danskere har en erhvervskompetencegivende uddannelse (se Schmidt & Jakobsen, 2000). Det lavere uddannelsesniveau blandt nydanskerne med oprindelse i Tyrkiet hænger sammen med, at forholdsvis mange har forladt folkeskolen uden at få en afsluttende eksamen (tabel 1). Lidt over 25 pct. af mændene og knap 35 pct. af kvinderne fra Tyrkiet har gået i folkeskolen uden af få en afsluttende eksamen. Endvidere har knap 10 pct. af kvinderne fra Tyrkiet slet ikke gået i den danske folkeskole. Nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien tager ikke kun i forskelligt omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse, de vælger også forskellige uddannelser (tabel 1). Eksempelvis vælger mange personer med oprindelse i Pakistan en videregående uddannelse (især en lang videregående uddannelse) sammenlignet med de øvrige nydanskere, mens forholdsvis mange mænd med oprindelse i det tidligere Jugoslavien vælger en erhvervsfaglig uddannelse, især en lærlinge eller efg-uddannelse. Ser man kun på de personer, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, har nydanskere fra Pakistan i langt højere grad end jævnaldrende danskere en lang videregående uddannelse – det gælder 30 pct. af mændene og knap 20 pct. af kvinderne fra Pakistan og 10-15 pct. af jævnaldrende danske mænd og kvinder. Mænd fra Tyrkiet vælger lige så ofte en lang videregående uddannelse som jævnaldrende danske mænd. Faktisk er mænd med oprindelse i Tyrkiet og kvinder med oprindelse i det tidligere Jugoslavien de to grupper, der mest ligner danskerne med hensyn til valg af uddannelsesretning. Hvad har betydning for, om nydanskerne får en erhvervskompetencegivende uddannelse? Mange nydanskere siger, at de ikke har fået en uddannelse på grund af problemer med det dan- Tabel 1. Fordeling på højeste fuldførte eller igangværende uddannelse i 1999. Procent Eksjugoslavien Tyrkiet Pakistan M K M K M K Grundskole 21 41 66 58 24 23 Heraf: Har ikke gået i skole i Danmark 1 2 2 8 1 1 Folkeskolen uden afgangsprøven 6 19 27 34 4 6 Folkeskolens afgangsprøve /udvidet afgangsprøve 1) 14 20 37 16 19 16 Studenter-, HF-, HTX-HHX-eksamen 4 3 4 1 8 7 Erhvervsfaglig uddannelse 46 28 14 24 20 34 Videregående uddannelse 29 28 16 17 48 36 Heraf: Kort/mellemlang videregående uddannelse 25 22 12 15 28 23 Lang videregående uddannelse 4 6 4 2 20 13 I alt i pct. 100 100 100 100 100 100 I alt personer 105 109 130 128 135 86 1) Eller en tilsvarende eksamen fra en privatskole. 30
TTabel 2. Nydanskere, som ikke har påbegyndt en erhvervsuddannelse i 1999. Hvorfor ikke? Procent. Eksjugoslavien Tyrkiet Pakistan M K M K M K Mine forældre ville ikke have det 7 5 7 16 ?? 13 Mit dansk var ikke godt nok 13 5 18 21 12 31 Kunne ikke klare det/læsestoffet var svært 13 ?? 12 15 12 19 Jeg var nødt til at arbejde 33 23 47 24 23 25 Jeg skulle giftes/have barn 13 18 8 15 4 44 Jeg så ingen fremtid i det 7 8 5 3 8 ?? Jeg var skoletræt 20 23 10 15 19 19 Andet 27 40 25 26 46 19 I alt personer 15 40 60 68 26 16 Anm: Det er udelukkende de svarpersoner, der har ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, som indgår i denne tabel. Personerne har kunnet angive flere årsager til, at de ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse. ske sprog. Desuden svarer relativt mange, at de ikke har påbegyndt en uddannelse, fordi de var nødt til at arbejde, skulle giftes/have barn, eller fordi deres forældre ikke synes, de skulle have en uddannelse (se tabel 2). Da der ikke er en tilsvarende undersøgelse af jævnaldrende danskere, er det svært at vurdere, om disse årsager har større betydning for nydanskere end for danskere. Nydanskere bliver dog gift i en tidligere alder end danske jævnaldrende (Schmidt & Jakobsen, 2000), og derfor er ægteskab (og børn) måske en årsag til, at nydanskere ikke får en uddannelse lige så ofte som jævnaldrende danskere. Endvidere kan det være, at nydanske mænd i højere grad end danske mænd forventer at skulle kunne forsørge en familie, når de bliver gift og derfor er nødt til at arbejde, ligesom nydanske kvinder oftere end danske kvinder venter at blive forsørget, når de gifter sig, og derfor ikke behøver en uddannelse. Der er selvfølgelig også unge, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse, som de ikke fuldfører. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at nydanskere med oprindelse i tredjelande (dvs. lande uden for EU, Norden og Nordamerika – dog ikke Australien, New Zealand og Schweiz) har et større frafald end danskere både på de erhvervsfaglige- og videregående uddannelser (Undervisningsministeriet, 2000b). Det større frafald hænger formentlig sammen med, at nydanskerne ikke behersker det danske sprog i tilstrækkelig grad, og at de har sværere ved at finde praktikpladser i forbindelse med erhvervsfaglige uddannelser (praktikpladssituationen for etniske <strong>minoriteter</strong> er beskrevet i PLS Consult, 1996). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Undervisningsministeriets data ikke er opdelt på oprindelseslande, og vi kan derfor ikke vide, hvor stort frafaldet er for nydanskere fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Tabel 2 viser, hvilke forklaringer nydanskere, som ikke har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, giver hertil. Men disse forklaringer kan ikke fortælle, om disse personer adskiller sig fra nydanskere, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ved hjælp af regressionsanalyser har vi derfor undersøgt, i hvilket omfang følgende forhold har indflydelse på, om nydanskerne får en erhvervskompetencegivende uddannelse: Betydningen af alder ved indvandring, alder ved indgåelse af ægteskab, samt forældrenes uddannelsesniveau og holdninger til uddannelse. Alder ved indvandring Tidligere forskning har vist, at alderen ved indvandring har betydning for nydanskernes danskkundskaber: jo yngre de var, da de kom til Danmark, jo bedre behersker de det danske sprog (Just Jeppesen, 1989). Beherskelse af det danske sprog er naturligvis vigtigt for at kunne klare sig i uddannelsessystemet. Regressionsanalyserne viser da også, at alderen ved indvandringen til Danmark har betydning for, om nydanskerne får en erhvervskompetencegivende uddannelse. De personer, der var 7-15 år, da de kom til Danmark, har i mindre grad gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse end de personer, der kom til Danmark før de fyldte 7 år. Nydanskerne med oprindelse i Tyrkiet var generelt ældre ved indvandringen til Danmark end nydanskerne med oprindelse i det tidligere Jugoslavien og Pakistan. Omkring 60 pct. af nydanskerne med oprindelse i Tyrkiet er indvandret før de fyldte 10 år, mens det samme gælder 80-90 pct. af nydanskerne med oprindelse i det tidligere Jugoslavien og Pakistan. Dette kan være med til 31
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81:
indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82:
mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?