Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

Social Forskning December 2000 Temanummer: Etniske minoriteter i velfærdssamfundet 3 Forord Palle Simonsen, formand for Socialforskningsinstituttets bestyrelse 4 Hvor mange eller få? Programleder Kirsten Just Jeppesen 10 Danmark som indvandringsland – udfordringer for velfærdssamfundet Professor Nina Smith 18 De etniske minoriteter på arbejdsmarkedet Forskningsassistent Leif Husted 24 Dem og os – de etniske minoriteter og de danske lønmodtagere Formand for LO Hans Jensen 28 Nydanskeres uddannelsesvalg Forskningsassistent Vibeke Jakobsen 36 Kommunale udfordringer i integrationsarbejdet Formand for Kommunernes Landsforening Anker Boye 42 Kommunerne og den nye integrationslov – Er godt begyndt, halvt fuldendt? Socialdirektør Jesper Fisker 48 Tosprogethed som ressource Informationsmedarbejder Marita Hoydal 56 Kulturens grundpiller Forsker Garbi Schmidt 64 Mellem tradition og det moderne Formand for Etniske Minoriteters Landsorganisation Muharrem Aydas 69 Kriminalitet blandt etniske minoriteter Forsknings- og udviklingskonsulent Britta Kyvsgaard 78 De etniske minoriteters politiske deltagelse Professor Lise Togeby 86 I søgen efter identitet – refleksioner over minoritetsunge Ph.d. studerende Üzeyir Tireli 94 Etniske minoriteters selvorganisering Journalist, minoritetskonsulent Bashy Quraishy 104 Synspunkt Indenrigsminister Karen Jespersen
Forord Palle Simonsen Formand for Socialforskningsinstituttets bestyrelse Flygtninge og indvandrere har i årenes løb fået mange mere eller mindre neutrale betegnelser. Først blev de kaldt fremmedarbejdere, gæstearbejdere eller udenlandske arbejdere. Så blev det til indvandrere eller etniske minoriteter, og senest er man begyndt at kalde dem nydanskere eller danskere med ikke-dansk baggrund. Begreberne beskriver dels den proces der er sket siden de første ’gæstearbejdere’ kom til Danmark og frem til nu, hvor 3. generations ’nydanskere’ bliver født. Men de afspejler også de forventninger danskerne har til indvandrernes integration i samfundet: en gæst opholder sig kun midlertidigt, mens en ny dansker er en del af ’os’. I dette temanummer sætter vi fokus på etniske minoriteters vilkår i Danmark og ikke mindst på spørgsmålet om integration: hvornår er man integreret i et samfund? Historisk set har Danmark aldrig været et af de traditionelle indvandringslande – tværtimod var Danmark indtil slutningen af 50’erne et udvandringsland, som leverede arbejdskraft til andre vestlige lande. Men 60’ernes højkonjunktur og mangel på arbejdskraft ændrede billedet og tiltrak store grupper af ufaglært arbejdskraft, typisk fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. I 1974 blev der sat stop for indvandringen og først åbnet igen i midten af firserne, hvor flygtninge fra alle dele af verden begyndte at komme til landet. Der findes i dag næsten 160 nationaliteter i Danmark. Nogle kom til landet for kun få uger siden, andre har været her i flere årtier, nogle har familien med, andre kommer alene. Om der skal være mange eller få etniske minoriteter her i landet, er der delte meninger om. Der er stor politisk interesse og mange debatter om dette spørgsmål, der bl.a. hænger sammen med, at antallet af minoriteter er næsten femdoblet gennem de sidste 20 år. Ikke mindst inden for de seneste år er antallet vokset markant, en udvikling der giver store udfordringer for det danske arbejdsmarked. Danmark er det OECD-land der har den største arbejdsløshed hos indvandrere sammenlignet med den indenlandske befolkning. En udvikling der er karakteristisk for små sprogområder og lande med forholdsvis udbyggede velfærdsstater og relativt regulerede arbejdsmarkeder. Der findes megen dansk og international forskning der dokumenterer sprogets store betydning for integrationsprocessen. En betydning indvandrerne også selv er meget opmærksomme på. Der er i dag langt flere forældre der ønsker at deres børn skal lære dansk end blot for 10 år siden. Kulturelle forskelle fremstilles også af mange som årsagen til, at indvandrere generelt har vanskeligt ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Ulempen ved at formulere problemet på denne måde er, at kulturkonflikter og kulturændringer bliver integrationspolitikkens centrale genstand, uden at der tages stilling til, i hvilket omfang det er nødvendigt at være ”kulturelt integreret” for at fungere i et samfund. Der findes ingen blandt de etniske minoriteter som ikke på en eller anden måde er påvirket af den danske kultur. Slagtere med minoritetsbaggrund tilhører traditionelt en yderst religiøs gruppe – men dette til trods holder de deres forretning lukket søndag, på den danske helligdag, og åben fredag, der er deres traditionelle hviledag. Mange kulturmønstre eksisterer og brydes på tværs af den sociale konstruktion der er mellem majoritet og minoritet, og i det skæringsfelt glemmer man ofte, at kulturelle og sociale modsætninger er noget, der eksisterer inden for alle grupper, også blandt etniske minoriteter. Forældregenerationens opvækst, ofte i meget traditionsbundne samfund, adskiller sig uendeligt fra den opvækst deres egne børn har i et vestligt forbrugssamfund, og i det møde mellem ’det moderne’ og ’det traditionelle’, opstår modsætningsforhold som rækker ud over kulturelle forskelle. Kriminalitet blandt indvandrere og andre med fremmed etnisk herkomst har optaget sind og medier i den seneste tid og er blevet et væsentligt argument i diskussionen om begrænsning af indvandring. Kriminaliteten er generelt højere hos indvandrere og deres efterkommere end hos danskere, også selvom man tager højde for faktorer som befolkningssammensætning og opvækstforhold. Der er også sket en mindre stigning i deres kriminalitet. Men stigningen vedrører ikke straffelovskriminalitet, men færdselsovertrædelser, hvilket kan ses som et tegn på, at kriminalitetsmønsteret for indvandrere nærmer sig det, der er for personer af dansk oprindelse. Et andet spørgsmål der også har fået stor opmærksomhed, er tildelingen af sociale ydelser til indvandrere, båret af frygten for, at Danmark med sit store sociale sikkerhedsnet virker som en magnet på fattige og ufaglærte. Hos den generation der indvandrede for 20 år siden havde mindre end halvdelen en grundlæggende skoleuddannelse. I dag vælger fx næsten dobbelt så mange indvandrere med pakistansk baggrund at tage en lang videregående uddannelse, som deres danske jævnaldrende. Man kunne lidt frækt sige, at begge grupper er lige godt integreret i det danske samfund – de har blot valgt at afspejle hver sin side af samfundet. Det er mit håb at vi med dette temanummer ikke kun bidrager til debatten, men også kommer et skridt nærmere forståelsen af, hvad det vil sige at leve i et multikulturelt samfund. ■ 3
Page 1: Social Forskning Temanummer · dece
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54:
tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56:
Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58:
Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60:
nemlig for en diskussion af motiver
Page 61:
ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65:
Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68:
hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70:
Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72:
Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74:
Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77:
let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79:
De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81:
indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82:
mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?